The boyz are back in town

Nu har jeg været far i 10 år. Det er dælme gået hurtigt. Og tænke sig hvad der sker for min dreng de næste ti år… Det kommer til at gå al, al, al for stærkt. Hans første forelskelse, hans første kæreste, måske efterskole, måske gymnasie, kørekort, rejser, fester, roskilde og meget, meget, alt for meget mere. Og nu går min rolle fra stille og roligt at være et fyrtårn i forgrunden, til at være en klippe i baggrunden. Og der har jeg heldigvis sel haft et godt forbillede. Uanset stormvejrets størrelse, så var min far aldrig længere væk end et telefonopkald. Det håber jeg at jeg har lært. Så nu skal han råkrammes, kysses og siddes på sofaen med, indtil han virkelig får for meget om alt for kort tid. Billederne fra selve fødselsdagen har Erla (og tak fordi I gjorde dagen så fed), men her er lidt billeder fra den drengeaften jeg holdte et par dage senere. Den stod på brætspil (Både Carcasonne og Heroquest), film på storskærm og hjemmelavede burgere nede på Maskinen. Om mit valg af “Dum Dummere” som film var lidt altmodisch (den varer 1 time og 46 minutter) , det er jo så bare en af de ting der følger med ved at have gamle forældre. “Nu skal du se mit barn, Charlie Chaplin og Gøg og Gokke, det er virkelig klasse”…

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Crossover på uteater

De har åbenbart importeret en ny direktør fra Aalborg, dem inde på Odense Teater. Og oppe i Aalborg har de haft stor succes med en alternativ scene under byens rigtige teater. Så det mente han også var en gode idé i Odense. Og det er det da også. Lokalet er småt og overudstyret, så ikke helt velegnet til Poetry Slam aftener, men til små intimkoncerter, digtoplæsninger og andre smalle ting, der er det et superhyggeligt sted. Uteater, hedder det. Og i aftes var jeg så derinde med en storyteller og en forfatter/digter. Søren Bramsted (som er kæreste med en Lyø-fan, kender Kasper Stærk og Kristian fra OE´s bestyrelse) og Cindy Lynn Brown (som bare er en champ, og som jeg har mødt sporadisk igennem de sidste fem år i det fynske litterære miljø). Temaet var warm-up til Odense Spoken Word festival – og briller. Det var ligesom det eneste vi havde til fælles. Med små benspænd, fælles tekster og et dejligt publikum. Det var en fed aften.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Efterlysning

Det her er en efterlysning. Vi leder efter fremtiden. Den fremtid vi leder efter kan genkendes på et let strejf af optimisme og en snert af fuldførte projekter og opnåede drømme. Fremtiden kan godt stinke rædderligt af sved og slagger, være iklædt ideologier og fordomme der for længst burde have været skiftet ud, men den skulle være nem at genkende alligevel. Den lyser nemlig – for det meste. Vores fremtid har det med at gemme sige bag lavt selvværd, forsmåede chefer, kedelige ægteskaber, falske venner og en kvælende lind strøm af facebook opdateringer om hipster emner, såsom selvudgive digtsamlinger, debut-ep´er på kassettebånd og vintage tøjfund fra Guatemala. Hvis du finder fermtiden, så vær rar at give den til os. Vi savner den.

