Vi fik lov til at få fire dage med vores børn. Og planen var egentlig at tage på kanotur, men så ville vejret noget andet. Så vi var heldige og fandt et sommerhus i Ebeltoft, hvor vi kunne hænge ud i fire dage – og besøge Mutti. Ebeltoft var Ebeltoft, hvilket er en af de ting vist nyder ved byen. De har deres faste stoppesteder – og vi nyder også at slentre over brostenene. Så tak for denne gang, det var hyggeligt, som altid.
- 1 kommentar til Ebeltoft sommer 23Note to self: husk ølejr
For mange år siden, så var det Hjerk vi hang ud på, på ungdoms ø-lejr. Og så en dag, så var vi ikke unge mere. Heldigvis har flokken fra dengang, hvor en stor del består af gymnasiekammerater, stadig i gang med ø-lejr. Nu er de rykket til Lyø og jeg var forbi i et par dage. Det var virkelig, virkelig rart. Ingen planer, bare tid, natur, søde mennesker, gode snakke, brætspil og lækker mad. Jeg elskede det. Så det er en keeper – det må jeg lige huske. Roskilde kan noget – men ø-lejr kan noget helt andet. Begge dele har sin helt egen magi, så jeg er en heldig rad at have fået begge dele i år, det sætter jeg meget pris på – og noget jeg lige må huske på, hvis humøret daler <3
- Ingen kommentarer til Note to self: husk ølejrSommerferie 23
Der er noget med scener og den der Linnet-familie – i hvert fald har både Óliver og Röskva modet til at stille sig der op, og de har begge både talent og charme når de gør det. Det er dejligt at opleve, at de nyder det og jeg synes de med til at dele nogle gode og vigtige ting begge to. Først var de begge til to til Rock i gryden på friskolen med hver deres ting, og så optrådte Röskva også på Demokratifestivalen foran 2000 publikummer.
De to slyngveninder skal på hver sin efterskole og har begge to snart fødselsdag, så de besluttede sig for at holde en havefest for de nærmeste 55 venner. Festen gik over al forventning, kan man sige 😉 Og så siger vi ikke mere om det.
Storebror Jeppe valgte at gøre det – og nu gjorde Erlas veninde det så også. Blev døbt. Det var en fin dag, og med mig selv som den eneste udøbte tilbage i vores egen familie, så skabte det da lidt tanker. Nu må vi se. Det var en fin dåb på en smuk dag med gode mennesker, så hvis det er en del af pakken, så er det jo ikke så ringe endda 🙂
Classic party move: lad os leje en spejderhytte og invitere venner og familie til fest. Hvorfor? Fordi vi kan. Stefan og Signe valgte at gøre det – og måske burde lave lidt flere klanfester, det var ihvertfald hyggeligt.
Jeg gjorde noget, som jeg virkelig er dårlig til. Ringede til en god ven mine første år på OE, og spurgte om han ville med til koncert. Marco sagde ja. Det var dælme dejligt og måske burde jeg træne dén kunst lidt mere. At få ringet til folk lidt uforpligtende, bare for at hænge ud. Det er åbenbart ikke så farligt.
Röskva skal åbne spoken word festivalen til august, så hun blev booket til at skyde noget pr-video for festivalen i KBH (hvis man vil se hendes promo-videoer, så følg spoken på insta). Det kombinerede vi med et besøg i Louise og Emil nye hjem, dejligt sted.
Vis dette opslag på Instagram
Og så lige et billede af Mánis jomfrutur i Akranes, bare ham og gutterne <3
- Ingen kommentarer til Sommerferie 23Livet med Nokia / Dumbphone
Som en del andre efterskoler, så havde Ollerup Efterskole besluttet sig for at hyre dumbphone.dk til at hyrde eleverne og de ansatte gennem en periode på 10 dage, hvor smartphones var forbudt og vi kun havde en dumbphone. Det var der 97 elever der takkede ja til – og tre lærere. Og jeg skal ikke kunne sige om det var sommerens komme, eller fraværet af mobil, men pludselig steg mit humør betragteligt, jeg følte konkret jeg havde fået mere tid og dagene blev brugt på lidt kreative sysler og bare være tilstede. Mine egene smartphone stats er generelt:
Skærmtid: 2 – 3 timer dagligt
Notifikationer: 30 – 50 notifikationer hver dag
Oplåsninger: 40 – 60 oplåsninger hver dag
Jeg bilder mig selv ind, at det ikke er i den slemme ende af skalaen, men synes også det er vildt, at jeg hver uge bruger mindst 14 timer på min telefon hver uge, hvilket det samme som…fuck. En. Måned…om året!?! Det er jo helt galt.
Så efter eksperimentet, så besluttede jeg mig for at købe en Nokia – og jeg købte også en til Röskva. Jeg købte en god gammel 3310 – og tilbuddet til Röskva, lød på at jeg skulle holde hendes smartphone i tre dage, så måtte hun få Nokiaen gratis. Og det vil de var så, at hun kørte videre med Nokia i cirka tre uger. Hun synes både det var stilet – og så kunne hun mærke, at hun også slappede mere af og var mere tilstede med vennerne.
Men.
Danmark er også et af de mest gennemdigitaliserede lande i verden. Så det er umuligt kun at have dumbphone. Så en del af løsningen blev at have Nokia i lommen og smartphone på wifi og i skuffen. Men altså, det virker heller ikke helt, i forhold til messenger og mobilepay. Så jeg skulle nok have købt en Nokia med hotspot. Anyways. Jeg gider hverken blive prædikende eller bedrevidende, men jeg synes egentlig det er god mulighed at have en Nokia liggende klar i skuffen, til dagene i sommerhus eller hvis man lige blive lidt for fraværende i sit eget liv.
Roskilde med 2 x Jeppe
Roskilde 23 – wow! Tak for et blæs af en festival! Jeppe og jeg drønede direkte til festen efter årets sidste lærermøde og landede allerede første aften i en sky af efterskolelove og blækspruttedans. Samme aften kom brormand og crashede. Om onsdagen kom Mie og skabte sommerstemning med ansigtsmaling som camp-surprise og resten af festivalen var en lutter gode timer. Dans, masser af koncerter, random møder med søde mennesker og tåbelige indfald. Det er en fabelagtig måde at starte sommeren på – og den første Roskilde, hvor jeg for en gangs skyld ikke skal arbejde som frivillig. Good times – tak for dansen til alle der dansede med.
- Ingen kommentarer til Roskilde med 2 x Jeppe