Til de danske mænd…

Jeg kan huske engang da jeg ringede til Mads bare for at sige hej. Der gik 8 sekunder, så spurgte han “Kim, vil du noget, eller vil du bare snakke?”. Der var også den om de to finner i en sauna med en flaske vodka, den ene sagde et fornøjet “Skål!”, den anden sagde “Er vi kommet for at snakke eller for at drikke?” Begge dele noget i retning af at mænds samvær altid er formålsbestemt. Vi kan ikke bare mødes for lige at ses. Vi mødes for at øve et musiknummer, drikke nogen øl, se en kamp, reparere en speedbåd, sætte en skurvogn istand, udveklse mp3’ere eller noget helt fjerde. Og her er det så at jeg godt lige vil påminde de danske mænd om hvor heldige de er, da det for dem er muligt at vælge en aktivitet der i sin udformning, sin varighed og i sit formål er noget nær perfekt. De danske mænd har muligheden for at brygge øl sammen. Det er genialt. For det første er det ret billigt. For det andet skal der bruges en masse tomme flasker (og hvem skal mon tømme dem) og for det tredje er det faktisk ret interessant at lave en rigtig øl på korn, humle, gær og vand. Og intet andet. Væk med 60’er generationens essens-helvede fra Matas, hvor man bare hældte en sjat danskvand, noget vodka og så noget øl essens i en tønde og så morede sig med det. Nutildags kan hjemmebrygget øl faktisk komme til at smage rigtig godt (husker i bryggen fra Ólivers barnedåb?). Så lige nu kører opvaskemaskinen på fuld tryk fordi jeg er ved at rense gæringskarene, da vi imorgen skal brygge vores første bryg heropppe. En skagen hvede på 4,8 % (149 dkr.- for 27 liter – det slår de islandske ølpriser en hel del). Fire timers samvær hvor man snakker om øl, livet, film og kvinder og samtidig drikker lidt. Og så 14 dage hvor man nervøst går og kigger på termometrene. Så den sjove aften hvor man stolt hælder på flasker, sætter kapsler og hjemmelavede etiketter på og så endelig nytårsaften hvor man nyder den første øl. Det bliver et stensikkert hit. Så kære mænd i Danmark, nu da græsset er blevet for koldt at mødes over en klat fordbold på, så smut forbi brygladen.dk eller nogen af de mange andre butikker og kom igang. Det er en fantastisk vinterhobby! Billeder og info følger…

– Kim

P.S. Kære koner, bare indrøm at I også synes det er lidt fascinerende at smage hjemmebrygget øl. Det gør I jo. Selvom I måske ikke drikker meget, så er det da meget fedt at det er noget særligt I drikker når I får lyst til lidt humle…

Også fremskridt

på hjemmefronten. Og hvad består dette fremskridt af. Jo mange ting, men resultatet er at Máni skal have sin ven, Ivan, hjem og lege på fredag. 🙂 Det er så fedt og et kæmpeskridt. Han savner jo sine venner i Danmark, så det er så skønt at han har fundet Ivan i børnehaven og Ivan har fundet ham. Jeg håber det bliver en succes.

Fremskridtet består også i at moren i hjemmet ringede og lavede legeaftalen. Det var godt klaret 🙂

Ellers er jeg stadig ikke fysisk helt i top, men det går og weekenden skal nok blive god. Drengene skal over til amma og afi i Akranes at bage peberkager, og jeg har arrangeret lidt surprise mand og kone dag til min mand. Dvs. dagen er ikke surprise, men det vi skal lave 🙂 jaaa, jeg er ikke helt dum.

Sidste weekend holdt vi jo en lille bitte fest herhjemme, der faktisk blev meget hyggelig og der sov drengene hos amma og afi på Laugalækur. De er ved at lære det der med at overnatte hos amma og afi, så det er dejligt. Vi sov faktisk til klokken 12:45 – det var ellers noget der hørte Hostrups have til 🙂

kærlige julehilsner, Erla

Revolution.

