Islandsk jul

Huset på Mellemvej er relativt stort og og koldt uden kylret af energiske børn og juletravle fruentimmere. Og når man så er ensom ungkarl (pleonasme, jeg ved det), så slår man sig jo også til tåls med den laveste rangorden af fødevarer fra Nettos evige lager af færdigmad. Det samger ikke godt. Men det er måske ikke så meget smagen, måske mere situationen. Ensom. Kold. Færdigmad. Minder om efterslæbet fra en skilsmisse eller de unge dage mellem stormosuste kærlighdsforhold. Men så er der ikke andet at gøre end rigtig at hygge sig. Sætte sig foran computeren og kode JavaScript, der findes vel ikke noget mere Zen i juletiden. det kom der så www.psfyn.dk/ord ud af – hvilken fantastisk succes. Hvilken elegant bisættelse af forfatteren. Hvilken litterær trimuf for RND-Funktionen. Og dagene fortsatte i mulm og snevejr. Tømmermændene fra julefrokosten er ikke være at skrive hjem om. I år var der hverken inventarskade eller kropsdele på kopiemaksinen, ejheller nøgenløb, så det var stille. Og roligt – men stadig god tid frem til kl. 04. Huset blev pakket, naboens dreng blev hyret til kattepasning og snerydning, og jeg gav mig i kast med Kastrup og 6 1/2 times ventetid. Erla kom og hentede mig, det var dejligt. Selvom man har slidt kanterne af hinanden i ti år, så kan et par dages adskillelse stadig skabe en smule savn. Udmærket så. Island lå sort og brundt hen, sneen havde valgt at putte sig om Bornholm. Og dagene indtil nu har budt på traditionelt Island. God mad. Gode folk. Og en dejlig juleaften, med 14 mand til bords, kalkun og Waldorf, islandske og danske julesange rundt om juletræet og jeg fik scoret mig Paul Austers nye bog, en barbermaskine, Islandsk musik og et halstørklæde. Som et lille krydderi på traditionernes trædemølle, så har Röskva fået skoldkopper – lige efter hendes nylige øjenbetædnelse og mellemørebetændelse lagde sig til ro. Så nu er hun i bad med en pose havregryn. Islandsk lægeråd. Hvad bliver det næste? I dag er øen lukket, så vi bruger tiden på familieære besøg, julerester og gåture i den nyligt faldne julesne (den kom i går). Svømmehallen? Den har vi været i. to gange – udendørs i minus 12 grader, altimens jacuzzien på 50m2 var på 38 C. Der er tre dage tilbage, så tager vi tilbage til nytårsaften med naboerne og en januar måned med et hav af fødselsdage, samt et DM i PoetrySlam.

Sunnudagur!

Her er Mánis diplom, han har fået til gymnastik. 🙂

DSC07271

Og Máni, Røskva og Kim fik købt juletræ onsdag. Lørdag pyntede vi det. Ungerne synes det er herligt at pynte træet og de nyder det smukke julepynt, alle 3.

DSC07273 DSC07274 DSC07275 DSC07276 DSC07279

søndagsblog :-)

Sne, sne og mere sne 🙂 Jeg hentede Alma ved 11 tiden. Så stod den på boller a.la. Kim og så ud i sneen. Karoline og Emma kom også over og hjalp med at bygge snemand.

DSC07243

Den tossede far med sin sneborg!

DSC07246 DSC07247

Og en tur på kælkebakken.

DSC07262

Hérna Ragnheiður 🙂 loksins!

DSC07266

Og, som vi gør hvert år i december, er tv’et rykket nedenunder til julekalenderhygge 🙂

DSC07267 DSC07269

Mere nyt :-)

Sne, sne, sne. Máni elsker det! Her er de skønne unger Máni, Anton og Emma. De leger i haven.

