Så kom hele den lille familie sørme sydpå. Det var superdejligt at se dem, og da Máni skulle over at passe æggekogningen på Ærø, så kunne de snildt crashe i det røde hus. Vi nåede både påskefrokost med æggetrilning, vildmarksbad og late-night familiehygge. Dejligt at se dem og deres søde unger 🙂
- 1 kommentar til Marts – Påskebesøg fra Lou og EmilMarts – Konfimationstur til Edinburgh og Glasgow
Well… Der gik da vist lige 4-5 år, men nu lykkedes det endelig. Máni ønskede at komme til Lissabon på konfitur, Röskva valgte Paris og Óliver ville til Glasgow. Men der kom lige noget Corona, efterskole og gymstart i vejen – men nu kunne det endelig lade sig gøre.
Det blev fem gode dage med både naturvandringer,. tre-dobbelt koncert på King Tuts Wah Wah Hut, Stand-Up til Glasgows Internationale Stand-Up Festival og så også A Play, A Pint and A Pie på Oran Mór. Og derimellem både kunstmuseer, botanisk have, spisning af både indisk, persisk, skotsk og asiatisk mad, så det var luksus med luksus på. Og det blev shoppet genbrugstøj og vinyler, så der var godt gang i dagene med lutter gode ting.
Tillykke med konfirmationen min dreng, og velkommen i de voksnes rækker 🙂
- Ingen kommentarer til Marts – Konfimationstur til Edinburgh og GlasgowMarts – Besøg af Amma og Afi
Amma og Afi fløj ned fra Island og var på besøg i et stykke tid. Amma fik hjulpet med at strikke Mánis vest færdig og Afi byggede et nyt rækværk til os, da det gamle var væltet i stormen.
Som altid nogle hyggelige dage, og det passede lige med at de både kunne opleve kulturbazar på gymnasiet og besøge Röskvas efterskole for at se deres 3. forestilling. Så der var fart på og nok at se til – det er virkelig dejligt at de kigger forbi , og vi kan få snakket lidt islandsk og bare være lidt storfamilie sammen 🙂 We love it!
- Ingen kommentarer til Marts – Besøg af Amma og Afi
Februar – gang i musik og scene”kunst”
Tobias fyldte hele 40 somre og inviterede til Eee Gee koncert i Horsens. Det var megahyggeligt og fedt at opleve Platform K igen. Eee Gee gav en god, men også stramt styret koncert, som til tider virkede en smule for velovervejet. Men sådan er det måske i dag, hvis man skal konkurrere på markedet for livemusik, så skal “produktet” være i orden, med scenetøj, danse, set-liste og det hele.
Traditionen tro, så knoklede vi også med musikteater. For første gang var jeg ikke med-instruktør og havde min egen gruppe af elever. Det var faktisk ret fedt, endelig at få fingrene ‘i mulden’ i stedet for at skulle sørge for at leje telte, invitere skoler og alt det andet praktiske der ligger rundt om en forestilling. Blev den god? Ja, det gjorde den da, men jeg savnede måske lidt flere narrativer, i stedet for så mange ‘stemninger’, men det skifter jo lidt fra år til år. Den blev ihvertfald pæn at se på.
Og, øh…
Ja. Så inviterede jeg Máni og Óliver til Red Warszava koncert, fordi jeg tænkte det ville blive vanvittigt. Og det blev det. Óliver kunne ikke alligevel, så Máni tog en af sine venner med. Og der blev både brændtpubeshår af, der blev slugt porre på scene, stagedived og en hel del mere. Det var dumt sjovt, så vi fik lige det vi ønskede – rock’n’roll!
- Ingen kommentarer til Februar – gang i musik og scene”kunst”Februar – Tur til Lissabon
Inga og Niclas havde pludselig fået mulighed for at låne en lejlighed i Lissabon og spurgte om vi ville med. Det ville vi da gerne, så mens Máni blev hjemme og passede sit job, så tog vi sydpå og nød en uge med masser af god mad, portvin, udstillinger og familiær råhygge. Og så fik Erla, Óliver og Röskva også lige hilst på Lili på vej til CPH 🙂
- Ingen kommentarer til Februar – Tur til LissabonJanuar 2024
Januar bød på to overraskelser i år – Lili kom til verden og jeg blev onkel for, øh, 6. gang. Og vi har lige haft besøg af hende igen her i påsken, hvor hun tog sin søster og forældre med. Hun er rolig, sød og meget observerende – dejlig baby <3
Derudover så regnede det så meget at parken på efterskolen blev oversvømmet og bagefter var der frost, så der kom skøjtebane for første gang i 12 år.
Resten af januar bød på det sædvanlige, Óliver og undertegnede havde fødselsdag og jeg var til FM og DM i Poetry Slam (Kom på en 5. plads til DM, så det går fremad fra de sidste to gange til DM).
- Ingen kommentarer til Januar 2024