Det er lidt sjovt så nervøse og respektfulde de kære teenagere bliver når der endelig er prøve. Så kan de pludselig godt holde mund i timen. Og tonsvis af tøser der hyler op om at de da ikke vidste noget om nogen prøve og helt ærligt altså (selvom datoerne har hængt på væggen i 14 dage og det står i deres årsplan) og jeg er også bare dansk og så er det da klart jeg synes prøven er let. Nå, men jeg og Sigrun, den anden dansklærer har fået lov til en mindre revolution heroppe. Jeg joker ikke når jeg siger at det islandske skolesystem som sådan er som det danske var for 20 år siden (og desværre er ved at blive igen). I sprogfag er alle eksaminer skriftlige, plus at selve opgaverne er gorilla-intelligens opgaver, hvilket vil sige at de skal sidde at slå enkelt ord op i en ordbog og vise de kan oversætte. Fek.s. oversæt: “En skjorte i en pose…” Enormt brugbart i Danmark, vi siger det hele tiden. Cirka ligeså brugbart som den eneste sætning jeg kan på fransk “Lucien c´est derrier la port” (Hunden står bag døren). Jeg glæder mig til den dag jeg kan bruge den sætning. De har heller ingen børnehaveklasse (børn på 6 år skal sidde stille i 45 minutter) og fra 4. klasse er der eksaminer med karakterer. Gud fader – oldnordisk børne-, lærings og evalueringsforståelse. Nå, men vi kom fra revolutionen. Vi skal have mundtlige prøver til jul. En 20 minutters prøve i en børnebog som de selv skal fremstille i december måned. Det bliver sjovt både for dem og for os. Og slut med skriftlig prøve i uvedkommende udenadslære. Jep jep. Nu skal jeg sku op og jamme med de andre lærere, jeg er blevet hyert som trommeslager i julebandet – endda noget med at deltage i fjernsynets julesangskonkurrence. Jeg poster en mp3 snarest 🙂

Hilsen Kim “Phil Collins” Jones.

Robot der skyder med ild

Min ellers lidt triste og trætte morgen ændrede sig lidt imens jeg skulle aflevere mine to dejlige drenge i börnehaven. Máni havde set en robot tegnefilm mens han spiste morgenmad og lige nu er han inde i en periode, hvor han hver dag er en helt. Ikke altid den samme, og det kan variere lidt hvad han er i stand til som superhelt. Men en ting er sikker og det er at han slaas mod de dumme.

I morges ville han være en robot, der kunne skyde med ild med hænderne, öjnene og det saar han har i panden (efter at have hjulpet far med cyklen). Det er jo flot at han kan det og han smeltede isen paa vejen og gjorde i hele taget vores liv nemmere. Men han ville ogsaa gerne have at jeg skulle informere omverdenen om hvem han var og hvad han kunne. Saa den förste far med sin datter vi möder, skulle gerne vide at Máni altsaa er en superrobot der kan skyde med ild. “fortæl ham det mor”. hmmm, nej… jo, vi venter til vi kommer ind paa stuen, ok?

Maaske skulle jeg have gjort det “god morgen, jeg ville bare lige fortælle dig at min sön er en superrobot der kan skyde med ild med öjne, hænder og det saar han har i panden.Ha´en god dag”….

Men Mánis stue blev grundigt informeret om hans talenter og han kyssede mig smilende farvel 🙂

god dag til jer

Erla

Husk du godt må tromme…

Der står han så, trind og glad, nyligen vågnet fra drømmenes blide favntag mens hans første ord ud i dagen er et begejstret waaauw da han ser de funklende juleamper der møjsommelæigt blinker i takt rundt om spejlet i stuen, som også genskinner af culeur fra den kulørte kæde der pludselig omkranser vinduet her midt i julereykjavik hvor strømforbruget helt sikkert stiger med mere end 20% gennem december måned og hvor Máni hver dag er sikker på at nu må julemanden da snart komme og I og for sig er børnene med til at få julen til at vokse igen og gøre det lovligt at gå med nissehue og kælke selvom man er en ung man på snart 30 med sneboldene fygende om ørerne når man kører hjem fra arbejdet på sine nye pigdæk til cyklen og der skal tænkes gaver og der skal pakkes ind og vi skal finde 26 gaver til ungerne fordi man heroppe har 13 julemænd og så videre imens man af alt magt prøver at glemme at man arbejder på et fritidshjem så der ikke er nogen juleferie fordi man skal passe de unger som forældrene ikke gider at have hjemme fordi kombinationen af sukkerchok og gaveræs forvandler børn til opmærksomhedssugende psykopater som vi så skal trækkes med, men jeg kan love der for at det ikke bliver noget med at sidde indenfor med 40 surmulende unger, næh, op i bussen og så afsted mod snebakkerne udenfor byen hvor jeg håber at kunne komme til at stå på ski med Máni inden foråret kommer og stå der i butikken og overveje om det ikke er ski den store dreng skal have i julegave og tænke at gud hvor han dog bliver forkælet for fik jeg måske nogensinde ski endsige gaver til 2000.- da jeg var lille, men hul i det, pengene skal jo alligevel bruges inden vi dør og hvem ved hvor længe vi bor i nærheden af bjerge og det kunne da være griner og er de her ski virkelig kun 80 centimeter lange og gøjs nogen seje støvler i har i størrelse 25 og hvad så med Óliver, nå men han må bare kælke og min far har altid sagt at det ikke altid skal koste penge at have det sjovt, men det gør det jo heller ikke, det er bare så koldt at være nøgen i bjergene og hvor kom den tanke fra, nå jo, og gad om lille prutten lykkes i år og er det mon linnet forbandelsen der gør at jeg sikkert bliver ved at få drenge og nu må vi også lige tænke os om for en gangs skyld og ikke haste, men det er jo ikke vores stil ellers ville vi jo hverken have været flyttet til Møn eller rejst til Vietnam, gad vide hvad børnene siger når de er blevet store og far og mor flytter til Mexico og underviser i engelsk og sælger keramik krukker og drikker tequila og nu kommer fritidshjem børnene om 4 minutter…. Jul. Nu kommer den snart…

