Dette er overspringshandling nummer en million. Men emtekaer.dk uden søndagsblog er lidt ligesom et sejl uden vind. Eller noget. Og så må jeg vel gøre det. Set udefra, så har det på papiret været ret gode tider. Jeg havde en superfed workshop i Vordingborg, hvor jeg blandt andet oplevede den gru at undervise en af mine elever fra en tidligere 5. klasse, som altså nu gik i gymnasiet. Med et blev jeg meget gammel. Dernæst fik jeg under vild hast anskaffet mig en møglækkert Nikon d80 dSLR kamera, en billedmaskine af dimensioner. En ting som vel nok kan frembringe glæden ved at fotografere igen. Fredag morgen sad jeg så i toget fra kl.05:00 for at nå på arbejde. Lidt af en joke – og i toget fik jeg så en SMS om syge børn, hvilket gjorde at jeg måtte blive hjemme. Hvile sig? Nej da. Derimod var det vel meget passende at sende konen til Ramsus Nøhr kocert, for derefter selv at nyde 7 timer i Odense Idrætspark med Máni, da han skulle deltage i de Fynske Mesterskaber i Spring/Rytme. Jeg skal undlade at udtale mig om mine holdninger til arrangementet, da Máni nu kan læse, men knægten var da i det mindste glad. Så blev han sendt hjem, og jeg nappede lige et par timer på Mimetatret, da jeg var blevet udtaget til at deltage i Z-Faktor, på baggrund af et digt jeg havde sendt ind. Men da jeg ikke vandt, så smækkede jeg med døren og skyndte mig hjem. Snobrødende knitrede lystigt i solen om søndagen, hvor der var legestue med otte unger i haven og årets første bål. Og nu er det så mandag. Vi har lige været til lækker og hyggelig fællesspisning på Erlas skole, som konen selvfølgelig havde arrangeret. Röskva har tilmed haft øjenbetændelse i tre dage, og har i dag sprunget sin trommehinde, hvilket betyder at hun er på både penicillin og øjendråber. Jeg skal skrive udtalelser til min 10. klasse og min kære kone har også travlt. Så lige nu savner vi helt klart noget familie der bor lidt tættere på. Både for at få lidt aflastning, men også så ungerne kunne få lidt luft fra mor og far. Det kan godt blive lige lovlig trædemølle. Der kunne Island altså nogen ting. Well, om tre uger er der 10 dages ferie, så vi overlever jo nok – som altid. Nu vil jeg kravle i seng, så jeg måske kunne vejre lidt overskud i løbet af ugen.
Fællesspisning på kvindernes kampdag – gæt hvem der lavede maden?
Rasmus Nøhr, en flødebolle i fuldt vigør
Máni på spring
…og mit digt til Z- Faktor:
Þessi vika er búin að vera alveg svakalega hversdagsleg og fín 
Kim fór til sjálands þriðjudag og kom heim á föstudagsmorgun. Fimmtudaginn gubbaði Máni allan eftirmiddaginn og um morgunin vaknaði Röskva með augsýkingu, svo Kim var heima með þau föstudag. Um kvöldið fór ég á tónleika með Ane. Það var nú huggulegt. Laugardagsmorgun fóru Kim og Máni til Odense, þar sem Máni var að keppa á fimelikamóti og beint úr þvi fór Kim að keppa í ljóðakeppni í Odense og kom heim klukkan 20. Ég fór með hina ungana 2 niður á strönd með einni sem ég þekki, þreif svo eldhúsið og eldaði matinn. Á sunnudeginum fór ég með Lone nágranna á kaffihús um morguninn og með Óliver í sund eftir hádegi, áður en ég verslaði inn fyrir “fællesspisning” í kvöld. Á meðan voru fullt af krökkum hér heima, m.a. 3 bekkjarfélagar Mána 
