Det er en smule vemodigt, men nu er beslutningen taget. Jeg har flyttet alle mine billeder fra Flickr over til Google+. Flickr var simpelthen blevet for tunge at danse med – de havde ikke en app til tablets (omend deres Android og iPhone app er en af de bedste foto-apps der findes), deres lightbox-slideshow krævede både flash og javascript, hvilket er no-go på iPads og nyere Android maskiner – og så er Google+ måden at vise billeder på bare lækker. Hvert album har et flydende layout og deres slideshow virker hurtigt og nemt på alle dimser. Og måden at begænse deling på, hvis man nu har været til en lidt våd aften, er nem og virker. Den eneste lille udfordring der så er lige nu, er at mine 312 albums alle sammen har forkert dato. Det skal rettes, men det kommer nok til at tage lidt tid….At Picasa softwaren så også er blevet fin til at redigere med både on- og offline (efter de købte Picninc og Nik Software), integrerer med danske fotoforretninger, og har en næsten magisk ansigtsgenkendelse, det gør jo heller ikke noget 🙂 Det hele kunne endelig lade sig gøre, fordi en venlig Googler har lavet hjemmesiden flickrtoplus.com , som ordnede det automagisk på 48 timer. Hvis du vil se de “nye” albums, så klik her eller på “billeder”-linket i menuen…
- Ingen kommentarer til 22.261 billeder har flyttet hjem…Lidt liv i Marts
Så er Máni klar til klæd-ud fest i klubben. Man må sige drengen har selvværdet i orden, når han vælger at klæde sig ud som Barbie, ret sejt 🙂
Musik og lyrik på Maskinen. Ret skræmmende opgave, men jeg gav den gas i 20 minutter med Caustic 2 på Nexus’en og Riv Dagen op + Helsinki teksten – og så læste jeg en ni minutter lang tekst om Rasmus Seebachs single live op til Ravels “Bolero”. Det var fint. Senere ankom så et brudepar, da der var to polterabends der havde besluttet sig for et rendevouz på Maskinen samme aften. Det blev en lkker aften, med søde folk og fede samtaler.
Nye trøjer til ungerne fra Island – den linde strøm af gaver fra det kolde nord varmer altid 🙂 Tak!
Vi blev inviteret til 35 års fest med Solvej og Jerry – og nuppede i samme ombæring en hyggelig eftermiddag på Louisiana med Inga Laura, Lars og Sitske. Stor kunst og skønne timer. Det er nu lækkert at have børn der rent faktisk nyder at være på kunstmuseum – sikkert fordi de er skadet fra barnsben af i Island 🙂
…nogen folk bliver bare kønnere med alderen. Her er det Hans Von Knut og kone:
Fødselar Solvej og Erla i fuldt vigör…
- Ingen kommentarer til Lidt liv i MartsArtjamming
Erla gav mig et oplevelsesgavekort i fødselsdagsgave. Og jeg valgte at bruge det i selskab med 12 andre kvinder på over 40 år, i et ombygget mejeri syd for Aarhus. Ikke noget med faldskærm eller massage til mig, tak. Konceptet hed Artjamming, og bestod i at man i 6 timer, under kyndig vejledning, kunne gå amok i spray, stencils, akrylfarver, tusch – you name it. Der var alt – og man kunne bare bruge løs. Jeg fik lavet tre ting, deriblandt et 1m2 stort maleri til Röskvas værelse, med udgangspunkt i en af hendes børnetegninger. For ligesom at betale lidt tilbage for alle de dejlige tegninger jeg har fået af hende gennem årene 🙂 Der var også lækker frokost, og det var virkelig dejligt at komme tilbage i den der “maler-zen”, som jeg levede sporadisk i da jeg boede i Island. Tror det er sundt for mig at male, jeg får virkelig slappet af. Det kan godt være det ikke er mesterværker der kommer ud af det, men det gør jo heller ikke noget…
- Ingen kommentarer til ArtjammingRåhygge i KBH
Vinterferien gik sin gang i KBH, med gode tider hos gode mennesker. Først var vi tre dage hos Inga og Nicklas, med lækker mad, gode snakke og en tur i det nye vandkulturhus i Valby og en tur på eksperimentariet. Derefter hoppede vi over til Jeppe, hvor den stod på et par fine dage og aftener med kusinerne. Der blev tegnet, stenet, spist ude og hygget om aftenen. Det var som altid lækkert lige at se folket i København – men det var nu heller ikke så ringe at komme hjem til sydfyn igen 🙂
- Ingen kommentarer til Råhygge i KBHVores yndige unger
Röskva og Máni, klædt ud som henholdsvis varulv og Barbie. Der må være en god bund af selvtillid i de unger, især Máni, siden han tør troppe op i den mundering – sikke et lækkert skår 🙂
- Ingen kommentarer til Vores yndige ungerRiv dagen op – nodeversion
Så fik jeg den første version ind med mail. Jeg er helt benovet. Det er ikke alle vers der er taget med, og jeg er ret vild med hvordan den udvikler sig efter omkvædet. Det skyldes nok både at det skal kun synges på under fem minutter – men også at pointen måske ligesom er sagt, allerede i de første tre vers 🙂
Du kan høre fremførelserne her: http://www.syngsydfyn.dk/syngendefynsk.html
- 1 kommentar til Riv dagen op – nodeversion