Kom maj, du søde milde…

Kagen er jo lækker. Det er den. Der bare det tal der. Det minder mig jo lidt om hvor jeg er på vej hen. Og jo, jeg ved godt at mine læserskare på denne blog er befinder sig solidt i bedsteforældresegmentet, og derfor mener jeg er en vårhare – men det skal ikke afholde mig fra at frygte de 40. Erla mener at jeg venligst burde have overstået krisen, eller at en eventuel krise ikke behøver at blive mere hængmulet end som så (spoiler: jeg hang lidt med hovedet i februar, eller måske januar og februar). Anyway. Vi kom fra en lækker kage. Og lad os bare holde os til det. Kagens konditor er jo skyld i at vi bor i Svendborg, så hun fortjener da lige et hip-hurra og et tillykke med på vejen 🙂 Og jeg tror snart jeg begynder at løbe…

Maj 2015

Traditionen tro var der skolefest på ungernes skole. De havde haft tema-uge, hvor Máni har lært Parkour, Óliver har lavet kortfilm og Röskva har øvet gadeteater og moonwalk. Og det er jo rart, når man som far kan irettesætte sit barns lærer i forhold til definitionen af moonwalk, for det er jo den flade fod man trækker bagud, og ikke den anden. Det svære kommer så når ungernes forventninger og ambitioner vokser op over taget. De har jo arbejdet intenst og koncentreret med det her i en uge, og glæder sig til scener og applaus og fokuserede blikke og anerkendelse og råb om ekstranummer og så videre, men bliver mødt af horder af tupperwareslæbende forældre, som ikke leder efter bedste optræden, men derimod bedste ædeplads til pastasalaten, imens kulrede pre-teens mobilfniser rundt i klynger af højrøstet internnervøs falballade og man må tage til takke med den flade asfalt som scene og mor og far som de eneste for alvor-interesserede filmkritikere tilstede. Det kan være lidt hårdt at bære for at barnehjerte – og den indre lærer får lyst til at råbe “så få dog styr på det her arrangement!”. Men det endte jo med at vi alle hyggede os lykkeligt til aftenens ende…

Maj 2015

 

Det har IKKE noget at gøre med at der er kommet ny formand i PSFyn. Det har det ikke. Det er IKKE derfor at der for første gang er kø ud på gaden foran Teater Momentum, 140 publikummer, masser af nye poeter og vild succes. Jeg mener, det er jo bare held. Og at vi er kommet i teatrets katalog. Ikke? Det er da klart! Og det er ihvertfald mig som har lagt grundstenene. Det er min skyld at der overhovedet findes poesi på Fyn. I alle afskygninger. De står sku’ i gæld til mig, alle disse sceneliderlige poeter, som bare vil op og stå på den scene. Her har vi andre ofret både ægteskaber, sene nattetimer, printerpatroner og ladet de mest personlige hemmeligheder flyde ud på papiret, og fanme om så ikke de hjernedøde lemminger først kommer når den sande poesi forlader skuden. Har man kendt mage… Spøg til side. For det var det. Ren spøg. Ha, ha, ha. PSFyn havde en fortryllende sæsonfinale. Det var vildt. Og en hyggelig aften sammen med Kåre, og andre af mine sydfynske udkårne. Og med den nye medvind, så satser vi på en fandangofest om 3 år, når PSFyn fylder 10!

Maj 2015Maj 2015Maj 2015

 

Der var måske nok sket en mindre divisionsfejl, så Máni måtte kæmpe mod gymnaster der var to år ældre, men det går ham nu ikke så meget på. For det ændrer jo ikke ved at han var med til DM. Og dermed er blandt de bedste gymnaster i kongeriget, i den liga han nu spiller i. Og om aftenen var der halbal for alle de unge, hvor de tilsyneladende har nogle ret vilde gymnastdansecirkler. Var far stolt? Ja, da! …hvorefter jeg daffede til hovedstaden af djursland og indtog en hyggelig aften, tilsat fiskebuféet på havnen, mors iPad-Ven og Melodi Grand Prix…

IMG_20150523_172000808IMG_20150523_163136904_HDR

IMG_20150523_195306327_HDR

For syv år siden kom Poetry Slam til Svendborg. For seks år siden kom Ord Over Svendborg til byen – og Sushi. For fem år siden startede Veredens Flinkeste Gadefest. For tre år siden startede Love In / Skarø Festivalen. For to år siden åbnede Kammerateriet. For et år siden startede Verdens Største Højskole. I år startede CirkusRummet. Og næste år starter Svendborg Sound. Der er mange steder man kan bo i Danmark – men her kan man også leve 🙂 …og jo, skyd mig bare blidt i knæskallen for at lyde lidt som mor Hella, der på alle tider af året jo mener at der er “Gang i Ebeltoft”. Jeg skal ærligt indrømme at Svendborg også er slapt mellem november og marts, men der har vi jo hinanden…

IMG_20150522_165817644IMG_20150522_164817129IMG_20150522_162537838

 

