10

1450941_10152756035844139_8502500019967748462_n

10547939_10152756037394139_798065910393095228_o

10623712_10152756035449139_2344266023868237266_o

10838210_10152756039369139_6579000131770895067_o

Så blev den mellemste bukkebruse endelig 10 år. Med “nye” (brugte Pearl) trommer og spritnye bækkener, tryllesæt, slik, penge, nye kort, tøj og meget mere på gavebordet. Óliver er stadig en topskøn og lækker unge, men det ved vi jo godt. Han har godt nok lige haft lidt mellemørebetændelse, hvilket har gjort ham halvdøv i et par uger, men det har han selv set humoren i – selektiv hørelse, tilsyneladende. Stadig glad for trommer og musik og har to meget nære venner, som han er meget sammen med. Skolen kan være lidt et blæs for ham, med op til 30 børn i klassen – og otte andre drenge, som – pardon my english – har en god andel af Svendborgs rottebestand på loftet. Men vi holder øje med ham, og hjælper ham igennem de ting han synes kan være lidt svære – og så elsker han stadig at få lidt ro og hyggetid på sofaen, det er et af hans store behov. Som vi gerne hjælper ham med 🙂 Anyway, tak for gaverne derude – vi fejrer dagen med lidt middag, og klassen var her i lørdags til biografaften, med lærred, popcorn og projektorhygge. Her er lige lidt Óliver classics:

Óliver, anno 2007…han løber nøgen rundt og går ud på toilettet. Så hører jeg Máni sige: “man skal altså åbne Óliver”. Min søn har som sagt helt bogstaveligt tisset på toilettet. Kravlet op på det og tisset – der stod også en spand i nærheden, som fik noget af strålen…. Jep Óliver, skal nok finde ud af verden. Hilsen Mamma.


2101808538_e00b1b76c6_b

3234117357_33bf8696d5_b

3699039132_7d8bea993d_b

5931539114_63fdde38fa_b

6782936109_cf9967bcc5

8016849711_4816157cd8

8189382605_fc3520b714

8452048457_37049bfdda

8769178709_72f000092c

10465825133_2f201facc1

12222461466_c1d1aa2951

- Ingen kommentarer til 10

Bronze

Så blev mit 4. DM i Poetry Slam afviklet, og jeg endte med en fortjent 3. plads. Det var fedt at mærke at man stadig kunne snige sig til toppen i DM – og ganske i orden at tabe, for gud ved hvilken gang, til den dygtige, rolige, underholdende og indsigtsfulde Lasse Nyholm. Jeg har jo tabt til ham så mange gange, at hver gang jeg vinder over ham, så er alt andet ligemeget. Årets oplevelse til slam var også noget ganske andet end sidste år i Aalborg, men det har måske mere noget at gøre med de tektoniske forrykkelser der skete i forhold til min egenperception af hvad fa’en slam egentlig går ud på – for mig. Det er en publikumssport – der er aldrig nogen som er kommet langt i Poetry Slam, uden at have underholdt publikum. Ikke underholdt som i underholdt, men underholdt som i påvirket og bevæget. Det kan gøres på mange måder, men man bliver nødt til at være inkluderende og ramme folk, så de kan spejle sig i det du står og siger. I slam er der tusind veje til Rom, og uagtet at jeg sikkert kunne læne mig op ad en Nyholm eller en Hauge eller Dyreborg-stil, så har jeg nok fundet min egen efterhånden. Den har noget at gøre med lydlighed, dialogiske tekster og billedeskabende situationer – tror jeg. Noget med også at se på sproget og munden som et instrument og tænke i stemmer, konsonanter, stereotyper – og så forhåbentlig få presset lidt kritisk stillingtagen ned i formen. Åh, gud. Jeg er begyndt at skrive som min far. I skulle se hans SMS’er. Det er kodesprog, selv for interne. Nå, jeg må videre, der skal stilles op til Ólivers fødselsdag 🙂

- Ingen kommentarer til Bronze

Pizzasnak

Aftenmaden er ligesom der hvor vi mødes. Den består hovedsageligt af de samme syv retter i et sindrigt turnussystem, på nær om søndagen, der er det pizza, grundet ugens kommende madpakkeshow. Der er spåledes ingen grund til at lade samtalen opholde sig ved detaljer vedrørende maden – den er efterhånden velkendt. Så vi taler om noget andet…

Barn 1: “far vidste du godt at dine lunger fylder en hel fodboldbane hvis mand klipper dem op?”
Far: “Nej, det vidste jeg ikke”
Barn 2: “Far, selvom vi rejste med lysets hastighed, så ville det jo stadig tage 6500 år at komme ud til de der søjler”
Far: “Ja, det er rigtig nok, men…”
Barn 3: “Far, stil mig et matematikspørgsmål”
Far: “Jo, men jeg var jo lige ved at…”
Barn 3: “Kom nu”
Far: “Okay, hvad er fire plus sytten?”
Mor: (knalder glasset hårdt i bordet) “AHHH! Hvor er det dejligt med sådan et stort glas koldt vand…”

Andre mennesker siger jeg spiser lidt hurtigt, min bror kan godt finde på at sige flere ting om min måde at spise på…

- Ingen kommentarer til Pizzasnak

38

Well, endnu engang er man blevet ældre. Og endnu engang har det været en dejlig dag. Med lækre gaver i form af lækkert lydkort, ny mikrofon, lækker trøje, nye bøger, ny musik, biftur, udklædningsting, gavekort til massage og sikkert mere. Dejligt. Og igen i år blev det en dag med gode venner, chili con carne og brætspil – en opskrift der kan anberfales – den har virket upåklageligt i en del år efterhånden – og er vel også froventet af det deltagende folk. Så ja, 38 – vi bruger hjertet og nærværet og søger mod gode stunder med familie og venner fremover, lad det blive årets sendrægtige mål…

P1030010P1030009P1030007P1030005P1030004P1030014P1030016P1030001P1030003P1030017

- Ingen kommentarer til 38

Jeg er stadig 37

I efteråret 2014 havde jeg for travlt. Sagde ja til for meget, sagde ja til noget fordi jeg blev smigret over at blive spurgt og sagde ja til andet fordi det bød på spændende nye projekter. Men det blev for meget, og i 2015 tager jeg den store nej-hat på. Prøver at lytte efter hvad det er jeg virkelig har lyst til, og prøver at fokusere på familie, job og venner – og ikke så meget andet. Nu må vi se hvordan det går. Det er jo ikke fordi kalenderen er blank, vi starter fint ud med eksamen og FM i Poetry Slam bare i den første uge, så er der noget undervisningsmateriale der skal laves færdig inden d. 14, forældresamtaler skal afholdes og så har vi fem fødselsdage (Kim Lars, Liva, Louise og Óliver) i familien, som på en eller anden måde skal have lidt opmærksomhed… Erlas nytårsforsæt er ikek at have noget, og så tage året lidt tilbagelænet – det lyder meget godt 🙂

Men det var en fin nytårsaften, med 10 børn og 7 voksne og lækker mad (tak for hjælp med lammekøllen, Ingvar) – så 2015 startede godt 🙂

Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014Nytår 2014

- Ingen kommentarer til Jeg er stadig 37