Coronaen lettede sit tag, så der blev åbnet til Island. Eneste krav var en test i lufthavnen. Er du sunshine hvor var det ubehageligt – men vi slap igennem alle sammen. Og hende i midten? Maja, Mánis kæreste, kom også med i den første uge…
Landet i solskin i Akranes i Amma og Afi Isbjørns hus. Det er fedt at se hvordan ungerne bare indtager stedet og nyder det. Der gik 10 sekunder, så var de strøget ned på stranden og klipperne.
Næste dag tog vi i sommerhus med Afi og Amma Ingibjørg på Snæfellsnes. Et meget smukt sted, ca 2 timer fra Reykjavik. Med søstre og deres børn, blev vi hurtigt 17 mand – det krævede også en campingvogn og to telte 🙂
Af en islandsk sommer at være, så startede vi godt ud – og kunne endda spise udenfor. Luksus!
En gåtur efter aftenmaden på 1 time kan godt inkludere en ATV, et vandfald og tre glade unger med morfar…
Området omkring Snæfellsnes byder også på muk natur, her er det Stykkisholmurog vejen dertil.
På vej mod gletcheren for enden af Snæfellsnes, er der en klipperevne. Olli og Máni var så eventyrlystne at de forsvandt ind i bjerget og jeg måtte efter dem. Fandt dem, da der begyndte at dukke is op inde i fjeldet…
Klar til madpakke – hele flokken 🙂
En tur op på gletcheren. Den har trukket sig ca. 300 meter tilbage fra den vej der tidligere gik langs kanten.
Vandretur på den sydlige side af Snæfellsnes.
Og så hjem til sommerhuset til velfortjent aftensmad ved sommerhuset – her med Jóndi og Afi i køkkenet.
En dag tog vi så til Eldborg, en udslukt vulkan, som ligger i en nationalpark i nærheden.
På nordsiden ligger Kirkjufell, et fjeld som blev berømt, da det indgår i serien Game of Thrones.
Inden Maja skulle rejse hjem, så sluttede vi af med lidt tid i Reykjavik og så den gyldne cirkel (Geysir, Gullfoss og Thingvellir). Den gyldne cirkel er nu altid et hit.
Maja tog afsted mod syd (Mallorca) og vi tog mod nord til Seljanes.
Seljanes er 5 timer fra Reykjavik og kræver Jeep, da de sidste 90 km. er grusvej, hvoraf de 10 nærmere er klippevej. Men der smukt – og ingen mobildækning, hvilket helt klart er noget af det smukke ved stedet.
Vi ankom i smukt vejr, stadig varmt nok til at spise ude – og igen var vi 18 mand høj, med masser af søskende, fætre, kusiner og småbørn – dejligt 🙂
Min morfar og mormor havde en gård da jeg var lille. Jeg elskede at komme der. Og ja, vores tre unger elsker at være i sommerhusene på Island, men særligt ham her – jeg tror han er lykkelig.
Og far skulle da også prøve, man er vel ikke for gammel til at synes en traktor er sjovt 🙂
Forrige år gav Afi Isbjørn en kvinde lov til at slå en mongolsk Jurte op på grunden. Vi blev nysgerrige og måtte besøge den. Så vi gik ind i jurten og besøgte den lokale islandske kvinde og hendes udenlandske hippievenner fra Canada og Østeuropa – og pludselig opstod der en stemning, eller det vil sige at vi var så mange, at det ville da være synd ikke lige at udnytte chancen for en åndedrætscirkel. Fik jeg sagt at vi var en del? Inklusive onkel Ingi på 70 og fætter Raggi på omkring de 40? Forestil jer islandske mænd, der uforvarende komme til at deltage i et mindfullnes kursus i en mogolsk jurte, hvori der indgår øvelser som “send dette papir rundt så lydløst som I kan” og “træk vejret dybt og sig så en tilfældig lyd på udåndingen”. Fætters øjne var vilde, men der var ingen vej væk – og Óliver havde mere end almindelig svært ved ikke at kaste sig rundt i krampelatter. Meget, meget uforglemmelig oplevelse. Som blev fint rundet af med at vi fik et rødt garnnøgle rullet ud, som var vores fælles navlestreng – som vi nu skulle lave til et stort musikinstrument, ved at hænge ting fast, som vi fandt på stranden. Uforglemmeligt og godt for mit chakra.
En anden aften lavede vi bål. Det var også godt. Det blev så varmt at de indkøbte skumfiduser skulle grilles med 3 meter lange stænger. Så måtte man jo lave dem, med det man kunne finde.
Amma og Afi Isbjørn i en stille suntd.
Hele flokken – i passende, islandsk sommertøj 😉
Onkel Vestieinn tog ungerne ud at sejle.
…men så kom syndfloden. Det regnede uafbrudt i 48 timer – og med en undergrund af klippe, så kan vandet kun komme væk på overfladen. Så var på med regntøjet til en gåtur – og så ellers indendørs hygge.
Faktisk regnede det så meget at det næsten blev et problem, på grund af jordskred og oversvømmede veje – men vi klarede det.
Di sidste dage blev brugt i Reykjavik, med en smuk gåtur op ad Helgafell, masser af svømmetur i de udendørs, opvarmede svømmehaller og almen råhygge.
Og så så vi Ingvar Freys lille nye – kun tre uger gammel. Nurh.
Tak for en fantastisk ferie, kære islandske familie – I er vores andet hjem, og vi er meget taknemmelige <3
- 1 kommentar til Magien mod nord