 

 

 

Doing Riga

Far var i sit gavmilde hjørne, da han for snart et par måneder siden sagde ja til at tage til Riga, med Jeppe som guide og mig som fotograf. Superlækkert. Med fly og hotel und alles. Så der har vi lige været. Riga. Verdens patina-hovedstad. Byen er opdelt i to dele, skåret over af en bred flod i centrum. Vi boede, ifølge de fleste turistkort, ikke i Riga. Ihvertfald ikke den del som de mente var den rigtige. Men det passer nu ikke, for vi boede perfekt…

På et charmerende, lille biker-hotel, som på det varmeste kan anbefales, hvis man tager til Riga. Kvarteret som hotellet ligger i, er også spændende at gå på opdagelse i. Husene er ved at falde sammen om kap og mellem de afskallede træhuse og frostsprængte betonvægge, ligger der i ny og næ en café eller en burgerjoint, som serverer lækker mad i en aura af hipster-østberlin stemning. Med rå murstensvægge, klassiske træmøbler og oldschool musik. Soundtracket fra de lettiske lokalradioer, som breder sig gennem både taxiture og tøjbutikker, er glemte perler fra 80’erne og 90’erne, med en forkærlighed for tråd – så om du skal i bageren eller have en kop kaffe, så er det Bon Jovi, Metallica, Madonna, Prince og Scorpions som følger dig. En anden fin ting er priserne: en lækker middag med forret og hovedret + drikkelse for to: 29 euro. Stor øl? 2 euro…

Dagene gik med gåture i solskinnet, besøg på lokale markeder, en biltur ud på landet for at gå på opdagelse i gamle, russiske bunkeranlæg, en stribe øl på in-crowd-undegrunds-barer (her og her), som kun Jeppe og de lokale kendte, masser af god mad og hyggesnak. Og så et tilsyneladende umætteligt behov for at være på mobilen imens, noget der kommer når man er 40+ 😉

Riga kan varmt anbefales. Det er billigt at komme derover (særligt når far betaler), billigt at være der og en, på sin måde, smuk by at gå på opdagelse i. Og hvis man som mig er en sucker for æstetisk forfald, så fås det næsten ikke bedre… Så tak for turen, far og Jeppe, den er jeg med på en anden gang 🙂

IMG_20150515_154506420P5140005P5140031P5140060IMG_20150515_115233657P5150081P5150136P5150162P5160178P5160188P5160187IMG_20150516_164820112P5160257P5160268P5170284IMG_20150516_201250174P5160230IMG_20150516_181541124P5160202IMG_20150516_164700957_HDRP5160181P5160179P5150157P5150148P5150149P5150124P5150120P5150101P5150096P5150097P5150082P5150077P5140061P5140055P5140024P5140049P5140050P5140018P5140016P5140009P5160235P5140014P5140039P5140053P5160194IMG_20150516_181834453_HDRP5160196Riga

 

 

 

Lyd i dansk

Så er opgave nummer to ved at være færdig. En kort opgave på seks sider, et produkt og en mundtlig eksamen d. 11. juni. Og jeg skal aflevere i morgen. Produktet er så godt som færdigt (se her)  og opgaven ligeså. Det blev til endnu en neddykning i et personligt interessefelt, brugen af lyd og radio i skolen. Jeg forstår jo ikke hvor vi bruger det så lidt. I sprogundervisningen burde det jo være obligatorisk, men det har helt klart også nogle kvaliteter i dansk. Og DR producerer jo stadig fantastiske radiodramaer ganske kvit og frit – lyt her – og den amerikanske podcast “The Truth” – lyt her –  er sublim, særligt fordi episoderne på 12 – 20 minutter passer perfekt til en morgencykeltur. Anyway. Vi satser på at det går godt, og om ikke andet, så var fedt at få lov til at dykke ned i den auditive materie…

Hygge

 

Snit så de gulerødder min dreng, hvis du vil have noget at spise…

Vi må håbe at vores børn ikke bliver alt for trætte af os, for vi er jo overalt. Os. Forældre. I alle tre ungers forældreråd, i gymnastikforeningen og i garden. Vi har holdt os fra spejdertruppen so far… Hvorfor? Well, så sker der lidt. Tag nu denne her samling af forældrerødder. En inspirerende og sjov flok at mødes med. Så hytteturen med Ólivers klasse var superhyggelig. Det er et par uger siden, mens det stadig var forår. 21 unger, hjemmelavet bålmad, olympiade og undertegnede som, ganske modigt synes jeg selv, havde lavet et sanghæfte og fået arrangeret en guitar. Deres musiklærer i skolen er guld værd, for der ingen generthed at spore, når sommernatten bliver til midt om natten og andre guitarvenlige schlagere. Godt flankeret af skumfiduser og snobrød. Det var lækkert og klassesammenhold på højt plan 🙂

HytteturHytteturHytteturHytteturHytteturHytteturHytteturHytteturHyttetur