For en uge siden sad vi nær ved Ordrup i sommerhuset Wakamba. En herlig gammel hytte nær stranden, med divergente sovepladser, lille råhygge stue og sovepladser til alle. 14 mand høj. Det var virkelig en fed weekend. Ungerne var med det samme i vigør med kusinerne og det lod til at alle i familien for en gangs skyld var et godt sted i livet. Dagene gik med havbadning, brætspil, bål, rødvin, sol, limbodans, lysfotografi i natten, god mad og en heftig griner over bålet fredag aften. Det er priviligeret at kunne holde den slags sommerhusture og dejligt at Der Alte sponsorerede gildet. Og at man så endda kan sige at man nu har spist den undergrunds-kendte-for-hipsters-only syltetøj “Kvæde-Broccoli-Kanel” og stadig kan gå, det er jo ikke så ringe 🙂
- 2 kommentarer til Karamba WakambaFamiliehygge på nordfyn
Det er ret sjældent det sker, med mit efterskolearbejde, ungernes fritidsgymnastik-spejder-garde-forpligtigelser og familiens andre venner- og venindeaftaler. Men indimellem, så er der ingen planer. Og når det sker, så er det bare om at komme ud af hytten, os fem, sammen. Det kunne også hedde tvangshygge, men som regel hygger vi os ganske firvilligt. Også denne lørdag, med kunst, gåtur, pizzeria og så hjem og se den store bagedyst. Nemlig.
- 1 kommentar til Familiehygge på nordfynMánis prioriterede efterskoleønsker:
Der er efterskolernes dag lige om lidt. Og jeg skal jo på arbejde, men Máni og Erla skal på tour, for at besøge to efterskoler – så er det bare lige hvilke vi skal vælge. Vi har set på ca. 12 efterskoler på Fyn og i Jylland, men det er godt nok svært at vælge – men det er nok, heldigvis, svært at vælge forkert. Mon ikke det bliver det bedste år, uanset hvad?
- 2 kommentarer til Mánis prioriterede efterskoleønsker:Adr, en teenager…
- Ingen kommentarer til Adr, en teenager…Ved aftensmaden:
Erla: Tænk sig, nu har vi en teenager i huset…
Röskva: Ej, mor, vi sidder lige og spiser.
Kunst
Blendstrup er en af mine yndlingsforfattere. Så er det sagt. Og børnenes. Så når han beslutter sig for at skrive historier til 60 egetræer, sammen med sin ven Ole, så tager vi afsted for at se det. Det var på Johannes Larsen Museet ved Kerteminde, som på alle måder er en udflugt værd – superhyggeligt museum, tæt ved den lækre mols-natur på Fyns Hoved og et stenkast fra de Ebeltoftske gader i Kerteminde. Udstillingen var so-so, ikke nogen stor kunstnerisk oplevelse, men det var også mere konceptkunst. Den tilhørende bog er til gengæld rigtig lækker, så det var besøget værd. Vi tog også en rundvisning med i købet, så ungerne fik et indblik i hvad en kunstnerkoloni var for noget, hvordan man engang kun tjente 800.- på et helt år og hvad det vil sige at “male fresco”. Dejlig dag. Og, å ja, så var mig og krølle også lige forbi Brandts og se Danish Fashion Now og Selfie – det var okay, men hun synes vist det var mediemuseet som var det sjoveste..
- 2 kommentarer til KunstTeenager i huset!
Så’ det officielt – Máni er fyldt 13 år, og vi har dermed en teenager boende. Han lever relativt fint op til sin rolle, med jævnlige humørsvingninger, en korttidshukommelse som en guldfisk og en værelsesdør som åbenbart har bedst af at være lukket. Lige nu er han faktisk en ganske charmerende teenager, som nyder at gå på den nye ungeskole, sammen med syv andre 7. klasser og så fritidshygge i byens tjekkede ungdomsskole. Og han er blevet ret veludrustet til sit nye liv, med både ny, lækker cykel og så en spritny computer til skolearbejdet. Máni var ikke helt klar til at holde en klassefødselsdag som den første, så han valgte istedet at invitere sine fem bedste venner på burger og bif, hvor de så forpremiere på Mazerunner 2. De så ud til at storhygge sig, og kastede sig også rundt i trampolinen. Máni er ret optaget af skærm for det meste, hvis det ikke er bærbar, så er det mobil, og hvis ikke mobil, så er det fjernsyn. Så det er noget forældrene er lidt obs på, men en lille opfordring til familien: se om I kan lulle ham ud af skærmens trygge skær når I er sammen med ham, for når først man får gang i backgammon, en gåtur eller en tur i svømmehallen, så smiler han og vil gerne… Måske er vi også bare ved at være gamle.
- 3 kommentarer til Teenager i huset!Så fyldte den mindste 8 år…
Suk. Nu er hun altså ed at være stor. Hun vil heldigvis stadig gerne kløs på ryggen og have sunget godnatsang, men det stopper jo nok en dag. Fødselsdagen fik hun lige som hun ville have – og hun fik sørme også alt det hun havde ønsket sig. Hun ønskede sig, i vanlig Röskva stil, en cirkus fødselsdag. En af de der slags omrejsende cirkus, hvor man har flødebollemaskiner, dartkast, dåsekast og alt muligt andet. Så vi hoppede i tøjet, og storebrødrene hjalp hele dagen med at passe boder, klæde sig ud og stå på tær for deres lillesøster. Det var ret rørende at opleve – og de fik da også hele 50.- som tak for hjælpen. Solen var fremme, og da forældrene kom, så skulle de også have en tur rundt på cirkuspladsen.
Så nu er hun 8 – og hun kan vel snart ikke kaldes for “den lille” mere, men mon ikke hen vedbliver at være den mindste…
- 3 kommentarer til Så fyldte den mindste 8 år…