I et tilbageblik var 2014 et ret formidabelt år ifølge billederne. Så nu vil jeg gøre det samme som sidste år – men måske tilføje et enkelt nytårsforsæt eller to. 2015 var et godt år. En fed rejse til Spanien, til Riga, til Norge, Til Sverige… Jeg blev nummer 3 til DM i Poetry Slam (den gamle hund kan stadig lidt), ungerne var glade for at gå i skole, Erla startede på uddannelse og fik nye udfordringer på arbejdet og jeg lavede syv nye undervisningsmaterialer til sydfynske museer – og på OE havde vi premiere på mit kæphestprojekt, Musik & Lyrik. Og så kommer vi tilbage til det med nytårsforsæt. En af dem er mest bare et socialt eksperiment, nemlig det at banke på hos venner og kolleger, uden aftale, og høre om de giver en kop kaffe. Bare for lige at se hvad der sker. Et andet er at få stablet noget af det på benene som jeg havde i Island; et lille krea-kontor nede i byen, med plads til at optage lyd og arbejde med tekster, så jeg kan komme lidt ud over stepperne med mit eget og hjemmesiden. Et tredje er at fuldfavne familien og dens fødselsdage, konfirmationer og hverdagslul med nærvær, skabende samvær og weekender i sommerhus – og dermed også søge at holde en god balance mellem eksterne projekter, OE og familietid… 2016 tegner allerede nu til at blive et vildt år, med Mánis konfirmation, Erla’s 40 års førdselsdag (og vores kobberbryllup, men det siger vi ikke til nogen), ny koncertsal på OE, gymnasieprojekt om spokenword og så lige en uddannelse ved siden af. Good stuff 🙂
Well, ikke mere snak, jeg skal til at lave salat, så her er lidt billeder – og Trysil billederne må vente, det tager en krig at samle ind fra FB, telefon og kamera …
- 2 kommentarer til Tak for et godt 2015!