DSC07207

Fredag tog Óliver med mor på arbejde. Hun havde tidligt fri, så vi tog frokosten på mc donalds og kiggede så i en butik bagefter. Så gik turen videre med at hente Røskva og så til Mánis fritter, hvor den stod på jule tam tam 🙂 Derfra tog vi Andreas med hjem (Mánis ven) og gjorde klart til fredagshygge imens Kim drønede til Odense for at optræde. Den bedste mor/óliver dag sagde sønnen. Så det må vi huske at gøre en gang imellem for vores dejlige troldede midterbarn 😉

Lørdagmorgen. Mor køber julegaver på nettet og spiller med datteren. Spillet er mit fra dengang jeg var lille. Min mor passede utrolig godt på det og der mangler ikke en dims endnu…. 7 – 9 – 13!!!!!

DSC07210

Så skulle Máni til fødselsdag hos en klassekammerat klokken 12.

DSC07211

Óliver lånte kameraet og tog billeder!

DSC07213

Og så stod den på juletræsfest i gymnastikforeningen med sydfyns største juletræ 🙂

DSC07234 DSC07235 DSC07238

Per syvspring 🙂

DSC07239

God aften til jer 🙂

Blive vores genboer for 1.495.000.-

Indflytningsklart parcelhus i Nordre bydel.

Rigtig pænt parcelhus beliggende i efterspurgt kvarter i gå afstand til Svendborg bymidte, skole  …den er så lige blevet lukket (og, jo, det er Mánis skole, så han skal skifte skole næste år – og skal skifte igen i 7. klasse, og så skal han på efterskole…så meget for den “rolige og stabile” barndom som vi ville give ham, fordi det var det vi ikke selv fik, hrmph)., indkøb, off. transport mm. Ejendommen fremtræder meget indbydende og er holdt i lyse og venlige farver.

Ejendommen indeholder: Bryggers med flot nyt sort klinkegulv og plads til vaskemaskine samt tørretumbler. Lyst og venligt køkken med adgang til spisestuen.Spisestue med flot kig ud over den vestvendte have. Stue med udgang til stor sydvendt terrasse. Pænt badeværelse der er renoveret i 2005 med bruseniche og klinkegulv. Stort soveværelse med indbygningsskabe og adgang til påklædningsrum. 2 værelser med indbygningsskabe.

Stor terrasse med adgang til dejlig nem vestvendt have. Til ejendommen hører endvidere garage med isoleret værksted samt carport.

Endvidere rigtig gode tilkørsel forhold til den nye motorvej.

En indbydende ejendom der er lige til at flytte ind i…….

Ekstra nyt!

Lidt nyt. Især til bedsteforældrene. 🙂

Vi var til trepartssamtale omkring Máni. Han klarer det bare super godt. Han læser som en i 3.klasse og regner rigtig godt. Han arbejder godt, er sød og lun og rar at have i klassen. Har humor der spreder varme. Han er stadig lidt tilbagetrukken, men har det godt. Har gode kammerater, er vellidt og god til at lege med alle. Han er meget glad for at bruge sig selv og al fysisk aktivitet er han super glad for. Han er ikke længere med på drillerier og er blevet god til at trække sig, i stedet for at gå med, når der skal drilles. Så vi er super stolte af vores flotte dreng 🙂

Og Röskva var ved tandlægen i går, som sagde at hun skulle holde op med at bruge sut. Vi var ved tandlægen ved 15 tiden i går, den 1.december. Og hun har ikke brugt sut siden. Nu på 2.døgn 😉 Vi krydser fingre 🙂

Óliver skal med mor på arbejde i morgen. Det glæder han sig til. Han havde brug for en særbehandling 😉 Så skal vi hente lillesøster og derefter til Mánis fritter, hvor der er juletamtam hele eftermiddagen. Lørdag skal Máni til fødselsdag og så skal hele familien til julebal hos gymnastikforeningen. Søndag står den på julehygge med familien Kryger Tønsberg. Så ja – vi får da sat nogle juleaktiviteter på programmet!

