Hvad skal barnet hedde?

Jeg byggede min stationære da vi var i Island. Siden da er den blevet flyttet med en del gange, og var efterhånden ligeså ustabil som sydfynske vejrprognoser. Så det var på tide at bygge en ny. Med god hjælp fra nørderne på Tweak, blev jeg lidt klogere. Så Erla og jeg har investeret i en ny, fælles familiecomputer. Jeg ville jo gerne samle selv, da det kunne være et fedt far-søn projekt med Máni, og Erla havde blind tillid til at det nok skulle gå, og jeg håbede det samme i mit stille sind. Når man købe et puslespil til 4000.-, så håber man jo det virker…

Anyway. Vi byggede en budget gaming-computer, som kunne have været 1500.- kr. billigere, men som nu er fremtidssikret, skulle Máni få lyst til at spille nogle spil som kræver mere end LOL. Det viste sig nemlig at bundkortets indbyggede Intel HD-Grafik GPU, var nok til at køre LOL. Og selve bundkortet kunne også have været 300.- billigere, men så kunne vi ikke lege med overclocking senere, hvis far skulle få lyst til at købe en K-processor. Men enough about me, let’s talk about specs (alt er købt hos computersalg.dk):

Bundkortet (GIGA GA-Z97P-D3, DKK 618.-) blev et af de billigste Z97 kort jeg kunne finde. Det er ingen grund til at købe et Z97 kort, medmindre man vil overclocke senere – for 300.- kan man få et H81 kort, som er fuldt ud lige så godt, men som bare ikke kan OC. Mærket Gigabyte blev valgt, fordi de får ros på nettet. Kommer vi til at overclocke? Det tror jeg ikke, men nu kan vi…

CPU (Intel Pentium G3258 3.2GHz Unlocked Anniversary, DKK 513.-) er grunden til at nørderne sidder og griner. Intel har simpelthen, i anledning af deres 20-års jubilæum, udgivet en fantastisk lille CPU, som er ulåst og som dermed kan leges med. Det er en simpel 2-kerne Pentium, på 3.2 GHz, men i og med at det er grafikkoret som trækker alle spil, så er den mere end rigeligt til at køre alle spil og windows i flyvende fart. Den slår endda en 4-kernet i3,  og er der er altså ingen grund til at spendere mindst 1450.- på en i5, når man bare skal spille. Hvis man skal til at lave HD videoredigering og prof. Photoshop, så kan det være den ikke er nok…

Grafikkortet (Club 3D Radeon R9 270 2GB, DKK 1140.-) er jo hele humlen bag en gaming computer, og langt den dyreste indmad. Her hjalp tweak-nørderne mig, for selvom jeg har en personlig præference (ved ikke hvorfor) for Nvidia, så sagde de at et Radeon R9-270 baseret kort var noget af det bedste man kunne få, hvis man så på pris kontra ydelse. Det er overkill i stor stil. Altså, vi har købt en Porsche til at handle ind i, hvilket er lidt hjernedødt, men til gengæld så er maskinen jo så fremtidssikret i en del år fremover, når han bliver teenager og måske vil spille lidt mere vilde spil.

Man kan sagtens få billigere (og dyrere grafikkort), men det her kort skulle kunne spille Crysis 3 på Max. opløsning – her er en video af en der spiller Crysis på samme setup som vi har bygget. Kort sagt, det er det vildeste grafikkort jeg nogensinde kommer til at eje…

Resten af computeren er standard ting (IDE er dødt, så jeg måtte investere i et SATA DVD-drev, og så kører vi med 8 GB ram istedet for 4 – og vi har valgt at droppe SSD, og har købt en billig 1 TB Western Digital HD) , omend strømforsyningen vist er ret vigtig, og der købte vi en XFX Core 550 Watt. Igen, en lidt dyr strømforsyning, men nørderne sagde, at det var en af de ting man ikke skulle gå på kompromis med – s hellere købe en billig harddisk og et billigt kabinet… Det blev 4140.- i alt, uden skærm, OS, keyboard osv – for det havde vi jo. Og vi kunne godt have startet ud med at bygge noget til 2000.- til 2500.-, men det havde ikke været ligeså sjovt…

Kører den? Ja. Spiler Máni meget? Ja. Er det ok? Ja. Hvorfor det? Fordi han går til idræt to gange om ugen, og fordi han spiller simultant (samtidig med at de skyper) med fire af sine venner, og de har et 5-mands LOL team, med navn, t-shirts og det hele – og så er de vist ret gode. Så for os at se, så er der fedt samvær i det, og vi har sagt max. to kampe pr. dag og så 4 timers spilletid i weekenden… Sådan. Så blev spelt-samvittigheden lige argumenteret i sænk. Var det hyggeligt at samle computeren? Ja 🙂 Så nu mangler han bare at lære at lappe en cykel, samle en forlængeledning og vaske tøj…

ComputerbygningComputerbygningComputerbygningComputerbygning

 

Tjek lige hvor fedt det har grafikkort ser ud – med kølerør i kobber og det hele 🙂 …og det kræver TO pladser i kabinettet bagtil, så det kan få luft. Wauw.ComputerbygningComputerbygningComputerbygningComputerbygningComputerbygning

- Ingen kommentarer til Hvad skal barnet hedde?

Ebeltoft og lignende konsekvenser af at have familie…

Vi spoler lige tilbage engang, der er jo lidt unfinished business. Denne blog bliver jo læst af både mor og mormor, så besøget hos dem skal jo lige med. Ikke kun på grund af taktisk høflighed, men også fordi det rent faktisk var hyggeligt. Det var ret tydeligt at se at mor havde glædet sig til vi kom – lejligheden var overordentligt pænt gjort klar og jeg hentede nye (okay, gamle) madrasser hos mormor, så ungerne kunne sove på noget andet end luftmadrasser. Således installeret, gik dagene med gåture, besøg på kattegatcentret (som var fint, med hajer, sæl-træning, interaktive dimser og sårn) – og en hyggelig 61-års fødselsdag med Bygholm og slænget i Aarhus. Ungerne elsker Ebeltoft, og velsagtens også deres bedstemor, så de synes altid det er hyggeligt at komme der.

En anden fin ting, er så at de også giver udtryk for at de glæder sig til at besøge oldemor. Oldemor er 86 år, er ved at have lidt høreproblemer og kan ikke tilbyde iPads, hoppeborge og candyfloss. Men til gengæld så kan hun tilbyde nærvær og oprigtig interesse, når hun spørger ungerne ud om hvad de laver i fritiden og hvordan det går i skolen. Og så ved de jo så også, at der altid vanker kage og sodavand i sofaen, hvilket ikke er så ringe. Det er en af de mere stædige og synkroniserede værdier, som ungerne har mødt hos deres forældre – for både jeg og Erla har altid taget dem med på besøg hos familiens ældre, uanset om det så var i Island eller i DK, fordi at det gør man – og sådan er det. Og så har de chokolade.

Vinterferien var passende hjemlig, med gode folk og lignende karma. At jeg så fik blodstyrtningslignende stress af at starte ud med en arbejdsdag fra 8:00 – 23:30 om mandagen og derefter knokle på i en projektuge på OE, det er en anden historie…

Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015Vinterferie 2015

 

- 3 kommentarer til Ebeltoft og lignende konsekvenser af at have familie…

Kamilla er en pige, Kabul er en by. Og desuden er der også piger som hedder Gerd…

Som nogen af bloggens mage læsere nok ved, så var vi på ski i julen. Så gider man jo ikke på ski igen, for som Alfons Åbergs farmor siger, så ville det jo også være kedeligt med juleaften hver dag. Så. Nu er vi hjemme. De voksne fordriver tiden med at være taxachauffører, hotelejere, sofapudetestere, havbadere og køkkenopryddere. Ganske afslappet. Erla startede med at tage familien med storm, da hun inviterede os ud på surprisetur til både Flintholm Galleri og Vester Skerninge Kro. Hvor undertegnede startede ud med at placere sig godt i grøften, med følgende replikudveksling:

Chic galleriejer kommer gående ned gennem galleriet. Lyden af støvlerne runger imellem væggene, og et forestående møde er uundgåeligt. Hun kommer hen til Kim og indleder med et par høflige fraser, hvoraf den sidste er en invitation til et interesseret spørgsmål. Min gode, spidsborgerlige opvækst fornægter sig ikke og jeg kaster mig ud i det…

Kim: “Ja, men det er også nogle spændende malerier. (her er en længere akavet pause, da ordet “spændende” både af galleriejer og af Kim konnoteres med noget som aldeles ikke er spændende). Men, øh, hvor kommer hende Kamil så fra?”

