Juletidsfordriv

…okay, det her var lidt vanedannende. Jeg nåede til level 5 med 168.000 i første forsøg. Så kom svigerfar Sveinn så og kom til level 9 og fik 298.576 point – hvorefter han bare ikke gad mere 🙂

Så test din rejse iq på Traveler IQ Challenge

Glædelig Jul & Godt nytår

Vi flygtede fra vores flytte-ramte lejlighed i reykjavik og sidder nu i familiens trygge favn i Akranes. Julesneen ligger i et tyndt lag over byen og hjemmet er julerengjort og klart til den store dag imorgen. På komfuret syder de hele fårehoveder og den sidste af de 13 islændske julemænd er på vej med sin gave til skoene der står i vinduet. Vi håber at I alle sammen får en rigtig dejlig juleaften hvor end I er og at I kommer godt ind i det nye år. Tak for alt det gamle, for de mange kommentarer, besøgene og alt det andet som har givet os grin og varme i løbet af 2007…

Vi går offline i et stykke tid – vi ses i 2008!

Knus og kærlige hilsener fra Kim, Erla, Máni, Óliver og Röskva

Erla som lille

 

Her er jeg i den samme dåbskjole, som Röskva lige er blevet døbt i 🙂

Og her er Máni i den samme gode kjole.

Når jeg finder et digitalt billede af Óliver i kjolen, så kommer det også.

Updates til to smarte:

DocSyncer er gået fra privat beta til offentlig. Hvis du, som jeg og Erla, også er indrulleret i Googles hær (dvs. gmail, calendar, earth osv), så er DocSyncer et program som automatisk sørger for at alle dine dokumenter derhjemme og på Google Docs er i Sync.

Launchy er bare rart. Når man altså ikke har en Mac med Finder eller Linux med Beagle. Og er nu kommet i 2.0

Blogged with Flock

www.UploadYourOwnDRM-FreeLesbian.now

Man kan godt lidt fornemme det, ikke? At der er blevet lidt mørkt I Island. Kim blogger som en abe kureret for dysleksi. Det hænger nu også sammen med at julesneen, som ellers lyser op, har valgt at rejse til de varme lande i år. Det resulterer lige nu i dage hvor der er lyst skumring i ca. 4 timer. Men heldigvis med regn og storm (38 s/m den anden dag, politiet lod eleverne blive hjemme fra skolerne), så det ikke bliver alt for kedeligt. Og når man så samtidig er ansat et sted hvor det er Islændinge der står for at planlægge programmet op til jul, ja, så er der altid lidt uforudsete huller i planen. Som man så kan bruge til at lime den skabslåge, som var det første Óliver smadrede i lejligheden for ligesom at pisse sit territorie af. Eller køre ud til sammenslutningen af Islandske Mund-og-Fodmalere for at finde en fin julegave til konen.

Undskyld.

Den spydige, sarkastiske og nedladende tone er ikke tilsigtet. Den falder bare naturligt med 5 1/2 times søvn og Mordor-vejr udenfor. Nå. Men. Imens min 9 klasse så åbenbart skulle se film, Midsommer, så kunne jeg så sidde og spilde tiden lidt på nettet. Og valgte at se en interessant, dansk dokumentar om Copyright – www.goodcopybadcopy.net.

Hvad sker der i øvrigt for musikstilen Tecno Brega? I ovenstående film er Girl Talk, med den berømte Nightripper plade, helt oppe at køre over det. På den brazillienske hjemmeside for musikstilen, der lyder de fleste af numrene uudholdeligt ens.

Men okay, Tecno Brega er åbenbart også en smart business model, som the Pixies også har kopieret. Det med at bruge CD´er som rent reklamemateriale (Prince vedlagde sin nye CD med en engelsk morgenavis og tjente så boksen på selve koncerten) er åbenbart the new black. Men det ville jo så også give et incitament til kunstnerne om at levere federe live oplevelser. Hvilket jeg synes er kærligt. Og rigtigt. Og hænger godt i tråd med min nuværende internet lede, som jeg synes minder og mere om amatørernes Nirvana. Med den moderne software og alle dens brugervenlige wizards, kræver det ikke længere håndværk eller engagement at lægge noget på nettet. Jeg ved jeg lyder lidt mavesur. Og jeg trænger nok bare til et knus, lidt dagslys og et flot bål.

Well. Digitalt musik. Her forleden betalte jeg for downloading af Anne Linnets nye plade “Akvarium” – som jeg synes er lækker – (måske fordi man ikke kunne ikke få den på andre måder, hvilket måske siger lidt om målgruppens alder og tekniske kunnen (lesbiske kvinder over 40, bare et gæt), og det irriterede mig jo voldsomt at jeg ikke bare lige sådan kunne lave en kopi til bilen og til min mp3 afspiller. Eller det kunne jeg godt, men jeg skulle være opmærksom på at der var et begrænset antal kopier til rådighed. Hvilket svinger dårligt med den hastighed min næstældste søn terrorieserer alle skive-lignende ting med blanke flader og en diameter på ca. 12 cm.