Kims Ønskeliste 2006

Jeg lavede en ønskeliste sidste år, og jeg vil også gøre det i år. Ønskelister er jo lidt som skingre skrig fra små, fede forkælede børn, men denne her ønskeliste kan I altså godt ignorere med god samvittighed. Jeg bliver ikke sur hvis ikke jeg får alt hvad jeg peger på (okay, engang imellem). Da det der med gaver jo godt kan være en langhåret affære mht. post og sår’n, så har jeg i år prøvet at se på virtuelle / internet-gavekort som en ny kategori. Og så følger de dyre ønsker for min 30 års (AAAARGH! Jeg går i havet!) fødselsdag også…

Here goes:

Juleønsker:

Virtuelle gaveønsker:
XROSt Prepaid Card, 10$ eller lign. – det kan jeg nemlig bytte til musik…

Threadless T-Shirt Gift Certificate – Så jeg kan få mig en t-shirt mere fra min yndlings t-shirt butik.

Amazon.co.uk Gift Certificate – Det kan jo bruges til alt…

Fysiske gaveønsker:
Oplevelser (koncert billetter, teater billetter, biograf gavekort, restaurent gavekort)

Tøj eller gavekort til tøj…

DVD’er fra Director’s Label serien:
The Work Of Director Jonathan Glazer

The Work Of Director Mark Romanek

The Work Of Director Anton Corbijn

The Work Of Director Stephane Sednaoui

DVD “Rocket Brothers” med Kashmir

30 års ønsker (dyre, jeg ved det, men man kan jo deles om gildet 🙂
MP3 Afspiller: Sandisk Sansa e280, 8GB

A-Bigs Multimedia Afspiller – DVP370A

Et par gode høretelefoner. Gerne store (kopper på ørerne) og i oldschool stil.

PCI-Kort til USB 2.0 understøttelse. – Ja, min gamle aldi computer har kun usb 1.1

Alm. 250 GB intern 3,5″ harddisk (f.eks. denne her.)

Belkin TuneCast II Mobile FM Transmitter. – så jeg kan høre radio fra min mp3 afspiller.

Okay, jeg indrømmer. Jeg er blot en mand / materialist, men altså man bliver aldrig for gammel til nyt legetøj. Og som sagt, hvis I mener jeg har bedre af at få oliemaling, eller en rejse til Cook Øerne i gave, så er det også okay med mig. Men jeg gider ikke have et bevis på at jeg nu ejer en ged i sydafrika eller 500m2 regnskov. Kun hvis jeg får årlige billeder af geden og der er udstykningstilladelse til bambushytte på min grund i regnskoven.

Køber i den?

Love, Kim.

PS. Se lige her hvor lade nogen stupide lærere kan være…

Lejlighed i Køben i julen

For det første, så kommer Inga og Nicklas heldigvis til Island i julen, så derfor er deres lejlighed ledig.

Hvis I kender nogen der har lyst til at leje en dejlig lejlighed på Vesterbro fra den 22.des til den 2.jan, så vidergiv Ingas nummer 28185133. 🙂

Ef thid thekkid einhvern sem vantar ibud i Køben 22.des. til 2.jan, tha er Inga vinkona min med sina til leigu a thessu timabili. Indælis ibud a Vesterbro. Hafid samband vid ingu beint i 0045 28185133 eda bara mig 🙂

Ellers er jeg lidt sløj og som før passer det mig utrolig dårligt. Jeg er meget dårlig til at være på halvt blus…. men i går midt i maden blev jeg ligepludselig dårlig. Kvalme og svimmelhed. Det fortsatte i dag, men nu vil jeg ud i det friske luft og gå mig en tur. Der er også en protest nede i byen. En stille protest. For at protestere imod de lave domme sexvoldsmænd for. Det er i hvert fald en sag, man burde kunne bevæge sig udenfor for.

Kim og Máni har sat vinterdæk på Kims cykel. Et rigtig godt far og søn projekt og man kan tydeligt se Mánis stolthed og beundring….. jo far er nok den bedste, i hvert fald når man er en 4 årig dreng 🙂

I aften er der lidt øl fest her, for at samle flasker til kim og matti og for at se lidt mennesker. Vi må se, hvor meget vi går amok:)

Men i hvert fald, så går jeg ud nu, i solen og sneen og trækker lidt luft.

kærlig hilsen og god weekend, Erla