Så fik du dine sange, far

Så fik du dine sange, far. Sangene som du havde ønsket dig skulle synegs ved din begravelse – hvis du nu havde fortalt det…sagt at du havde tænkt på hvad der skulle synges ved din død, så er der en lille flig af mig som tror at vi ikke ville have sunget dem endnu. Dit sangvalg er smukt og klassisk, nogle af de bedste salmer vi har – men et lidt pudsigt valg af en mand som vidst ikke var troende. Mon du blev det til sidst? Men de fremmaner måske den lyse og lette tilgang til livet, som du selv du savnede til sidst.

Den 14. september var en meget, meget fin dag du fik. Solen skinnede fra en skyfri himmel, mange af dine nærmeste kom forbi og vi havde booket det lokale hotel bagefter, hvor du vist også kendte hende der havde det. Vi fik sunget dine sange og Nik havde skrevet en stærk tale til dig, som Jeppe læste op. Den havde sit fokus på den depression der langsomt, men sikkert, fratog dig al fornuftig dømmekraft – og på hvordan en dyp depression næsten manifesterer sig fysisk hos den ramte. Det er uhyggeligt, men også godt at blive mindet om af netop Nik, som kendte dig så godt. Nik er jo forøvrigt kom op til dig nu, så du må hilse ham – jeg tænker I har det godt sammen på den anden side.

Vi kom til at skrive at du blev født i Aarhus på din gravsten, selvom du blev født i Tønder – men lad os bare sige din sjæl er formet af Aarhus. Og det er da også lidt sjovt. Det er godt nok at have en anekdote at smile af, når man står ved din grav. Vi stavede også til troubadour som du bedst kan lide det; trubadur. Og så havde Susanne lavede en virkelig smuk urne til dig, fyldt med farver og varme – et passende sidste hvilested.

Så nu ligger du der. Ved din mor og far i den sønderjyske muld. Jeg skal nok komme ned og kigge til dig indimellem, når timerne tillader det. Sov godt, far.

Salmehæftet

Fars urnenedsættelseFars urnenedsættelseFars urnenedsættelseFars urnenedsættelseFars urnenedsættelse

- Ingen kommentarer til Så fik du dine sange, far

Ordskælv

Jeg fik lyst til at lave en podcast, fordi vi til februar skal afholde DM i Poetry Slam i Odense. Så jeg har købt mig en Zoom H5, en lavalier og en shotgun mike og så er jeg ellers begyndt at optage. Både fra Odense Spoken Word festival, fra Aabenraa Sprogfestival, fra Nordiske Dage i Nyborg og fra alle de andre Spoken Word arrangementer som bliver ved med at rulle ind. Så har jeg også købt en pro licens til Hindenburg, så nu må vi se hvor det bærer hen. En ting er jo at have råmaterialet, noget andet er at få det klippet. Og så har jeg jo endda også fået to måneders betalt orlov til at lave Poetry Slam til efterskolerne, så det er gaven der bliver ved med at give…

 

- Ingen kommentarer til Ordskælv

Klar kajak

Det er alligevel lidt træls at man partout skal lave et rul i kajakken og have hovedet under vand for at få et IPP-2 bevis, for hvis nu bare den ene øvelse ikke var der, så var Erla helt frisk på at tage et kursus med Máni. Men det må vente. I mellemtiden har jeg så, endelig, fået nøglerne til klubben. Og det er bare helt i orden at kunne tage en kajak når som helst og så sejle ud i Svendborgsund – og måske med tiden tage et af vores nye letvægtstelte med og så overnatte på Strynø, Lyø, Hjortø, Skarø og hvad de ellers hedder. Farvandet hernede er som skabt til kajaksejlads og Máni synes heldigvis også det er fedt, så jeg tror jeg vil lokke ham til at lade mig betale for et kursus til foråret…

