Efter Roskilde var øverste etage jo godt og grundigt sat ud af spil, så det var blevet tid til at finde de kloge hænder frem og lave lidt praktisk arbejde som ikke krævede nævneværdig intelligens – og rusen fortsatte endda en smule med de kradse malingdampe der kommer fra industriel gulvmaling, Men det var det der skete. Kummefryser, værkstøjsbord og skænk er røget videre til deres næste liv og gulvet har fået sig en tur. Så nu er der faktisk blevet plads til et hæderligt bandrum, eller at male lidt på staffeli eller bygge en spillemaskine i tørvejr. Vi må se hvad der sker.
…og imens muntrede ungene sig med at komme i Børnenes Rekordbog 2017. Sørme så. Sejt gået 🙂
Nogen går til eksamen ved at skrive en opgave – andre ved at hive deres venner op i træerne. Jeppe D. fra skolen er blevet klatreinstruktør og skulle bruge prøvekaniner i alle vægtklasser til sin eksamen. Så vi sagde med glæde ja, og hev os 15 – 20 meter op i træerne. Det synes vi var sjovt. Og hårdt.
Et par dage senere driblede vi mod mols, for at være med til Pers fødselsdag – der er efterhånden kommet et par rigtig gode onkeltraditioner med at fejre fødselsdag på mols. På vejen inviterede bedstefar og Sietske os en tur på Moesgaard Museum, jeg har ikke været der siden Grauballemanden var levende, så det var fedt at se igen. Det har ændret sig en smule – det var faktisk tæt på at jeg både var begejstret og imponeret, men lad os nøjes med at sige at det “var nu ikke så ringe endda.”
Pers fest bød som altid på både godt selskab og god mad. Lotte havde fået lokket mormor med fra plejehjemmet, det var dejligt at se hende igen. Hun er blevet mindre siden sidst, men kender os og spørger interesseret. Röskva og Karoline blev perleveninder, og det var ret rørende at se hvordan Máni legede med de mindste, særligt bette-lorten Olivia. Vi crashede derude, og næste morgen aftalte vi at tage i Djurs Sommerland sammen…
Bedste Djurs Sommerland tur nogensinde. Der var ingen kø nogensteder, Peter og Katrine og deres unger tog med, bedstemor betalte gildet og vi havde rigeligt med mad med – og vejret var hverken for varmt eller for koldt (okay, lidt for koldt, men altså…). Så inden der var gået en halv time var jeg ved at kaste op. Ingen kø til psykopatrutschebaner og karuseller kan godt være farligt, når man har to daredevils med ombord. Så vi var der fra de åbnede til de lukkede – 10 timer. Wauw.
Efter Djurs slappede vi af med en oldschool dag i Ebeltoft. Vi havde planer om at tage runden (op til legekæden, ned til føtex, over til fregatten, hen til glasmuseet, ud til skudehavnen og så hjem) – men vi blev sat på plads af regnen, så det blev til en halv runde og så ned og rane biblioteket for DVD’er. Vi berigede bedstemors filmkendskab med “Max Pinlig”.
Erla og Stefan har store planer. Om at cykle solen sort. Eller bare til Langeland. Men som en lille forøvelse, så skulle vi cykle til Thurø. 9 km hver vej, ny rekord for både Oliver og Röskva. Det gik fint. Og der var minigolf, hvor jeg lod Stefan vinde, fordi han havde fået sådan en god idé med den cykeltur…
…og sådan triller sommeren stille og roligt afsted på sydfyn, med hygge, husprojekter, serier (vi er i gang med Mr. Robot) og hvad man nu eller kan finde på som både børn og voksne…
- Ingen kommentarer til Sommerferie, part II
