JUHU påskeferie. hurra hurra.
men jeg har tænkt paa om Troels er vores eneste læser nu.
Eller om der er andre derude, der kigger paa siden en gang imellem.
Sig’ hej med en kommentar – det er saa ensomt ellers
knus E
JUHU påskeferie. hurra hurra.
men jeg har tænkt paa om Troels er vores eneste læser nu.
Eller om der er andre derude, der kigger paa siden en gang imellem.
Sig’ hej med en kommentar – det er saa ensomt ellers
knus E
De var helt op at flyve over rugbrøddet idag. Sikkert fordi den lokale udgave på øen her ligner rugbrød, men smager som sød kage. Inspektøren var selvfølgelig ikke videre miponeret over at jeg blandt sild, æg, kartofler, leverpostej og rødløg havde sat en halv flaske gammel dansk. Det var alligevel for meget. Det vidste jeg jo godt – folk havde sagt at det ikke var det smarteste at gøre. Men der er jo ikke noget sjovt ved en indvandrer-frokost, hvis ikke den er så nationalpatriotisk som muligt – og dansk påskefrokost med sild er altså inklusive snaps. Så husker de mig nok også bedre.
Nå, lad det nu ligge. Det var rugbrøddet vi kom fra – og det der med at kende sine islændinge. At jeg havde holdt en 50 år gammel dej levende i tre år, synes de var så ærefrygtindgydende at de behandlede de to portioner jeg havde med som relikvier. Og med hensyn til at kende sine islændinge, så er de jo ekstremt mad-glade heroppe. Mad har vel også stået som noget der var ret godt at se frem til, efter man havde redet over fjeldene, fået lava i øjnene og ens hest var blevet kogt i en geyser. Og hvad skal man lave om vinteren når frosten er på minus halvtreds, solen er oppe i 20 minutter og selv fårene begynder at se lidt beklemte ud? Spise, spise, spise.
Ihvertfald var alt glemt om evt. utilfredshed med min lærergerning, og højlydte protester om min afgang samt lovning om vikararbejde fløj gennem lokalet. Så nu går jeg mod min sidste time og skal også lige havde ryddet op efter mig – det er jo ikke sikkert at min efterfølger synes at tilfældighed er et godt princip at kategorisere efter. Fremtiden? Den starter ikke før imorgen.
Innilega til hamingju með daginn Inga mín. Nú erum við farnar hægt og sígandi að færa okkur nær fjórða tugnum. Ég hef heyrt að konur verði afar hamingjusamar þegar þær nálgast fjórða tuginn, svo það er bara gott mál.
Voandi verður tími fyrir smá dekur hjá ykkur……. og gangi ykkur vel með flutningana.
kærar kveðjur, Erla, Kim, Máni og Óliver
Det er saa fedt, at mærke den lille trold nu. Ikke meget, men nok til at den siger hej en gang imellem. Paa mandag gaar jeg ind i 18.uge og saa er der 3 uger til min næste scanning. Den glæder jeg mig meget til. Jeg haaber paa at se om det er en Liva eller en Máni, som Máni siger. Men det forbliver nok en hemmelighed for omverdenen uanset hvad, hvis jeg kan holde mund. ![]()
Jeg fik ikke könnet at vide med drengene og havde intet behov for det. Men nu er jeg paa en maade utrolig utaalmodig… stakkels baby, moren stresser den allerede
Jeg glæder mig selvfölgelig ogsaa til at se hvem der ligger der inde, hvad det er for en en, nu da vi har 2 saa forskellige drenge. Men det kan jeg glæde mig til frem til september, saa det er dejligt.
De to brödre sov ved siden af hinanden i nat, i hver sin seng. Máni fortalte at han havde rakt sin haand ind til Óliver, saa Óliver bedre kunne sove. Det var saa hyggeligt fik vi at vide. Saa det kan være at det nu er noget der bare skal være saadan.
I gaar var jeg til massage i over en time (et gavekort fra min 30 aars dag) og bagefter i saadan et spa center, sammen med en veninde. Det var hyggeligt og jeg var glad for at have selskab, ville have været lidt anderledes alene.
Naah, maa smutte nu…… glæder mig til vi ses til sommer
kh. Erla