Så med det i baghovedet, så ville jeg se om der er kommet ny suppe på bollerne siden Steve Jobs ladede geværet. Og det er der sørme. En af de giganter der overlevede boblen i fin stil, og stadig gør det glimrende – Amazon.co.uk, har valgt at åbne en DRM-Fri musik butik, samt teame up med en nye hjemmeside som har et interessant bud på den nye stil. Hvis du er et band som tror du kan mere end de andre, ja så uploader du din musik til SellABand.com/. Din musk bliver så tildelt 5000 virtuelle anparter, som koster 10 USD. Hvis du opnår at sælge alle dine anparter, fordi folk synes du er fed, ja, så kommer du i studiet for pengene, og alle dem der har købt en anpart modtager så en ret limited edition (5000 stk.) af din plade. Som køber af en 10 USD´anpart kan du på et hvert tidspunkt (dog før dit band er udsolgt) trække din anpart ud af et givet band, og give den til et andet. Eller få pengene tilbage. Det virker genialt i teorien. I praksis vil tiden vise om det holder vand.

Den gamle business traver, udbud-og-efterspørgsels modellen, findes også. Det er ikke dybe tallerkner (eller flot design) der præger tanken bag Amie Street, men måske virker det. Her kan du også uploade din musik og jo mere populær din musik er, desto mere koster den – fra gratis op til 0.99 USD pr. track. Hvilket skiller skæg fra snot omkring de 0.25 USD. (Samtlige Barenaked Ladies plader er at finde på hylderneharddiskene)

Ourstage.com er straks både fræk at se på og har en fed Rocky-Style tilgang. Her sætter de alskens kunstarter op i såkaldte Battles, hvor brugerne så stemmer om hvad de bedst kan lide. Og da hver battles kombetanter blievr udtrukket tilfældigt, så er det ikke som på andre afstemnings sider, hvor pigen med de store nødder og de mange venner vinder. Fordi kunstnerne ikke bare kan sende en mail til alle deres groupies med et afstemnings link til fri afbenyttelse…

Og for så endelig at slutte af min lille hverdagseskapade af, så er der er her en dejligt skarp video om den tid vi lever i og som omhandler det du sidder og gør lige nu… Læser en blog.

Vi ønsker jer alle gode timer, med varme vibrationer fra Island…

Wow! …eller noget

Ikke at det er noget særligt. For det er det jo ikke. Men det er bare et lille fremtidsorienteret valg, baseret på nylig viden om hvad virker bedst på Googles søgningsalgoritmer. Min hjemmeside, www.listigt.com, er afgået ved døden, fordi jeg ikke kom ind på den forpulede lorte kunstskole i Island fandt ud af et domæne navn med ens eget navn automatisk får en meget høj page-ranking. Og jeg ved godt at siden ikke får 1000 daglige gæster. Men jeg ved også at jeg fremover vil blive ved med at producere værker. Og hvis jeg er til en fernisering med en fed kunstner, som har et fedt visitkort – ja, så tjekker jeg rent faktisk hendes hjemmeside. F.eks. gennemgik jeg alle hjemmesiderne fra de afgående studerende på den Islandske kunsthøjskole. Der var måske ikke decideret langt mellem snapsene, men der var da et stykke vej. Og jeg fandt hurtigt ud af at blogs holder ikke – næsten alle indlæg var 3 måneder gamle. Og da jeg har 3 børn, så orker jeg ikke passe et 4. digitalt barn. Og billedegallerier som ikke opdateres holder ikke. Så jeg besluttede mig for at lave en statisk side som kan opdateres billedmæssigt via flickr og med en indkøbsfunktion, så folk kan købe online. Om der nogensinde vil blive købt noget ved jeg ikke, men når muligheden er der, ja så tilstøder fætter sansynlighed jo rimeligt hurtigt. Designet er WordPress igen-igen-igen, men med et tema inspireret af Khoi Vinh som er en personlig favorit. Apropos flickr, så vil jeg lige sige at de nu har indgået partnerskab med www.picnik.com, hvilket vil sige at alle billeder bliver direkte editérbare i selve flickr. Der kan klippes, skaleres, ændres farever, fjernes røde øjne og tilføjes tekster. Direkte og online – uden behov for at downloade og uploade… F.eks. bliver dette:

til dette

(undskyld Hans og Tine, men jeres hår ser altså alt for rodet ud)

Nå, men var var det egentlig jeg ville sige? Nå, ja. Jeg har spildt Reykjaviks Kommunes penge udnyttet nogle mellemtimer på arbejdet og oprettet en ny hjemmeside, www.kimlinnet.dk. Spread the love…

PPS: Lagde I lige mærke til at han endnu en gang havde pulsen på fingeren? www.picnik.com blev allerede nævnt her på bloggen da de var i beta, hvilket vil sige det alenlange indlæg som jeg skrev op til Röskvas fødsel… (åh, min kone har veer, hvad skal jeg gøre? Jeg tror jeg blogger lidt, den beroligende lyd af tastaturet hjælper sikkert…) Så hvis du på et tidspunkt hører rygter om IT-Tiltag, så løb på børsen og invester alle pengene – og giv mig lidt procenter. (dog vil jeg lige sige undskyld til Jeppe L, for at spamme og lokke ham til at installere Me.dium til Firefox. Den udvidelse er f…. noget crap).

