Super

En lille meddelelse fra en glad Erla. Jeg har fået et job i Svendborg 🙂

Muha ha ha… Nørden vandt!

Jeg er en sucker for computer-problemer. Jeg ved det. Og indtil nu har jeg vundet hver gang. Ser det lidt som et moderne puslespil. Så efter jeg indså at man ikke kunne få sig et islandsk VoIP telefonnummer gennem de sædvanlige kanaler, så måtte jeg jo prøve noget andet. De islandske teleselskaber er begyndt lidt på net-telefoni, men det består af en Branded Softphone, hvilket betyder at man ikke kan ændre/se indstillingerne – og at man er nødt til at have sin computer tændt for at snakke. Og enhver der kender Skype ved jo godt at det ikke sådan for alvor er fedt at snakke på den måde. Hele familien lytter med, der er ekko osv. Så jeg installerede deres Softphone og så gennemgik jeg filer og registreringsdatabase for at finde dens indstillinger. Desværre – no go. De var godt gemt. Derefter indstallerede jeg Ethereal, ringede op til telefon-softwaren og lavede packet-sniffing på netværks trafikken. Og det korte af det lange er at jeg vandt, efter et par timers kamp, over teleselskabernes lukkede software monopol. Hvilket vil sige at vi nu har fået et islandsk VoIP nummer: 491-1944. Hvilket vil sige at når vi flytter til Danmark, så kan islændingene ringe til os til lokal takst – og vi kan ringe til dem til lokal takst. Uden at have computeren tændt og med helt almindelige telefoner… Yessir! Godt at have barsel, så man ligesom kan prioritere sin tid fornuftigt…

Islandsk VoIP nummer? Ha, ha, ha….

Okay, jeg giver op. På den digitale front er Island i stenalderen. Islandske byer findes ikke i Google maps. Du kan ikke få et islandsk SkypeIn nummer (du kan godt få et i Rumænien og i Chile). Deres opfattelse af webbutikker er et link til en pdf-udgave af deres seneste postomdelte reklame. Rejseplanen? Glem det – du kan få en pdf med bustider. Og så prøver jeg nu at få et DID nummer, så vi kan have et islandsk numemr som ringer til os i DK, men næh nej – ikke her. der ville du være bedre stillet hvis du f.eks. boede i Iran, Syd Afrika, Slovenien eller Danmark. Det er et af de værste ting ved små samfund – monopol-tilstande er ret nemt opnåelige for et hvilket som helst firma; og hvis man lægger lidt Bell-Kurve ud over befolkningstallet og så fordeler det på service-sektorer, så er der vel groft sagt kun en tre-fire stykker der er sådan rigtig gode til det der med nettet… Hrmph. Hvis der er nogen af jer derude der har en onkel der arbejder hos et islandsk teleselskab, så giv ham lige mit nummer…

Sumardagin Fyrsta

I dag var det så højhellig fridag i Island, fordi man fejrer årets første sommerdag:






