Sveinn 60 år

Jeg undskylder for den dårlige kvalitet, men jeg skal lige have lært det der med at optimere for YouTube. Indtil videre har jeg bare smidt dem op som .WMV direkte udfra MovieMaker, men det lader til at man skal komprimere dem selv til Divx med mp3-lyd for at få det bedste resultat. Hvis jeg finder ud af det, så skal jeg nok opdatere vidoen her i en bedre kvalitet. But untill then…

- Ingen kommentarer til Sveinn 60 år

13 timer senere lagde han sig på sofaen…

Nå, om ca. 10 minutter daffer jeg afsted på en ægte islandsk arbejdsdag. Tre forskellige jobs, tre forskellige steder. Jeg møder kl 9 og har fri kl 22. It’ll be a hard day allright, I’m gonna work like a dog…

Well, video af mig og min dygtige far:

Og video af robot-dans. Tjek danser nummer to, han er for svedig…

PS: Tillykke i alvidende læsere. I gættede fuldstændig rigtigt. Lars Linnet noed med velbehag det slimede faareoeje han fik serveret i Akranes – og paa det punkt er han saa mere islænding end selv jeg og Erla 🙂

- 1 kommentar til 13 timer senere lagde han sig på sofaen…

Blå surrealisme

Idag hænger skyerne tungt over Reykjavik. Og jeg må hellere får kigget lidt på vinduerne, for der er tilsyneladende også lidt gråvejer indenfor. Men som Von Trier siger om dansk film, så ville det være røvsygt hvis ikke der var en sten i skoen engang imellem. Set udefra kan man jo så også sige at grunden til det indre uvejr, nok også ligegr i at det er vores første uge med rendyrket hverdag. Og endda hverdag plus, fordi jeg var så heldig at skulle på kursus i går aftes. Så Erla har haft unger alene i tre dage, jeg har skullet lære 40-50 nye islandske navne og børn at kende – og omkring 7 kolleger. Intet under at man bliver lidt presset ved fredagstide…

Og der lå jeg så på gulvet og skulle puste en bordtennisbold over det modsatte holds grønne tape-linie. Vi var nok 30 ialt – i alderen mellem 25 og 35 – og vi var alle beskæftiget med teenagerne i Reykjavik. Den første scoring blev selvfølgelig gjort mod mig, men jeg tog mig sammen og pustede alt hvad jeg kunne. Det var dog lige lovlig interessant at man kunne lugte hvad modstanderne havde spist fornylig. Men ganske god ‘icebreaker’ leg før et møde.
Derefter var der islandsk idé udveksling og små peptalks om kernen i ungdomsarbejde. Kreativitet. Frihed til at vælge. Få dem nu for fanden aktiveret. Og alt det der… Heldigvis var der en pige som havde boet i danmark siden ’99 som gad at oversætte det jeg ikke forstod – hvilket jo altså viser sig stadig at være en hel del. Og deri bestod surrealismen. At sidde til delvist teoretisk møde i 5 timer og samtale på Islandsk omkring hvad vi nu bør gøre for de kære poder. Indtil videre synes jeg nu vi gør det godt – og arbejdet er sjovt. Den aften aften bestod arbejdet i at se fodboldkampen på storskærm og derefter spille pogo, pool og så se film. I næste uge vil jeg så gå igang med at lære dem at lave lidt setncil-tryk og sår’n – hvis de altså giiiider…

Well, sidst men ikke mindst, så får I dagens video, som er fra bedre tider i Danmark. Nemlig de uforlignelige sommerdage der var i år…

- Ingen kommentarer til Blå surrealisme

Feeding more'n'more…

Video af vores fede tur til thorsmörk. Og ta da daaaa, Kim snakker upåklageligt islandsk til sidst. Måske jeg skulle blive vandfaldsturistguide 🙂

Ellers er jeg jo begyndt at længes lidt mod det danske, så jeg er begyndt at høre radio på nettet, og begyndt at interessere mig lidt for den bedre del af de danske blogs. Indtil videre synes jeg at Informations Radar Blog har gang i nogen sjove diskussioner, jeg synes at webmercial er lidt tung i designet, men interessant, Asynkron beskæftiger sig med net, familie og muligheder, Sønder har gang i noget Sundaybash og sjove opmærksomheder fra et liv i Danmark og Pollas skriver om medielandskabets uvejsomme terræn derhjemme. Jeg skal bare lige have fundet den helt rette feed-reader. Jeg tror at Newzie er et rigtig godt bud på en fed tekst-reader, men jeg vil gerne have en der også kan downloade video- og podcats, som fek.s. alle de super fede feeds som DR byder på.

- 2 kommentarer til Feeding more'n'more…

Midweek brakes!

Lyset skinner over Reykjavik. Hvilket vil sige at de kære unger bliver losset ud idag. Solskinstimerne skal man virkelig udnytte heroppe. Men der ligger også en fed park med zoo, tivoli og botanisk have 2 minutter fra jobbet, så det skal nok blive lækkert.
Her til formiddag skal jeg lige ned i byen – det lykkedes nemlig ikke det islandske telefon-væsen at bryde koden til min Mobil, så tillykke Telia – i har bundet mig godt op på abbonnementet. Men jeg smider den til danmark, til simlock.dk – så må de klare ærterne. Og ellers så er det jo snart Mánis 4 års fødselsdag – så idag skal der findes gave til knægten. Hvad skal man dog vælge – racerbane, værktøj, kææærlighed eller noget helt fjerde. Vi finder det nok. Planen er at tage alle ungerne i Zoo hvis der er godt vejr på lørdag – og så ende med lidt kagebord herhjemme.

