…blogbogstaver fra det sydfynske
Altså… det der med at pynte op til jul, når Röskva ikke er hjemme og drengene er, øh, drengene, det kræver lidt indre stamina hos Erla. Men hun er heldigvis standhaftig, og det er vi flere der sætter pris på 🙂 Så tak – og så kan julefreden endelig sænke sig over det røde hus, hvor vi glæder os til at jule med Troels, Clarissa og ungerne 🙂
Gennem Erasmus+ programmet tog jeg en tur til Bruxelles med 32 andre efterskolelærere. Siden min unge Enhedsliste-dage har jeg rykket mig en del (hælder nu mere til SF), og var allerede inden turen en ret stor fan af EU. Med den klimafodslæbende regering vi har, så er det jo godt vir har nogle mennesker i Bruxelles der kan få trumfet lidt igennem omkring elsparepærer, plastik, kunstig intelligens, GDPR og så videre. Det nytter bare ikke rigtig at stå alene og være sur. Bevares, der er da rigeligt med ting de kan kritiseres for, men de gør nu mere gavn en skade, tænker jeg. Og derudover, så var det endnu engang fedt at mærke efterskolefællesskabet og få talt med andre søde kolleger 🙂
Så kom jeg endelig derop igen – det var ved at være lidt for lang tid siden. Det var som altid dejligt at være med hele den store, varme flok af søde, kaotiske, sjove og aktive flok af islandsk familie. Vi havde kun Röskva med, da Máni var på interrail og Óliver havde været deroppe i påsken og trængte til at flade ud ovenpå en hektisk start i 2g. En ny ting for os denne gang, var at prøve en af de mange turistting, som i denne omgang var at vandre på en Sólheima gletcheren. Det var virkelig fantastisk. Den ligge samtidig på sydlandet hvor der er mange geysere, så det var en tur til landet med is og ild. Vejret var så tindrede tørt, frostklart og vindstille at jeg får kuldegysninger ved at tænke på det. Når Island byder på den slags vejr, så findes der ikke bedre steder at være. Det er virkelig, virkelig smukt. Nyd billederne – vi nød turen 🙂
…at være på tur med sin OEX-klasse og så på Tiny Houses i den selforsynende landsby
…at få support til den obligatoriske efterårsvandring rundt om Nørre Sø, sammen med både konen og workwife.
…at tage i sauna og vinterbade sammen med gode folk i Svendborgsund.
…at møde den forrykte galskab i nye kolleger og indimellem tage på inspirerende kurser
…at have koncerter som en del af det daglige arbejde
…at være medvirkende til at ungdommen får en stemme og være en del af det lidt nørdede, skæve og menneskevarme fynske poesi-miljø
…og det er måske værd lige at huske på. At være taknemmelig for. For det er dejlige ting <3
- Ingen kommentarer til Hverdagslivet er også…Rikke er Erlas tidligere kollega fra vores liv på Møn. De taler stadig sammen og ses indimellem – og nu fyldte Rikke 50 og jeg var heldigvis inviteret med. Hun havde samlet de folk hun kunne lide at være sammen med, så havde hun lejet en bus, og så tog vi en tur ned gennem memory lane i det sydsjællandske, afbrudt af forskellige, hyggelige indslag. det var hyggeligt – og nu kan man så begynde at tænke på, hvad man selv skal når man fylder 50 🙂