…ja, ja – tør iI bare bare det smørrede grin af munden, vi hyggede os faktisk selvom det pissede ned og der var råkoldt. Men, jeg kunne nu godt have undt Máni, vores ude-barn numero uno, et lidt bedre forår end det Islandske. Rettelse: Island har ikke noget forår – de har kun vinter og sommer og sommeren varer ca. 15 dage i august. Men ligesom sidste år så var vi i den lokale Zoo, hvor der var tændt for forlystelserne og vi mødte begge to masser af folk vi kendte, så det var ret hyggeligt – Máni legede i regnen i 2½ time. Derefter daffede vi hjem og Máni gik over til naboen for at lege og blev budt på hjemmelavede burgere. Imens fik Röskva hjemmelavet mos, mens jeg bestemte mig for en sund og nærende aftensmad bestående af dåseøl, skumfiduser og havrefras – for ligesom at matche den stil jeg lagde for dagen i går, da jeg pga. manglende indkøb sad og spiste toast med hvidløgssmør og sild. Der er generelt ikke noget af det der sådan rigtig kan anbefales. Efter vi alle var blevet mætte på hver vores måde, så gik Röskva til køjs og Máni og jeg kom til at sidde og spille computer sammen i 1½ time. Han kom i seng 22:15 – ups. Der blev skreget af grin og holdt for øjnene – fordi vi havde fundet et nyt spil som er helt fantastisk. Det er et slags 3D Puzzle, hvor man bevæger sig rundt og skal løse fysiske gåder, hvilket indebærer man forstår lidt af inerti, massefylde, tyngdekraft og aktion/reaktion. Det hedder “Portal” og vi er fundstændig hooked begge to – men desværre kom vi til at klare 16 ud af de 19 levels i aften, så der er kun tre tilbage før spillet er slut. Men det er helt klart værd at prøve – jeg er ikke meget for computerspil, men det her er på højde med Giana Sisters på Commodore 64. I morgen kommer så Erla så endelig hjem og vi er fire der glæder os meget til at se hende… Hyg jer derude…

Lidt nyt fra damen i Danmark

Jep! Sol og forår i dag, men de spår regn i aften. Dejlig varmt lige nu. Og så 3 skolebesøg, en samtale, et husbesøg, en tur i H og M og 2 gange brunch senere, sidder jeg her og skal til at pakke mine ting og forlade Fyn. Skal videre til Rudkøbing og så sjælland i aften. I morgen står den på bank og så ellers en flyvetur hjem.

Ane og jeg var ude og kigge på vores hus i går og blev taget meget godt imod på Mellemvej 22 og nu har jeg så købt de første løg til haven, som skal plantes nu, så de er klare til vi kommer til sommer. Et meget hyggeligt projekt og hvor er der meget at lære på det område. Jeg håber jeg har købt de rigtige løg 🙂

Jeg savner min mand og mine børn frygteligt meget, men en nat mere og så er vi samlede igen et kort stykke tid :). Jeg må hellere få spist noget og frisket mig lidt op. God dag til jer.

knus Erla

God morgen

Bare en lille hilsen og god morgenherfra mig. Rejsen i går gik fint. Meget, meget mærkeligt at være alene på tur, men godt nok Jeg mødte Gunna og Bjarni i lufthavnen og fik mig lidt mad der inden vi lettede, flyet var 45 minutter forsinket og da jeg landede, kørte jeg direkte til Svendborg, så det var nødvendigt at strække lidt ben imens jeg ventede på min taske. Følte mig underligt tilpas da manden ved bilulejningsfirmaet spurgte om jeg plejede at tage ekstra forsikring på mine biler… 🙂 og om jeg ville skrive den på firmaet… men i stedet for at sige “hør nu her, jeg plejer ikke bare sådan at flyve rundt og leje biler på må og få… osv.” så sagde jeg bare: “nej tak ikke denne gang”. Køreturen gik fint. Mørkt, men jeg hørte radio og var fremme inden midnat. Nu er jeg stået op og skal snart af sted til det første skolebesøg. Solen skinner, men det er ikke helt varmt endnu. Har dog på fornemmelsen, at jeg skal passe på med at tage for meget tøj på. Jeg skal lige have et par kopper kaffe inden jeg tager af sted, fordi i min islandsk indstillede krop, stod jeg op 5:30….. Håber ikke Kim har gjort det samme, selv om Røskva godt nok for tiden har det med at synge meget højt og friskt klokken 06:00. Ikke populært. Nåh – det nytter vist ikke at sidde her længere. God onsdag til jer allesammen.