- Ingen kommentarer til Klar kajak

Så blev de, øh…. 43, 12 og 17 år

August og september er psyko i det lille røde hus på Mellemvej. Fem mennesker starter skole og job op på fem forskellige matrikler – og det er en koldstart hvert år, fordi seks ugers sommerferie (du kan jo selv blive lærer hvis du er misundelig) som regel får os godt ned i gear. Og lige som man tror man har fået et overblik, så kommer der 3 x fødselsdage væltende. Erla har fået for vane at minde verden om at man jo kun fylder xx én gang, så det skal man fejre (hvilket jeg personligt synes er alletiders undskyldning for lige at smide en sensommerfest til at komme sig over chokket på skolestart), Röskva fylder den 1. september og Máni kommer så otte dage efter, den 9/9. Så huset henligger i en lind tåge af kagerester og gavepapir i tre uger, men hey – fuck it, vi har vænnet os til det og tager det med ophøjet ro. Også når Röskva ønsker sig olympiade eller cirkus eller skattejagt eller hvad det nu kan være. Tillykke, I tre – I er med til at sætte farver på sensommeren 🙂

 

- Ingen kommentarer til Så blev de, øh…. 43, 12 og 17 år

KBH ligger kun 168 km. væk

…og det er jo værd at huske på, når nu Svendborg tilsyneladende ligger 168 lysår væk fra KBH. Óliver havde fået to x OnkelDag i konfigave, en med Troels og en med Jeppe – så vi nappede en af dem og inviterede os selv med, så kunne få nogle timer i København. Det var drønhyggeligt at hænge ud i baggården, lege med Frida og så endda lige få smidt en tur i Sommersky efter os i samme ombæring. Ikke en dårlig måde at afslutte sommeren på.

- Ingen kommentarer til KBH ligger kun 168 km. væk

Makin’ business

Röskva kunne godt tænke sig at prøve at sælge nogle postkort, bl.a. inspireret af Mouse & Pen som vi mødte i Ebeltoft. Hun fortalte hvordan hun bare var begyndt at tegne lidt for sjov og sælge hos de lokale butikker, men så var det blevet populært og så åbnede hun sin egen butik og resten er historie. Röskva tegnede fire kort og jeg prøvede at bestille 10 tryk af hver – men jeg fuckede up i bestillingen, så nu har vi 250 i alt istedet. Men hun har skam allerede solgt nogen, så hvis hun er lidt hurtig ved havelågen, så kunne hun jo også lave en julekollektion. Sejt 🙂

 

- Ingen kommentarer til Makin’ business

Ombygning til da boyz

Den store dreng på 17 er kommet hjem igen – og med sig har han en stor krop, en dyb stemme og en kæreste – som så bor i Middelfart. Så kunne godt se at der skulle ske noget – vi havde brug for mere plads. Enten ved at flytte eller ved at bygge om. Vi kontaktede tre ejendomsmæglere, og der var en rimelig chance for at vi kunne komme ud af huset med en smule på lommen, måske endda nok til en udbetaling på et nyt hus. Så vi kikkede også på huse. I Svendborg og endda i Ollerup. Men det stod hurtigt klart for os at hvis vi ville have et hus i Svendborg, som havde mere plads og ikke krævede en kæmpe istandsættelse, så var det da absolut muligt – men det ville koste en snas mere pr. måned. Og meget kan man sige om vores gode gamle hus fra 1892, med sundt vindblæst indeklima og kreative el-installationer og et toilet og sporadisk gulvvarme, men vi synes jo det er hyggeligt og naboerne er enormt søde og vil gerne hjælpe os med kattepasning og lignende. Så vi bestemte os for at bygge om, så drengene kunne få to store teenageværelser, med god plads og murede vægge som kunne holde støjen ude – og inde.

Vi lavede stort set det hele selv, fik dog hjælp af en murer og en elektriker – og så Sveinn og Ingi til at hjælpe med døre og køkken. Var det hårdt? Ja, for fanden. Men drengene er så glade for deres værelser at de stort set ikke er andre steder, Röskva er også glad for sin hule, så det er bare forældrene der er en smule husvilde. Men det løser sig. Vi er ihvertfald enormt glade for vores nye køkken / stue / hyggerum 🙂

IMG_20190414_123522HusprojektHusprojektHusprojektHusprojektHusprojekt2019-04-26_09-23-262019-04-26_09-23-042019-04-26_09-24-18IMG_20190429_152945IMG_20190428_205847IMG_20190427_164013IMG_20190427_085324IMG_20190428_165109