Well, næste video er fra Gaypride i Reykjavik. Jeg husker stadig en tur i byen i Reykjavik hvor jeg spritvissen sad på skuldrene af en hærdebred islænding og skrålede min første islandske sang :”Sooooonen min er ingen homme….”. Paraden var supernice – godt med knald på, og halvdelen (75.000) af Reykjavik tilstede langs strøget…

Og nåja, lidt nye ‘kunst’ pics fra Akranes…

Sjaumst.

- Ingen kommentarer til Midweek brakes!

En opvaskebørste er hankøn…

Så er jeg ved at blive integreret. Jeg har nemlig fået et bibliotekskort til Reykjaviks yderst velassorterede bibliotek. Og Jeppe, heroppe kan bands komme ned med deres Demo på biblioteket – så udstiller de dem og gør dem lån- og søgbare. Ret smart. Deres sektioner i engelsk litteratur og illustrede noveller (fint ord for tegneserier), dvd’er og cd’ere er overvældende. Og endnu en fin ting, måske også for mig selv: I stueetagen kan håbefulde kunstnere komme med deres malerier, som folk så enten kan leje i en måned for et lille beløb, eller købe. De gør det meget godt heroppe – måske på tide med lidt idé eksport til Danmark?
Ellers er der begyndt at være sjove finurlige sprogligheder. Følgende ord står med store bogstaver rundt om i Reykjavik – helt uden at folk griner eller fniser når de ser dem: Bækur = Bøger. Prúttsala = Loppemarked. Okeýpis = Gratis. Flyvefreja = Stewardesse. Og en computer hedder tölva, et nyt ord som er dannet som en blanding af Völva, som er den Islandske spåkone, og talar der betyder tal (4, 27, 18) dvs: tal-spåkonen! Festligt sprog! Desværre er det så også et kasus-sprog ligesom tysk, hvilket med ikke har en kinamands-chance for at gætte sig til. Om havet, stolen, øjet, huset nu er han eller hun – det må bare komme henad vejen. Men kommer i herop, så er her lidt at starte med. En lille oversigt over deres overbevisende vokalsamling:

De islandske vokaler:
Vokaler Udtale Islandske ex. Danske ex.

a åbent a val, band kaffe, aften
á [au] áin, hátt rav, hav, aflyse
au [øj] Auður ø som i søn + j = [på fr: feuille]
e [æ] kem, ekki sætte, hest
ey/ei [æj] leyfa, leitt lægmand, tæge
é [jæ] ég, flétta hjælpe, Jens
i/y [e] sitja, tyggja hedde, evig, lidt
í / ý [i] ýta, ískur is, rim
o [or] þota, oddur morgen, tåre
ó [åu] fór, Ólafur hoven, overen
u [y] bura, sund flyve, yderst
ú [u] hús, ulfúr ude, lun
æ [aj] særa, ætt segl, plejer, lege
ö dybt ø [ør] löt, Örn lørdag, gør

Já, já. Well, videre med næste video. Denne gang er det en af de tidligere videoer – lidt vemodig i stemningen, men er fra vores ankomst herop – med lidt fra lejligheden…

Og sidst men ikke mindst: 7 nye gallerier er uploadet med billeder. Klik på den lækre islandske bach-terapeut herunder…

- Ingen kommentarer til En opvaskebørste er hankøn…

Første dag på jobbet…

Jamen dog – så skete det endelig. Men når man bor i et land der bruger røgsignaler og hvalspæk til at forbinde med, så er det klart det tager lidt tid at komme på nettet.
Så er far rejst hjem efter 2 ugers besøg med pænt knald på. Den gamle har opført sig eksemplarisk i sin evne til at underholde sig selv, sige ja til det hele og betale for benzin og mad 🙂 god stil. Vi har oplevet en hel del og jeg sætter både lidt pics og videoer på fra noget af det.
Og nu er det så at vores hverdag starter for alvor. Om en time og 20 minutter står jeg foran 20 islandske børn på 7 år der ikke forstår dansk, som jeg skal passe/underholde indtil kl. 17. Og fra 17-22 skal jeg så istedet være sammen med teenagere fra 16-19 år… Så rent sprogligt bliver det den store ilddåb.
Det er efterhånden ved at gå op for mig at det ikke bare er et besøg det her, men rent faktisk to år. Og det kan til tider virke lidt overvældende. Men ved at tage de jobs jeg har taget, så er jeg ret sikker på at jeg har taget den hurtigste vej til at få lært selve nøglen til integration – sproget. Tænk jer, her i weekenden havde Sveinn 60 års fødselsdag (video følger 😉 ), og jeg sad der med spandevis af gratis øl og stor familie – og kunne hverken fortælle den med dværgen og rosen, den kedelige aften på diskoteket eller den med bowlingkuglen og blondinen. Men om et par måneder står jeg nok med blod ud af ørene og et nyt ordforråd.
Nå, jeg skal til at afsted – indtil videre kan i så se en ny video hver dag i den næste uge. Den første er fra fars og min tur til Hveragerdis varme kilder – et superlækkert sted der ligger 45 minutters kørsel fra Reykjavik…

- 2 kommentarer til Første dag på jobbet…

Kinge 50 år!

Det startede med en halvsløj Kim på både penicillin og kodi’er, men endte med at blive en rask Kim der havde godt af en fed fest i familiens skød. Så her er billeder af Kinges 50-års fest, som blev holdt i familiens perle på Molshoved – bygget af farfar og moderniseret af de senere generationer… Tak for festen onkel – det var lige i øjet. Og vi ses næste år, sidste weekend inden sommerferien 🙂

…og så fest filmen, den længste video på emtekaer.dk indtil videre 🙂
Du skal have Flash 8 for at se video. Klik her for at hente det.
Har du allerede flash 8? Tjek ved at klkke her!

- 4 kommentarer til Kinge 50 år!