sne – hilsner fra en træt Erla – god nat! 🙂

1. December slam…

Jeg er hjemmelavet. Næsten. Der lige et par briller og et par ører der er syet ind. Men resten er hjemmelavet. Hjemmelavet er når lyset står skævt i lyseholderen, når marmeladen knaser lidt af for meget sukker, når strømperne er for små, når peberkagerne smager af peber, når konfirmationssangen er skrevet på ”jeg er havren”, når rugbrødet mangler salt, når gaffatape der holder cykelkurven fast, når kæderne til sexlivet er købt i ”jem og fix”, når bordet er en gammel dør og når ungernes handsker smitter af i våd sne. Og det er svaret fra den flinke moster, når man kommer med værtindegaven og siger ”Det har jeg selv lavet” og hun svarer ”Det kan jeg fanme godt se.” Og Hjemmelavet tager dobbelt så lang tid og er mindst ligeså dyrt. Og man tænker ”Så, min søn, det kan godt være fare er vred og stresset, men jeg er ved at snitte en kniv til dig, og det kan jeg slet ikke finde ud af og den bliver skæv og grim – men den er til dig fra mig, og jeg har selv lavet den.” Og jeg tror hjemmelavet er godt. For det stritter imod alle de glansbilleder der glider rundt imellem os. For når vi laver noget hjemme, så siver tiden langsomt ind i tingene. De salte tårer over strikkeopskriften der driller, får garnet til at lune lidt mere, den glemte tid i ovnen gør skorpen lidt ekstra sprød på rugbrødet og de manglende evner i sløjd gør at bordskånerens grove udformning kan modstå varmen fra et meteornedslag. Og nogen gange er hverdagen det mest hjemmelavede jeg har. For hverdagen er uden opskrift, og skæv og ikke altid lige salgbar og der er garanteret ingen der ville bytte med mig, for der er ingen, der som jeg, ville putte deres børn (hvem fanden læser tre bøger for tre børn), eller rydde op efter dagen (hvem fanden nøjes med at rydde op i sofaen), eller male deres døre (hvem fanden ville male deres døre med tusser), eller gøre huset juleklart (hvem fanden hænger kulørt julelys udenfor med vilje) eller ringe til mormor (hvem fanden ringer til mormor frivilligt). Mormors mormor arbejdede røven ud af bukserne, hun cyklede til lægen i regnen og kunne mærke sin krop hele vejen derhen. Jeg føler mig kun sulten når jeg er på slankekur eller der er kø på motorvejen, jeg er bekymret for min kropsbygning og går til zumba, til fitness, til sbs, til spinning, til bootcamp og køber fairtrade kaffe og økologisk sødmælk fordi jeg ikke selv har tid til frivilligt arbejde. Min kone får forstørret brysterne og jeg får forlænget nosserne, jeg tænder solen for en tyver, drømmer om lige tænder og praler af de hjemmesider jeg spilder tiden på at lave. Vi har det helt og aldeles glimrende og skriver det igen og igen og igen og igen og igen og igen på facebook. Alt er muligt. Alt er tilladt. Alt godt nok. Men hvad skal vi stille op med alle disse dage, selve livet. Hvorfor er vi til? Her er der ingen klipper til Sartre. Kun blød muld, og det dør man ikke af. Men Svendborg Bugt er ihvertfald smuk. Der løber en sti hele vejen, og man kan se solen stå op til venstre, og se den dø under Storstrømsbroen og Ærø. Og det er beroligende at stå der og se på havet, der er større end en selv. Det var her før jeg kom. Og er her når jeg går. Jeg bygger en hjemmelavet tømmerflåde. Jeg stager ud fra land og nettet til fisk fremfor facebook. Jeg kaster mig overbord og lader mig rense og svømmer i land, splitternøgen, løber hjem og hopper i kanen og laver det der leves bedst derhjmme. Og sørge for at der kommer flere af mig. Og er hundrede procent hjemmelavet.