Chic galleriejer: “Han. Kamil HAN kommer fra….”

Resten af samtalen fortaber sig i mine blussende kinders tåger og jeg skynder mig at lave en mellemting mellem at stamme, grine og vifte med øjnene, for hurtigst muligt at forlade situationen med nogenlunde værdighed. Hvilket er umuligt, men nåh , ja. HAM Kamil er åbenbart et hotshot. Og det er Frederik Næblerød også. Og Jim Lyngvild. Og alle de andre med typiske drengenavne, som huserer i galleriet. Anyways. Fedt sted, og tæt på Svendborg. En kvinde som har kunnet se skønheden i en overbeskidt kostald og har forvandlet den til et luftigt, tre-etagers stort galleri, med lys og luft til udstillingerne. Godt det kun tog os syv år at komme derud.

Efter en tiltrængt  kunstmavepuster tog vi på kro og fik luksuskakao og sublim æblekage. Hverken mere. Eller mindre. Siden da er tiden gået med at holde drengedøgn for Óliver og bandet “Burger Beat Boys” (se video nederst), Máni har været til 2 x Lanparty, Röskva har været i biffen og på restaurant – og de to gamle i huset prøver at finde sig selv og hinanden imens. I morgen dribler vi mod Ebeltoft, for lige at lægge lidt klejner i karmakassen, shoppe lidt billigt tøj hos onkel og tante, og så afslutte ferien med en større familiekomsammen hos Kisser i Aarhus.

Den slags ferie kommer der ikke mange gode billeder ud af – men måske gode stunder og lidt tiltrængt pause til hamsteren…

P2070285P2070283P2070282P2070257P2070253P2070251P2070250P2070245P2070242P2110006

 

- 2 kommentarer til Kamilla er en pige, Kabul er en by. Og desuden er der også piger som hedder Gerd…

#geek-alert #hvadsynesduklokkener #jegorkerikkesjovmedapps

Så er det i morgen jeg starter på mit næste PD modul, denne gang “Fortællinger og genrer”, som er et PD-Modul under “Medier og Kommunikation”. Udspillet har været snas tamt, noget i retning af “Hvad har I lyst til?” og husk at installere Vine på mobilen inden I kommer – men det kan jo være en mobilpendant til Hemingwayske 6-ordsfortællinger. Teksterne har nu været interessante nok, de handler om new literacy og multimodale digitale fortællinger, noget der vel kan oversættes til nye kompetencer og multimedie fortællinger. Udmærket.

Som en lille privat opstart på projektet, har jeg skrevet starten til en longform-dækning af mit brainchild-projekt på OE;  Musik og Lyrik ugen. Det er et projekt jeg har pønset på i tre år og nu sker det endelig, men det kan man læse meget mere om her. Når man så dykker ned i multimodale fortællinger og longform, så finder man ud af New York Times startede tilbage i 2012 med artiklen Snowfall, som er flot, men også lidt bedaget i den lille skrifttype. Så kom The Guardian på banen, og provokerede velsagtens ved at lave modsætningen, som er langt flottere, nemlig artiklen “Firestorm”. Herhjemme opdagede Politiken også at der skete noget udenfor KBH, så de lavede Magasinet, som er pænt, men de bringer på ingen måde noget nyt til bords…her er deres bud, via artiklen “Der er gået Odense i den.” . Men The Guardian beholder føringen – prøv at søge på “Interactive” og så se nogle af de ting deres Interactive Lab laver – det er ret fedt, b.la. denne om det digitale liv og dødssynderne. Og så er der jo så meget mere. Chris Milk gør det helt sublimt, med disse to musikalske fortællinger, med bl.a. Arcade Fire og Norah Jones.  Well, nu må vi se hvad modulet bærer med sig – stofområdet er jo interessant nok 🙂

- Ingen kommentarer til #geek-alert #hvadsynesduklokkener #jegorkerikkesjovmedapps