Kunsten stiger

I disse dage er jeg næsten sikker på at Reykjavík er en smule mere charmerende end KBH. Da der hverken flyder med sne eller skrald 😉 Vejret er usædvanligt mildt, og her i februar måned skinner solen frostklart de fleste dage. Min sjæl bilder mig ind at luften og solen heroppe er mere ren end andre steder. For den får det så godt af det. Fredag aften tog vi så ud til det pulserende kunstliv heroppe, som ser ud til at være ligeså levende som musiklivet. Parafrasen om at “Ligegyldigt hvor gode vi bliver, så kan vi aldrig komme til at leve af det i Island – så vi kan ligeså godt gøre præcis hvad vi har lyst til…” lader til også at præge de unge streetarts gymnasiaster der var så frække at have den fedeste fernisering af dem alle. De mere mondæne steder (kirsebærtræet, biblioteket) var også gode at besøge, også fordi der blev budt velkommen med hvidvin og derefter fyldt op konstant af små elvere der fløj rundt. Så godt vejr, inspirerende kunst ((Der er franskt forår i Island, så der er fokus på Frakkland. Og en af de mere “franske” idéer er Spermcube. Der lå gratis donorsæt til en af udstillingerne – nu må vi se hvad der sker…)) og gode tider i denne weekend. Og i dag søndag? Der er international børnedag, det må næsten kunne bruges til noget.

2007_0224(030).JPG
2007_0224(035).JPG
2007_0223(025).JPG
2007_0224(025).JPG

Og jo, den er god nok. De har varme i fortovene heroppe, så de ikke skal skovle sne. Læg mærke til pex – rørene her:
2007_0223(047).JPG
2007_0223(050).JPG

KUN I DAG! BONUS FEATURE FILM ((Jeg filmede en fugleflok i det der ifølge Erla var nørdet lang tid. Og så tilsatte jeg det eneste passende soundtrack jeg kunne finde))

I biffen

Det var tæt på. Så havde det været første gang jeg var helt alene i biffen. Men vi var fem. i den største sal. Jeg så “Notes on a scandal”. Proffessionsskade ((Flocks stavekontrol foreslår at jeg i stedet skriver depressionsskygge. Hvor tit har man sådan en?)) gør nok at jeg altid har lidt interesse i film som “Lærerinden”, “187”, “Drømmen”, “Det forsømte forår” og nu denne. Og mere bliver der ikke sagt, fordi Erlas nye celloid klub skal ind og se den på onsdag. Men det var godt at være i biffen. Og Erla fik den aleneaften hun havde planlagt, når nu bandet er udsat til på mandag…
Detaljerne omkring LinuxForum 07 er ved at falde på plads, og jeg skal være med til at åbne konferencen begge dage og derudover tilsætte lidt couleur hist og pist i løbet af dagene. Og så er der en stand med kvindelige linuxbrugere der sukker at jeg er så tilpas sexet på videoen, at de mente jeg nok kunne bidrage med noget i deres stand. Det skal nok blive sjove tider.
De følgende dage er der Winter Lights Festival, så i morgen skal vi ud og ose rundt i Reykjavík og lade os betage af byens tilbud…

Vi ses snart, Kim.

"Hvem vil bolle mig?"

og flere i samme dur, som f.eks. “Skal du bolles, Kim?”, “Er du blevet bollet i dag?”. En sproglig finurlighed, der gjorde at det var ret sjovt at være dansker i mandags. Det var bolle-dag i Island. Dagen hvor man spiser vandbakkelser med chokoladeovertræk, og så ellers klapper hinanden på røven mens man siger bolle, bolle, bolle, bolle… Og det antal gange man når at blive bollet, det antal chokoladeboller skal man så give den som klappede en bagi.
Tirsdag er så sprænge dag. For det er jo ikke nok at spise råddent hajkød i januar. Nej, denne dag i februar skal vi spise saltkød og gule ærter indtil vi sprænger. Mmmh.
Og onsdag er så endelig fastelavn. Og med tiden opfyldt af job, unger, nyt band, ansøgning til LHI og forberedelse til LinuxForum ’07, så måtte jeg lade symaskinen stå i år, og lade den romantiske kvalitetstid med hjemmesyet fastelavnskostume fare. Og det er da heller ikke sikkert at Máni ville dyrke at være klædt ud som spøgelse, joggingsæt eller pude, når nu han har en fin spidermandragt fra Leikbær. Men det huer mig ikke. Dog blev han malet i hovedet, mens han spiste morgenmad, og Óliver fór afsted som buttet tigerdyr – med et par lettere kiksede knurhår, der mere lignede et tabt øjenbryn fra Groucho Marx.
Og da jeg er så heldig at der selvfølgelig er fastelavn på jobbet også, så skal Kim også klædes ud. Bruce Wayne har jo sit på det tørre, men jeg har desværre alt for få dragter hængende. Så det bliver trafikoffer, monster eller Zebra. Med Zebraen som mest sandsynlige mulighed. I aften kommer Julie så, en dansk rejselærer, så det bliver rart med lidt dansk snak om de kære islandske skoler eller om noget ganske andet…

Hyp, hyp – vi ses om 2 uger…

Mánis nye leg – gæt hvad der ligger på overhead projektoren…
2007_0217(027)

Óliver til hest…
2007_0217(012)

Máni spiller “Vikinger” med mor og far, efter lillebror er puttet…han elsker at spille.
2007_0212(007)
2007_0212(004)

Søndag

I morges tog Kim drengene i zoo og ud og lege, imens jeg tog over til moster for at kigge på en opgave hun er ved at lave og hjælpe lidt med strukturen.