IMG_20190428_165231IMG_20190427_162959Sommerferie 19

IMG_20191005_115121IMG_20191005_103220

- Ingen kommentarer til Ombygning til da boyz

Tag på interrail med teenagere

Interrail. Sidst farmand i familien var på en togtur der varede mere end 3 timer var på studieturen i gymnasiet til Sicilien. Jeg kan huske hvordan vi vågnede til nye dufte fra markerne der bumlede forbi og de nye sprog i kupeerne. Nu skulle det prøves igen. Denne gang var det altså interrail med børn. I vores optik er der flere fantastiske ting ved at tage med interrail. For det første er der friheden – friheden ved bare at planlægge første stop og så ellers tage den derfra. Dernæst at lære ens børn at rejse; at læse togtider og perroner, kunne tage med bussen, finde rundt i byen, kigge på et kort, spørge om vej, finde mad, overnatning osv. Derudover er der alle timerne i toget, som (hvis man husker at fixe pladsbillet) kan bruges på at læse, spille brætspil, få sig en eftermiddagsøl og se nye landskaber og byer drive forbi. At få en hel konkret oplevelse af den europæiske geografi og mærke hvordan verden rent fysisk hænger sammen, når den ikke består af pixels eller flyvinger. Og så en bonus vi ikke lige havde overvejet; når man rejser med tog, så står man af midt i centrum med alt hvad man skal bruge. Ingen bagagebånd, ingen transport ind til byen – derimod ofte fantastisk banegårdsarkitektur i midten af byen. Og sidst men ikke mindst, så er det jo også klimavenligt og ikke så dyrt igen.

I og med vi skulle bære alt vores bagage selv og ungerne er fra 12 til 17 år, så var det vigtigt at vi fik noget godt udstyr som var nemt at børe. Vi ønskede os derfor rejserygsække i julegave til børnene fra deres bedsteforældre, 60 liter, og de fik nogle udmærkede modeller fra Spejdersport i deres eget Asivik mærke. Til de voksne købte vi 65 liters rygsække fra Osprey, deres Atmos og Renn – superlækre. Som telte købte vi et MSR Hubba Hubba 2 personers til de voksne (ville nok anbefale et Mutha Hubba, det er ret lille) og så et Elixir 4 personers til de tre unger + lidt bagage. Lækre telte der vejer ingenting og kan stå selv. Derudover kiggede vi på pakkelister og havde selv 2 x Trangia og sprit med.

Vi nåede, heldigvis, at læse at det tog omkring 10 dage at få Interrail-billetterne, vi troede faktisk bare det var print-selv, men de skulle sendes fra Irland – og skulle udfyldes sirligt med kuglepen undervejs. De måtte altså på ingen måde blive væk, hvilket var en ret ny følelse, når man nu er vant til apps og pdf. Særligt interessant lige i vores familie, hvor vi er udfordret på systematik og orden.

Vi var snart all set og tog afsted fra Svendborg. Efter 2½ time var vi nået til Kolding. Det grinede vi af, men derefter trillede vi planmæssigt mod Dresden, hvos vi ville stoppe første gang, blandt andet fordi folk havde rost byen – og så havde vi fået øje på Bastei-klipperne, som kunne minde om det tjekkiske nationalpark som Kim har drømt om at besøge.

Vi fandt en lille campingplads lidt udenfor centrum, hvor vi slog vores telte op på en lille plæne. Der var en lille butik, hvor vi kunne købe lidt morgenmad. Vi havde kun små køletasker med og køleelementer, så vi kunne ikke købe stort ind.

Onsdag vågnede vi stille og roligt og tog ind til Dresden til Volswagen museet. Ikke et oplagt valg i vores familie – men det er jo godt at prøve noget nyt. Dresden kræver på en måde man er bevidst om de store genopbygninger der har fundet sted siden krigen, for så er byen da imponerende. Men ved man det ikke, så er det altså en ret charmeforladt og kedelig by. På nær når man tager til Neustadt, som minder om Nørrebro.

Om aftenen søgte vi ud i den mere kunstneriske del af Dresden (Neustadt), hvor vi hyggede og spise Vietnamesisk mad. Der var gallerier, hemmelige baggårde, streetfood og fede, små uafhængige butikker.