Det her er en efterlysning. Vi leder efter en ven. Vores ven blev sidst set ringe til os, bare for at snakke og ikke for at planlægge noget særligt. Vi skylder vores ven penge, selvom han har glemt det. Vores ven har det med huske vores fødselsdag og sige ja til at komme forbi og spille kort, selv på en hverdag. Pas på med at tale med vores ven, hvis du møder ham, han finder sig i at lytte til det mest trivielle lort man kan forestille sig. Vores ven benytter uden blusel nepotisme i forhold til os, og sætter os derved konstant i taknemmelighedsgæld. Hvis du er skidesur, pisse urimelig, træt og enormt krævende og det menneske der står foran dig bare klapper dig på kinden og spørger om du vil have en nybagt bolle, så er det nok vores ven. Vær rar ikke at blive venner med ham. Han er vores.
Det her er en efterlysning. Du leder efter en by. En by der lugter som et nøgenløb udover badebroer i aftensol. En by, knastør som størknede vandmænd og humoren på plejehjem. En by der kan leves uden strøm. En by som tørlægger alkoholikere, som får paraplektikere til at danse, som får skilsmisser til at blive til lettere uoverensstemmelser. Hvis du bor i en by, som du ikke gider bo i, så er det ikke den. Hvis du bor i en by som hedder noget der rimer på Anders eller Åborg, så er det ikke den. Hvis du bor i en by hvor der lugter af fisk, så er det ikke den. Vi leder efter en by som er langtidsholdbar som UHT-Behandlet mælk fra Aldi, som lokker som sirener, som har en kommuneskat man er stolt over at betale og som har byråd med der er klogere end vådt bølgepap. Hvis du finder den, så sig det ikke til nogen, men kom over og hils på – vi bor der nemlig allerede

Dette er en efterlysning. Vi mangler arbejde. Dette er en efterlysning. Vi mangler politisk afstandtagen fra Israel. Dette er en efterlysning. Vi mangler nye kunstnere og ikke medieskabte døgnfluer. Dette er en efterlysning. Vi mangler sol. Dette er en efterlysning. Vi mangler flere arbejdere i folketinget. Dette er en efterlysning. Vi mangler fornuftige mennesker på Vejlegården. Dette er en efterlysning. Vi mangler morgendagens guitarspillende venner. Dette er en efterlysning. Vi mangler poesi. Dette er en efterlysning. Vi mangler en som ikke stammer i sætninger. Dette er en efterlysning. Vi mangler en formand til SF. Dette er en efterlysning. Vi mangler en anden formand til Syrien. Dette er en efterlysning. Vi mangler meningen med rejegafler. Dette er en efterlysning.

Brille

Folk med briller de er dumme, folk med briller er til grin, folk med briller de er grimme, folk med briller er nogen svin. Hinkesten, colabund, jeg har briller, jeg er dum. Der tager jeg fejl. Det er jo faktisk folk med briller der har fat i den lange ende. For briller vækker omsorg hos kvinderne, for briller kan tages af hvis hun er for grim, for briller giver ret til førerhund og gratis rejse for ven i tog og bus, for briller giver dig et skær af intellektuel formåen selv om du har røget fem joints og drukket en guldbajer, for briller har både Clark Kent, Harry Potter og Marianne Jelved. Måske er det også det der ligger bag ved udtrykket ”Jeg fatter hat og briller”. Som om selve det at begribe en situations eller en begivenheds indre eller ydre ”brillethed”, er en intellektuel kraftpræstation af galaktisk størrelse, som lægmand må give op overfor. Jeg vil derfor gerne opfordre til at vi fremover, når møder noget særligt, noget ekstravagnt, råber ”Hold kæft, det var brille det der.” eller ”Fedt mand, mere brillet bliver det ikke” Og briller gør livet sjovere. F.eks. når man har forlagt sine briller, og skal finde dem – uden briller. Når man skal købe nye briller og så se hvordan man ser ud med de nye briller uden at man kan se en skid. Når frisøren har taget brillerne af en og derefter spørger om der skal klippes mere af. Når man skal til synsprøve og har haft en røvsyg dag og man bare trænger til lidt sjov, og man bruger en time på at drive optikeren fuldstændig til vanvid ved at svare i øst og vest under synsprøven. De kan også buges som en undskyldning for alt, ”Hvorfor glemte du nu igen vores aftale?”, ”Ja, det er jeg ked af, men jeg har virkelig stærke briller”. ”Har du de penge du skylder mig?”, ”Nej, desværre mine briller skulle justeres, og det var jo vigtigt, såeh…”. Og pludselig kan en mand også have lækre stænger. Og man kan tale om nye ting under en dating middag, som f.eks. fede næsepuder, lækre pudseklude, billige førehunde, optisk brydningsindeks, glidende overgang, solbrillens liv som hårbøjle. “Folk med briller de er kloge, folk med briller de køn´, folk med briller de har penge, folk med briller knalder som en drøm. Hinkesten, colabund, jeg har briller du ik´må lån´. “