Endelig…

kan man kaste sig bagover. Vi har “vinterferie” – forlænget weekend, med fri fra torsdag til mandag. Det er superlækkert og meget tiltrængt. Og denne her uge er også bare blevet brugt på at vise eleverne film, for ligesom at fejre at vi snart havde ferie. Jeg viste dem “Råzone” og de, og jeg selv, var fuldstændig solgt. En stærk oplevelse – med mindst fem piger i 9ende klasse der fik lidt fugtige øjne. Fedt at se når ting påvirker dem. Det billede af Danmark som filmen giver er selvfølgelig ikke det mest positive, men jeg kan da huske fra min efterskoletid at sex og alkohol altså ikke var ukendte substanser i 9ende klasse. At den så lige får en tand ekstra her med vold, coke og Bacardi Breezer skal vel til for at undestrege status quo 2007.

I morgen tager vi så i sommerhus i 4 dage og det glæder vi os allesammen rigtig meget til. Der skal hygges, læses og leges derudaf. Sommerhuset ligger ved Borganess, ikke så langt fra Akranes, så vi regner med et slags sammenskudsgilde en af aftenerne. Nu må vi se hvad det bliver til.

Og i morgen åbner jeg så også min udstilling for anden gang, på det der i København ville svare til Cafe Europa nede ved Storkespringvandet. Cafe Thorvaldsen, en stor cafe i midten af Reykjavik, med masser af gæster dagen lang og middagsservering om aftenen. Altid godt med mætte og småfulde kunder i godt humør. Så jeg håber da på lidt julesalg i slutningen af måneden. Og sideløbende med det, så prøver jeg at nå at male 13 malerier til en slags politisk-kritisk juleudstilling en gang i december. Nu må jeg se om jeg når det. De 5 af dem færdige:





Tanken er at der skal stå noget kritisk om nogen af de islandske ømme punkter, såsom fiskekvoter, det rige bankvæsen, de manglende almene boliger osv. i taleboblerne på tysk, fransk, spansk eller dansk. Og så skal der stå en fordrejet, udglattende, tandløs oversættelse på islandsk i de sort linier under – som en slags undvigende undertekster.
En kommentar til det glatte og intetsigende mediebillede der hersker på Island. Om det er fordi at alle medier er reklamefinansierede – og derfor ikke tør være upopulære eller spidse, fordi så pisser de måske deres annoncører af – eller om det er fordi alle er hinandens fætter et eller andet sted, skal jeg ikke kunne sige. Men officiel kritik af åbenlyst kritisable forhold, det findes ikke rigtig i medierne. Og så må man jo påpege det gennem kunsten…

Håber I har det godt derhjemme, jeg tænker på jer. Knus fra Kim og resten af storfamilien i Island.

PS: Islandske Riksutvarpid (Rigs Radiofonien), hvilket vel svarer til DR, vil gå Kanal København i bedene og begynde at udsende licensbetalte pornofilm hver torsdag. Det havde jeg alligevel ikke troet. Gad vide om det næste bliver “fjernsysnkrigen” imellem Danmark og Island…

Hilsener nordfra….

Det tog mig 14 encodings at få det her til at spille. Fuck QuickTime – og dog. For takket være h.264 så har YouTube jo fordoblet deres visuelle kvalitet, med samme filstørrelse… Smart.

Og tillykke med fødselsdagen Jeppe. Vi håber din mandag føles som en lørdag og du får nogen fine pakker.

Brødrene

 Moster kom forbi og gav drengene nye sokker.

Den gode gamle hoppemadrass får lov at være i stuen – den bliver godt brugt.

Máni fordyber sig i superhelte bøger, lånt på biblioteket.

Óliver viser sit lidt fornærmede “look”.

Om opdragelse :)

Her i vores familie prøver vi at køre princippet nej er et nej og ja er et ja. Og mor og far bakker hinanden op. Her følger så en lille mor og Máni interaktion en helt almindelig lørdag 🙂

Jeg vil have at Máni skal spise noget, da han skal besøge sin ven Ivan og jeg ikke vil sende ham sulten af sted.  Han spørger om han må få havregryn eller noget andet  i en skål og jeg siger nej, det må du ikke – du har fået morgenmad. Du må få fladkage eller æble.

Máni bliver ved med at sige, at så vil han ikke spise noget.

Lidt efter tænker jeg, at jeg måske var for hurtig til at sige nej, og nu skal han jo af sted og han SKAL spise noget. Så jeg siger “ok. Máni, du må godt få havregryn alligevel”, hvor efter min 5 årige knægt svarer:

“Mor, du har sagt nej, og så skal man altså ikke skifte mening. Når man har sagt nej, så kan man ikke få havregryn”.

Hmmmmm……… jeg prøver at forklare mig ud af situationen….. men det ender med at Máni spiser æble og en fladkage med spegepølse…..

Og hvad kan jeg så lære af det????? 🙂

God søndag, knus fra Erla

Husker

Jeg kom lige til at kigge på fødselsdagbørnene her til højre på siden. Og onkel Jeppe har snart fødselsdag. I forbindelse med det dukkede et meget hyggeligt minde op om vores “unge” dage i Kbh. Et minde om Jeppes fødselsdag, da Máni lige var blevet født. Det var en middag med vin og gode gæster. Máni sov inde i deres soveværelse (som nu er Livas værelse) og Kim og jeg spiste og drak. Og der blev røget cigaretter. (lyder næsten helt gammeldages med at folk bare ryger til en fest….. det er så forbudt i dag 🙂 ). Det var første gang jeg drak lidt vin efter at jeg blev gravid med Máni, så selv om jeg ikke drak meget, blev jeg lidt “svimmel/glad” og faldt også ned af en stol. Det husker jeg tydeligt. Men det var også en dum stol. Vi sad allesammen rundt om et stort bord, så det var nemt for alle at se mig vælte bagover 🙂 på den dumme stol. Klokken 2 om natten gik Kim og jeg hjem igennem byen, med Máni i barnevognen og havde det rigtig rart. Totalt uansvarlig vil nogen måske sige. Men hyggeligt var det. Det var en god fest Jeppe. Håber du får en god dag om nogle dage 🙂

kærlig hilsen, Erla

Máni siger

torsdag morgen “Skal vi i børnehave?”.

“Ja” svarer jeg.

Og Máni siger “hvorfor reder Óliver så hår”.

AFSLØRET!!! HER I FAMILIEN REDER MAN KUN HÅR NÅR MAN SKAL TIL FEST 🙂