Háskóli Íslands præsenterer "Jaws"

I ROLLERNE:

GE / Gudmundur Einsteinsson
En visonær fantast der får tingene til at ske. Er en handlingens mand, arbejder altid freelance og er single..

HS / Hrafnhildur Spears
En posh 101-er tøs med kæmpe jader, en smag for goth og visionære fantaster

DKV / DenKedeligeVirkelighed
En afhopper fra De Konservative, som på grund af knuste håb er flyttet i eksil i Island og nu prøver at lappe sit selvbillede ved at være stik-i-rend dreng for kulturbegiveheder i Reykjavik..

STED: Hresso, downtown Reykjavik. Kl. 12:15, over en kop øl…

GE: “Hey, hvad med at vi laver en event i svømmebadet under filmfestivallen!”

HS: “Det lyder da superfedt. Noget med at vise en film der handler om vand eller noget….”

GE: “Det er genialt!”

DKV: “Ja, man, så kunne vi lave sådan en slags udendørs Zulu Bio ligesom i Danmark, hvor folk kunne ligge i det varme vand og se Jaws på et kæmpe udendørs lærred!”

GE: “Ligesom i Danmark? Det holder fanme ikke. Nej du, det skal være på det dybe vand, indenfor. Og så laver vi det rigtig vildt ved at bruge en projektor og vise det på bunden af bassinet!”

HS: “Ja, mand – og undervandshøjtalere. Så kan folk høre filmen under vandet! Det bliver for cool!”

DKV: “Men, øh. er vandet ikke pissekoldt i den indendørs pool?”

GE: “Luk nu røven, din danskerelsker. Kulden er da netop realistisk… Vi gør det på min måde.”

DKV: “Men hvad med brydningsind….”

GE & HS: “Luk gatten!”

To dage senere. Kl 18:55, fem minutter før den programsatte start. Folk venter spændt uden for svømmehallen.

GE: “Okay, prøv at tænd for projektoren”

HS: “Den er tændt”

GE: “Hvorfor kan man ikke se noget klart billede? Det lyser jo kun vandet op!”

HS: “Det ved jeg sku da ikke. Prøv lige at hoppe i bassinet – så kan du også tjekke om lyden er ok”

GE tager stresset sit tøj af og hopper i vandet i underdrenge. Dykker ned og fægter lidt rundt på 2 meters dybde. Kommer forpustet op af vandet…

GE: “Der er ikke noget klart billede! Og man kan kun høre bassen – det er umuligt at forstå dialogen.

HS: “Fuck mand! Hvad fanden sker der…”

DKV: “Det var jo det jeg prøvede at sige med brydningsindeks. Både lys og lyd spredes helt anderledes under vand. Projektoren skal da mindst under vand for at få en chance for at vellykket forsøg…”

GE & HS: “Hvorfor sagde du ikke det…Pis mand. Hvad gør vi?”

HS: “Vi rykker det en halv time. Så viser vi filmen oppe på scoringsboardet i stedet. Og sender lyden ud gennem “alle-med-gult-armbånd-skal-op” højttalerne.”

GE: “Yes mand. Fed idé!”

DKV: “Øh, undskyld. Men I ved godt at I lige har formået at skabe en meget kold og eksrem fugtig biograf uden sæder, med et meget lille lærred og dårlig monolyd med rumklang?”

GE: “Ja, ja. Okay. Du kunne jo også sige “Griner at de viser Jaws i svømmehallen” og så lade det være ved det”

DKV: “Amatører”

HS: “Så gør du det bare bedre selv næste år…”

DKV: “Slap nu af. Hellere fortryde noget man HAR gjort istedet for noget man ikke har gjort. I prøvede. Var spontane – måske ikke så gennemtænkte. Og det mislykkedes. So what? Lær af det til næste år og så kom igen…”

GE: “Danskerelsker”

DKV: “Islændinge.”

 

Heima

Derude langs kanten af Island lever de også. Som de har gjort i generationer. Og mens den islandske vind blæser ned fra fjeldene og havet tager sine ofre, så står de imod, står sammen, lever, elsker og dør. I går var jeg inde og se premieren på Sígúr Rós nye dokumentar film “Heima” om en spontan tour de lavede sidste år, hvor de i 2 uger rejste rundt på island og gav gratis koncerter. For at give noget tilbage til det land og det folk der har støbt dem. Man kom til at knuselske de kære islændinge ude på landet. Dem der står på den anden side af posh-wannabe RVK 101, i deres uldtrøjer og slidte bukser og lader sig bjergtage af en fandinvoldsk koncert i den gamle, nedlagte fiskefabrik. Nu er bandet så også ret sublimt, med både horn, celloer, trædeorgel, akustisk bas og så videre. Og filmen dvæler ved forfaldet, ved det håndgjorte og ved det storslåede. Og er med et stort centrum placeret i musikken, i stedet for “Rocket Brothers agtig” socialrealisme om “interne spændinger i bandet” og deslige. Hvis filmen kommer til Danmark, så gå ind og se den. Den er et meget præcist portræt af det oprigtige Island som findes uden for byens flimmer…

Filmen er åbningsfilmen til Reykjavik International Film Festival som startede i går. Og som selvfølgelig har alt for meget at byde på. Men en af tingene vi blandt andet skal, er at daffe i svømmehallen lørdag aften og se – og høre – film som bliver vist på bunden af det lokale svømmebad. De starter med lidt børnevenlige ting, hvorefter de viser den originale “Jaws”. Der tror jeg så nok vi tager hjem ;-) Well, hygge derude. Og bare rolig Sólrún, jeg skal nok snart skrive om nogen spændende computer-ting, så du ikke kommer til at kede dig…

PS: Og hey Frank, giv din kvinde en sang på din fiol og sig tillykke fra os oppe nordpå…