11.juli tog vi ud til Bastaiklipperne. Der går et lokaltog fra Dresden og så får man muligheden for at prøve en af de mange tov-færger som krydser Elben. Vi tog til Stadt Wehlen og gik så mod Rathen, med en sløjfe rundt om Schwedenlöcher – en tur på ca. 10 km. Det var en lækker og smuk tur.Interrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i Østeuropa

12.juli. Efter en nat i regn stod vi op, pakkede sammen, spiste morgenmad og tog til Prag. Det skønne ved camping er blandt andet langsommeligheden og det, at ligeså snart du er vågen er du udenfor. Virkelig dejligt. Efter en rejsetur (uden pladsbilletter – og det var eneste og sidste gang vi gjorde det) nåede vi til Prag, hvor vi havde lejet en lejlighed. Lejligheden lejede vi bare aftenen før via Booking.com-appen. Nemt. Kim og jeg lavede aftensmad der og efterfølgende tog vi ud i byen og oplevede en fredag aften i Prag. Byen har ikke forandret sig meget, men vi havde en ganske fin oplevelse: vi havde jagtet nogle særlige tjekkiske kager i mere end 5 km. da familien endelig har fået nok. Vi stopper op, men familien kan se jeg ikke er tilfreds. Da de spørger hvorfor, så hører de at jeg helle vil smage dem som er lavet et sted med trægulv. (?!?) Det accepterer de og vi vandrer tilbage 2 km – for at finde et sted som har træKUL. Tænk sig at acceptere trægulv som argument – det er fanme kærlighed.

13.juli. Vi var ude og opleve Prag. Gik rundt i byen. Kiggede forbi en ret fordrukken og hengemt joystick bar, men for dælen hvor havde de mange fede spillemaskiner. Og vi så Sort teater. Sort teater er et gammelt 80’er levn og en smule kitsch, men det var nu sjovt at opleve, tror ikke det findes mange andre steder.

Efter Prag havde vi planer om Bratislava, men det regnede og vi trængte til noget andet end by. Så vi kiggede på vejrkortet og prøvede at finde en kombination af sol og vand som ikke lå for langt væk. Det viste sig så at være i Ungarn ved Balaton-søen. Der var åbenbart både en party-by og en lidt mere rolig by med lavendel-marker, og da vi ikke orkede dakkedak-musik mens vi lå i telt, så tog vi til Balaon Füred. Togturen derned indeholdt så en af de ubehagelig ting på turen, fordi vi satte os i en mennesketom kupé for enden af toget, så der kun var en ind- og udgang. Og da toget kørte kom der en forholdvis skæv type ind i en stor dunjakke, og begyndet at tømme tasker han havde med ud af vinduet. Röskva blev bange og begyndte at græde, så efter et par stationer rykkede vi os ind til en kupé med andre folk. Note to self: husk at bestille pladsbiletter – og prøv at undgå mennesketomme kupéer (og steder).

Der var så lige en ting man ikke kunne læse på nettet; det var en næsten 100% dansker-koloni vi havde fundet. Med skilte på dansk, danske madretter og tja, danskere på dansk. Det var lige lidt træls, men hva’ fa’en – ungerne elskede det, der var både lækkert badevand, basket, fodbold, spillemaskiner og andre unge til Máni og Óliver, som ligesom dem synes det var lidt hyggeligt at skeje ud i aktivitetscentret med spillemaskiner. Og mor imponerede ved at sætte aftenens rekord i basket og lige sætte de lokale dansker-tyre på plads. Pretty Awesome.

Interrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i Østeuropa

Den første dag brugte vi bare til at nyde sol og vand og strandliv. Vi fik stået på vandski, spillet brætspil og læst bøger. Derefter udforskede vi den lokale by og brugte også en dag på at gå op på det nærliggende “bjerg” med de berygtede lavendelmarker. Det var en lang, men dejlig tur, med en superhyggelig bjerglandsby på toppen, hvor de virkelig rådyrkede deres lavendeltrip. Lavendel-øl er ikke min favorit.

Interrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i Østeuropa

Interrail i ØsteuropaInterrail i Østeuropa

Interrail i Østeuropa

Interrail i Østeuropa

Vi blev lige en dag længere end vi havde planlagt, simpelthen fordi der bare var lækkert. Derefter satte vi kursen mod Budapest, hvor vi havde fundet et hostel. Så indtil nu havde vi altså prøvet camping – lejlighed – camping – hostel. Hostellet var ok, men det var lidt som at være backpacker igen; småt, men billigt – og det var såmænd meget fint også at vi den slags til ungerne. Det lå også i en dodgy ende af byen, men transporten i Budapest fungerer fint, så alt godt.

Budapest var helt fantastisk – som en slags Prag++. Mere charmerende og med termiske bade, ruin-barer, små charmerende kvarterer, fede kunstmuséer osv. Vi skulle prøve det hele, så vi satte farten op og indtog Budapest med stil.

Undervejs i Budapest var jeg bange for at jeg havde mistet den dagbog jeg havde taget med. Bogen var noget særligt, fordi den indeholdte min håndskrevne dagbog fra mig og min fars tur fra Indien – og da fars selvmord kun var et par måneder siden, så blev jeg hylet ud af den. Han fyldte alle mine drømme den følgende nat. Og pludselig, mens vi stod der på Budapest, så blev det hele bare lige lidt for meget. Og lidt vildt at opleve at selvom man prøver at magte situationen, så kan man indimellem bare ikke styre det. Så jeg stod der med lunken takeaway kaffe, rygsæk på ryggen og flokke af rejsende og lod tårerne trille. God man har sin familie tæt på i de skrøbelige øjeblikke.

Interrail i ØsteuropaInterrail i Østeuropa

Interrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i ØsteuropaInterrail i Østeuropa

Budapest var klart en af turens højdepunkter og absolut en by som vi skal tilbage til. Damn, den var dejlig. Efter Budapest var vi lidt i vildrede. Vi havde lyst til natur igen, og Erla havde neturligt nok en lyst til bjerge – og det havde vi andre også. Så selvom vejret så ustadigt ud, så satte vi kursen mod Østrig og Salzburg. Togrejsen brugte vi til at afprøve det nye spil vi havde købt, Funkenschlag – en “rejseudgave” af et populært brætspil. Det tog 3 timer at spille, men på en eller anden måde synes ungerne det var hyggeligt, på trods af besværet med de tyske regler og de mange kort…

Salzburg derimod? Nej, tak. Mage til kedelig og fisefornem by, med en selvforståelse der logger rige pensionister til i hobetal for at spise Mozartkugler og købe pelse… Men nu har vi så set Salzburg, så behøver vi ikke se den igen. Naturen fejlede dog ikke noget, på nær at det regnede og campingpladsen var kedelig. Så vi blev én nat og skyndte os videre.

Efter Salzburg holdt vi familieråd og der var ved at ske’ noget som vi ikke havde planlagt. Nemlig det samme som med heste, når først de ved det går hjemad, så sætter de farten op. Det var som om at så snart vi drejede mod nord på europa-kortet, så ville familien, eller ihvertfald den ældste teenager, bare hjemad. Vi kunne dog ikke holde ud at køre i et stræk (vores familietolerance uanset transportform ligger på 8-10 timer om dagen), så vi skulle finde et stopover. Vi valgte Hamburg fordi der var heldige togforbindelser og valgte at sove én nat, hvilket også gjorde vi forkælede os selv med et ok lækkert hotel. Hamborg er en fed by, så vi brugte den sidste aften på at gå ud at spise, se Speicherstadt og strolle lidt rundt – og brugte næste formiddag på at finde second-hand butikker, som vi havde læst skulle være ret fede.

Så var vi også klar til at komme hjem. Næste dag tog vi toget mod Svendborg, trætte, glade og helt klart en masse erfaringer rigere. Vi var enige om at interrail var en fed måde at rejse på, så det er ikke sidste gang vi gør det. Da vi kom hjem var sommeren startet i DK og huset råbte på at blive bygget færdigt. Vi hvilede lige en dag eller to – og så gik vi igang med næste projekt.

- 1 kommentar til Tag på interrail med teenagere