Billeder fra Listaháskolins afslutningsudstilling 2008…

Så er fuglen fløjert fra reden mod de sydlige himmelstrøg. Og ved jo at det hun kommer til at få det hun ønsker, og så håber jeg bare at hun nyder tiden som barnløs kvinde imens… Heroppe har vi været ude i studiet i dag og male lidt og så har jeg endelig bestået den egentlige prøve mht. mit islandske – det lykkedes mig at skændes med en ekspedient og få ret, på islandsk. Det må ligesom være det der viser at man behersker sproget – argumentere og alt muligt. Så jeg slap for at betale 6000 ISK som han sagde – hvortil jeg svarede at det var prisen for at have det man kalder en forretning som har to års garanti. Nemlig. Well, well. Óliver er på vej til Akranes, men jeg har lidt på fornemmelsen at både jeg og Máni kommer til at savne ham for meget, så vi tager nok også til Akranes på torsdag og sover – hvis vi altså må for svigermor 🙂

I går var jeg så til afslutningudstillingen, og i forhold til sidste år hvor udstillingen blev holdt i nogle trendy, men mørke siloer, så var årets museum en bedre oplevelse. De forskellige uddannelsesretninger havde hver deres område og i forhold til sidste år synes jeg blandt andet at de grafiske designere var lidt længere fremme i skoene… Men som forudset, så var der som altid også de obligatoriske islandske idéer omkring uld, bjerge og neon. Det er åbenbart uundgåeligt at gå igennem den periode som kunstner heroppe…

ARKITEKTUR
Gik fra det kedelige, overdimensionerede parcelhus:


…over til det lidt mere vovede, med niveauer og materialeskift…







..til de mere interessante, organiske former:


TØJDESIGN:
Ikke noget videre at byde på – mindede lidt om fejlslagne forsøg på at modernisere punk og dunjakker:








PRODUKTDESIGN:
Her var der straks lidt federe ting at komme efter…

De her organiske smykker fik mig til at tænke på Vertical Farming, som jeg synes er ret interessant og som jeg nærer store håb for.



Så er jeg jo også en sucker for lampe design, og idéen med et gulvmonteret spot der lyser op i en løsthængende reflektor er måske ikke ny, men de fleste der bruger den funktionalitet ender altid i et eller andet overforbrug af chrom eller noget der ligener en blanding mellem Sydneys Operahus og en italiensk scooter. Her har de i stedet brugt en moderne lampeskærm – noget der får det til at lykkedes lidt bedre:





Lidt i samme boldgade var der plastickælke i Philip Starck dimensioner, men med oldschool formsprog:



GRAFISK DESIGN:
Fra den fuldstændigt idéforladte narcissisme:
Pengesedler med portræt:



…over den sædvanlige islandske skamridning af historisk folklore…
Runer med rust:



…til gennearbejdet udtryk, gennemsyret af overvejelser og kvalitet:
Fonten “Autokrat”:



Lidt mere spændende medicinindpakning:


MALER / KUNST:
En lidt blandet landhandel, men bedre end sidste år.

Uld, du kære uld:





Ret flotte og interessante optiske værker:





Træ:
Når der nu ikke er Palmer, må man bygge dem selv:



“Hvis ikke starten er god, så er det lige meget hvad man gør for at rette op – det vil altid være noget møg…” – Kunstnerens egen forklaring:


Kom bare, afrikanere – vand har vi nok af:


…neon…





…se mig se mig se mig….







…og så alt det man ligesom bare gik forbi…








Men, ret skal være ret. Jeg ville stadig gerne have leget med ler og farver i fire år. Det kunne da have været hyggeligt. Og ligesom inde for alle andre professioner, så bliver gallerierne jo nødt til at lægge vægt på at de kunstnere de udstiller er uddannede – derfor ville jeg gerne have haft papiret. Jeg håber bare på et tidspunkt at der vil ske det for kunst- og bogverdenen som også er sket for musikverdenen – nemlig at det bliver cool og trendy at udgive sine ting selv og man ikke partout skal have Gyldendal eller fire års uddannelse stemplet i nakken, før medier og andre accepterer det man laver som gyldigt kulturprodukt. Men indtil revolutionen kommer, så må man jo bare spænde faldskærmen og hoppe først…