Ved frokost tid kørte jeg så med drengene til amma i Akranes for at spise boller. I morgen er der bolledag og det betyder at man spiser boller, ikke boller. Tirsdag er der så sprængedag, hvilket betyder at man skal spise saltkød og gule ærter og onsdag er så det som i DK hedder fastelavn. Så en festlig uge foran os.
Vi hyggede hos amma og drengene legede ude med fætrene. Følelsen var forår. Så var jeg på den nye cafe i Akranes med min søster – det var hyggeligt. På vej hjem i bilen har Máni og jeg denne samtale:
Máni: mor er det dit musik vi hører
Erla: ja
Máni: sådan noget hører far ikke, han hører rock
Erla: nåh ja
Máni: må jeg høre noget rock
Erla: nej jeg gider ikke skifte
Máni: Så skifter jeg bare, når jeg bliver voksen

God søndagaften, Erla

Bolludagur Akranesi februar 2007 (13) Bolludagur Akranesi februar 2007 (9) Bolludagur Akranesi februar 2007 (5)

Ser I Perspektiv…

1jpg.gif
6jpg.gif
9jpg.gif

Naturen – den bedste open source…

Oum. Jeg tror det er sådan det staves. Dette budhistiske fonem, som i sit væsen bærer betydningen af fuldkommen balance og velvære. Og det var dette Oum jeg følte hele turen i dag, mens jeg red med Ingvar og Morfar ud ved Elliðarvatn. Ingen lange parafraser om dyrets varme, tøltens behagelige rytme og hestens hvide ånde i frostklar sol. Ingen haiku digte, ingen GAS konstruktioner, ingen adjektiver. Bare Oum. Så jeg bliver nødt til at indkorporere hestedrengs siden af mig selv, i den selvopfattelse jeg ellers troede var riemligt godt grundfæstet. Man lærer så længe man har en lever.

Og et langt stykke fra den del af Kim, som nød hesteryg ud i naturen, så var der en anden del af Kim
der blev jublende glad, da han endelig fik Ubuntu til at køre på Erlas bærbare – med mumba-blæret 3D – Beryl på et Xpress 200 M Ati kort. Hvorfor? Fordi LinuxForum 2007 så min video på Youtube og nu har inviteret mig til at komme og være med til at åbne konferencen begge dage. Så Erla og jeg tager til KBH d. 1. til 5. Marts. Det bliver spændende, lærerigt og sjovt. På kunstakademiets arkitektskole, til 10-årsjubilæum med folk fra IBM, Google, open source foundation d. 2 og 3. Marts. Og jeg har fået lov, allenådigst at låne Erlas bærbare til mit show…
Og nu tager vi ud og spiser lidt Pizza, og så skal jeg hen til Matti i aften og smage om vores hvedebryg er så speciel som han siger.

Ses! – Kim.

Hurra

Jep, det viser sig saa, at hvis man melder ærligt ud til universet….
saa kommer der en gave 🙂 som man har brug for.

Jeg er bare heldig. Mere om det senere.

En ærlig sag!

Jeg er så pisse irriteret lige for tiden. De sidste 3 dage, har jeg lige været ved at koge over hele tiden. Har selvfølgelig holdt mig i skindet på arbejdet men når jeg så kommer ud derfra vælter det over mig.
Måske er det bare hormoner. Måske ikke.
Jeg er så irriteret over uvisheden, ja ja ja ja, som vi selv har skabt. Jeg ved ikke noget omkring efteråret endnu og kan ikke få det at vide før i maj. Og der er langt til maj. Kan ikke vente. Og jo. Tålmodighed er en dyd, og der er intet at gøre ved det og lev i nuet og pis mig i øret. Det hjælper ikke – jeg er irriteret.
Og vi ved ikke hvor vi bor om et år. Med tre børn. Vi ved ikke hvor vi vil slå os ned og vi ved ikke hvordan vi tager beslutningen. Og hvorfor vente. Og hvorfor ikke vente. Pis. Jep alt det der er væltet over mig lige nu og jeg har lyst til et godt kursus eller en weekend i udlandet med Kim. Et break. Men måske trænger jeg allermest til et break fra mig selv. Og ja jeg ved at jeg tænker for meget så alle velmenende kommentar om at være positiv og bla bla bla jeg kender alle argumenter. Så…
Nåh, men drengene er dejlige, legede sammen på legepladsen i børnehaven da jeg havde hentet dem. Og slåsede selvfølgelig også. Eleverne nyder at lave skuespil og hygger sig uden at spørge om de må gå noget tidligere. Og vi bliver bedre og bedre til dans.
Så, hvis denne irritation forsvinder snart, er det hele ikke så slemt… vel? puha!
Erla