Kong Neptun bruger ikke Viagra

Jeg tror jeg har fået midlertidig intravenøs neurologisk gigt i ryggen. Et skrantende immunsystem er nok ikke grunden, men derimod mine metoder til i ny og næh at opnå mental renselse. Før i tdien blev hjernen nulstillet ved hjælp af eskapader ud i det danske natteliv, men med ølpriser med en literpris på niveu med printerblæk, tre børn på under fem år og et social liv med jævnaldrende der udgøres af en nygravid tømrer og en lydfetischist i en campingvogn, så er det andre metoder der skal tages i brug. Så jeg hoppede i havet i går. Og har haft det stift lige siden da. Min ryg værker som gulvbrædderne på socialkontoret i Nuuk og min hoved vælger at filtrere støj til istedet for fra. Essensen af at hoppe i et hav med 2½ meter høje bølger, hvor det stormer, regner og vandtemperaturen er på 4 C, må være at man pludselig bliver glad for livet samt at man udsætter behovet for Viagra med ihverfald 20 år. Den øgede blodgennestrømning kombineret med macho følelsean af at have nedlagt moder natur, gjorde at duggede ruder ville have været et fint soundtrack til aftenens videre forløb. Og jeg har allerede planer om at få åbnet et islandsk sponsoreret havbad med jacuzzier i den by vi nu vælger at flytte til. Hvis jeg overfor en eller anden happy-go-lucky islandsk finansfyrste siger at “Vi danskere er så syge og fattige, så har du ikke lyst til at sponsorere et havbad efter islandsk forbillede, som vi så kunne kalde Rykjavik og hvor vi skriver dit firmanavn på et lille messingskilt? Så ville vi være evigt taknemmelige” så vil han punge ud med millionerne før danskerne lærte at sige “baskeballtræner” på Islandsk. Efter Island, bliver glæden ved at hoppe i en dyr indendørs regnkold klorpøl nok til at overse. Hvor kom vi fra? Mental Renselse. Jeg gjorde det igen. Ligesom i fjord. Gik ind og så Saw IV i biffen. Og efter 1½ times kropslig nedbrydning i storformat, så gik jeg rystet derfra. Det er jo nogen meget, meget syge film. Men de virker. For jeg sov rigtig godt og tungt den nat – og alle travle tanker om jul og dåb var forsvundet som blod gennem gulvristen på et slagteri. Men bortset fra det… Den anden aften mødte jeg Matti og konen. Snæja hun er erklæret Ateist og hun synes det er mærkeligt at forældre sådan går rundt og lyver hele julen om julemanden. Lidt modsigende, da hun samtidig er ved at uddanne sig til turistguide i et land som har en befolning på 300.000 mennesker og 250.000 alfer og andre væsener. Men jeg synes personligt at det er et strejf af magi at min store søn på 5 stadig er fuldt overbvist om at nisserne findes. Så efter sidste års fadæse juleaften, hvor julemanden underligt nok havde de samme sko som far – og tilfældigvis kom mens far var på toilettet – så vil jeg prøve at få overtalt en nabo eller en fjern fætter til at komme og lege julemand i Akranes i år. Og apropos julemænd. Erla. Hvad skal jeg dog give det elskelige pigebarn i julegave?. Hun ønsker sig juice og bogstaver, men jeg vægrer mig altid lidt ved at give det som konen ønsker sig. Fordi der er ikke særlig langt fra det og så til det endelige ophør af al ægteskablig magi, som er de ægtepar der aftaler hvad man hver især må gå ud og købe til sig selv, og “så kalder vi bare det for julegaver”. Det synes jeg er pattet. Og uvederhæftigt. Og skummelt. Og andre sjældne ord med nedværdigende betydning. Så hvis du er i et parforhold hvor I gør den slags, så synes jeg I skulle begynde at hoppe i havet og starte på en frisk.

Nu er jeg pludselig blevet lidt søvning, så jeg vil gå den lange vej ind til den fuldautomatiske espressomaskine som de islandske lærerværelser byder på og få mig en dobbelt op inden jeg skal hjem til familiecirkuset.

God bedring derude og må julesneen falde blidt…