…stilheden på bloggen skyldes overvældende travlhed. Jeg undskylder. Men travlheden har været god og positiv. Undervejs har jeg fået 10 nye børn, dvs. kontaktgruppeelever og et par nye klasser. Og efter en hæsblæsende intro uge, bød Mols sig til med Erla og ungerne. Det her efterår bliver travlt med både musikteater, husbyggeri, børnefødseslsdage og meget mere, men så længe man kan lide det man laver, så er energien til at gøre det der jo også… Det bliver spændende at se hvor Poetry Slam bærer henad, for lige nu er der andre ting der trækker (fortællinger, bøger, lyriksporskogebog, Brecht) – og Ollerup giver rigeligt plads til den indre scenehund og de kreative indfald. Forude lurer også manuel zenafslapning med mostning af æblerne i mit nye mosteri, den obligatoriske syltning af brombær og så kløvning af 10 rm brænde. Det er ren terapi at give den en skalle med den slags; og allerhelst med ungerne mellem hænderne også 🙂 Anyway, her går det godt og travlt – og så lige lidt billeder fra Hus Linnet på Mols…
- 2 kommentarer til Og dagene, de drøner bare forbi…En lille “velkommen hjem” surprise!
Nu sidder de fire i flyveren. Så kan jeg vel godt afsløre hvad jeg har brugt lidt af ferien på 🙂 Først kigger man i sin kalender og ser at man lige har fire dage man alligevel ikke har nogen planer med. Ser på sit udhus, og tænker at det da godt kunne klare en kærlig hånd.
Så rydder man op / fjerner det lort der har hobet sig op igennem fire år…
Derefter slår man hul på væggen…
Så kører man 4 gange med en fyldt trailer med mursten. Sveder. Og bliver stærk. Så får man øje på skorstenen. Så slår man hul på den. Så fortryder man, fordi lortet er fyldt med 1 milliard lecasten.
…som så åbenbart bliver til beton når de får varme. Så råber man fuck og helvede, og finder en mejsel og et kilo tålmodighed frem. Og inde i de fastbrændte lecasten finder man en skorstenspibe. Så tager man sig en øl. Og fortsætter…
Så skal der støbes gulv…
Så skal der males og flyttes rundt på vandrør og stikkontakter. Godt man ikke er VVS´er – det var ikke helt ligetil at få de vandrør til at holde tæt… Og skorstenen undlader jeg at male – overmaling af sod kræver tusind lag maling. Desuden synes jeg min rustikke “murstensbræddeværkstøjshylde” er lækker som den er…
…og dørstolpen holder tydeligvis en tværbjælke oppe, så den tør jeg ikke fjerne endnu. Men den kan da bruges som stumtjener istedet.
…og de tværgående mursten ender ude i gavlen, så dem slår jeg heller ikke i stykker. Men de kan så få et nyt liv som hyldeknægte.
Almost there…
Så lige en tur i Ikea og Bilka, for at købe lidt lamper, et gulvtæppe til trommesættet og godt med proviant til den hverdag der banker på fra i morgen.
…ta daaah!
Og nu kommer ungerne om fire timer.
- 4 kommentarer til En lille “velkommen hjem” surprise!
Man, hvor jeg glæder mig…
…til at hente de her guldklumper i morgen. Heldigvis ved jeg at de har haft det underskønt, det ser ihvertfald sådan ud på Erlas facebook side, hvor Moster har delt gavmildt ud med billederne 🙂 At de så skal direkte i børnehave, SFO og Juniorklub, det er jo lidt strengt, men arbejdet starter op for både mig og Erla onsdag/torsdag, så der er jo ingen vej udenom. Hverdagen er stille og roligt på vej. Og mon ikke de også glæder sig til at se deres venner…
- Ingen kommentarer til Man, hvor jeg glæder mig…historiefortælling i børnehøjde
For omkring to år siden, skulle ungerne puttes da vi var i Island. Jeg kunne ikke lige finde en bog. Og fra den aften begyndte “Den sjove historie”, som kort fortalt handler om en meget fornuftig og moden dreng, samt hans barnlige, grove, lyststyrede, impulsive og utålmodige forældre. I går havde Svendborg Festdage så spurgt om Kåre og jeg ville komme og underholde et børnepublikum på havnen i en time med historier – og så tænkte jeg at det var tid til at afprøve “Den sjove historie” på andre end mine egne unger. Efter råd fra ungerne oppe i Island, som jeg ringede til og spurgte hvad de synes havde været det bedste, så fortalte jeg “Sportcamping” og “December”. Hver historie på ca. 12-14 minutter + 2 slams. Det var en broget flok unger, fra 3 år til 8 – 9 år, men de synes åbenlyst at det var sjovt. Og deres forældre gav også udtryk for det samme, både under og efter – så det var vildt fedt at prøve… Kåre havde skrevet nye børnerim og var begyndt på en børnebog, som han læste op ad – og så tog han nogle af sine kropsslams. Også en succes. Så de kære kulturkvinder fra kommunen var glade, det var vi også – og ungerne var vist ligeså. Og solen gik ned over havnen imens, vi fik pandekager og sandwich og byen genlød af sang og Open By Night stemning… Mmmmh, Svendborg.
- Ingen kommentarer til historiefortælling i børnehøjde
Intuitiv Poesi
En musiker fra Norge, en fra Tyskland og en håndfuld danskere. Tre slammere. To timer. Lad os se hvad vi kan få ud af det. Det var en fin aften (superfedt selv at kunne vælge lydkulisse til sine ord) – og ret spændende univers, omkring det her med Intuitiv musik. Mange af musikerne bruger det også som terapi, så der var gode snakke efter koncerten. Og hvis I har mod på det, Jeppe, / Troels / Louise, så skulle I turde at tage med til en CPH Session med Global Units. En månedlig 25-minutters livekoncert, streamet over nettet, sammen med Montmartre og slænget – det lød ret spændende.
Her er vores etup: