I morges var Máni meget træt, så han fik lov til at sove lidt længere end han plejer. Han plejer at vågne som den første og ofte med masser af energi fra morgenstunden af. Men i dag kørte Kim og Óliver sammen af sted og Máni vågnede stille og roligt her med lille søster og mor. Han er dog en rutine dreng, og syntes det var svært at det var blevet for sent til at få morgenmad i børnehaven (som han plejer) og ville gerne blive kørt i børnehave (som han plejer), men udover det havde vi en god morgen herhjemme og så gik vi over i børnehaven. Det er en ret lang tur og vi fik snakket meget på vejen. Først handlede det kun om frosten og sandet der blev sat på fortovene, om hvor amma og afi boede nu og hvem der boede i deres hus, om fars skole (som vi gik forbi) og om at børn ikke må ryge men bedstemor har sådan en sjov maskine, hvor hun laver cigaretter i og nogle gange må jeg prøve den og det er sjovt. Altså bare sådan lidt almindelig snak. Men så kom de store emner lige pludselig da Máni udtrykte at han ikke ville blive gammel og dø. Og om alle blev gamle??? Heldigvis var det kortvarigt, da vi gik forbi løver og masser af julelys. Jeg har taget snakken om døden med ham nogle gange før, husker en nat i Stege, hvor han ville have styr på det og endte med at sige, først bliver man gammel, så får man stok og så dør man. Puha. Og jeg selv synes det er utrolig svært at forholde mig til døden, synes det er ubehageligt at tænke på og alligevel ved jeg jo, at den er uundgåelig og venter os alle. Men som sagt, et af de svære emner. Da vi nåede lidt længere kom et lidt sjovere emne på banen, men måske ligeså svært. Hvordan laver man børn og der forklarede jeg om ægget og sædcellen (er det måske lidt tidligt?
) og at ægget så voksede og blev til et barn og hvordan kunne det nu lade sig gøre? og hvordan blev alle større og jeg skulle også bare vide at alle mennesker har været små og så vokser de. Alle!. Og da vi var nået der til, var vi heldigvis også nået over til børnehaven, hvor Máni blev afleveret med røde kinder, trætte ben og en trænet talemuskel…. moren gik hjem igen og fik lidt ro på sit hoved
Månedsarkiv: november 2007
Julemarked i Trailer Art Park. Den 8. Dec, kl. 12 – 17.
Så er der julemarked ude i Studiet. Alle os kreative sjæle slår penslerne sammen for at give jer et unikt udvalg af ægte islandsk kunst af allerhøjeste kvalitet. Vi garanterer at du aldrig har set noget lignende og at hvert kunstværk er rent unika. Et must for alle med god smag og appetit på anderledes oplevelser. Endvidere vil der være hjemmebagte pandekager og alskens julelækkerier og afslappende julemuzak for at gøre oplevelsen fuldendt. Så hvis du ikke har fundet gaven til din udkårne endnu, så giv noget du med garanti ikke kan få andre steder!!
Vil glæder os til at se dig!
Kunstneriske hilsner, Trailer Art Park.
PS: Tag endelig ungerne med
Erlas blog
Mandag morgen og jeg er ved at lægge sidste hånd på budget og brev til banken. Spændende. Weekenden slut, men der er også sket meget. I fredags hentede jeg drengene og vi tog bus ned til byen. Óliver har længe drømt om at køre i bus, så jeg besluttede mig for at realisere den drøm. Vi kørte i mørke og regn, steg ud nede i byen, kiggede julelys og julepynt og var så på cafe og fik chokoladekage. Derefter var det bussen hjem igen. En hyggelig tur. Lørdag morgen var jeg og min søster, Inga Lára, med dem i svømmehal. Vi prøvede den fine svømmehal, de plejer at være i sammen med amma og afi og jeg var begejstret. Og udover de dejlige mennesker der er her på Island, så kommer vi til at savne svømmehallene, men heldigvis er der en god en i Svendborg. Efter frokost kørte vi til Akranes, hvor drengene skulle passes, og så kørte Kim og jeg hjem igen med tøsen og tog til julefrokost. Søndag blev Kim og Röskva hjemme og jeg kørte til Akranes for at hente drengene. Der tilbragte vi dagen sammen med fætrene og kusinerne og spiste aftensmad og hyggede. Drengene var ikke med på at tage hjem, men det lykkedes dog at få dem ud i bilen og jeg holdt så fast i rettet og kørte 60 nogle steder fordi det blæste lidt rigeligt. Så en god weekend bag os og nu skal der så snart gøres klar til julemåneden. Det er jo den første på lørdag, så julepynten skal findes frem, adventskransen gøres klar (det gør den kristne og kreative far) og der skal købes julekalender. Jeg er ikke så vanvittig god til det her juleræs, men gør mit bedste – jeg er jo mor. Og når mor og moster spørger efter ønsker kan jeg sige her at
Erla øsnker sig bøger og her er et par titler.
Óreiða á striga, Skyggður Máni, Þúsund bjartar sólir. Eða bara einhverjar eldri góðar bækur. Og já ég óska mér líka dvd – stelpurnar.
Kun et liv, Michaels Laudrups tænder, nyforelskelse og andre cykelstyrt.
knus og kram og god julehygge – Erla
Juleønsker 2007
Okay, det her er lidt cheasy. Offentlige Juleønkser. Men da vi er blevet bedt om det fra nogen i familien, så siger vi det i fuld offentlighed – på nær Erla, for hun vil gerne overraskes. Og et eller andet sted, så gør det jo tingene lidt nemmre…
Máni:
Svømmefødder, størresle 29-30
Kunstskøjter, størrelse 29-30
Fodboldstøvler, størrelse 29-30
Lego
Biler
En kuglebane
Óliver:
En gynge til at sætte op i et træ
Play2Learn Legetøj for de tre årige
Duplo
Bøger
Rôskva:
Tøj i størrelse 80
Bøger
Kim:
(kombinerede jule- og fødselsdagsgaver er accepteret)
TonePort UX1
Abonnement på Wired
Battlestar Galactica, Series 1
“Wild Duck Flying Backwards” af Tom Robbins
“Life of Pi” af Yann Martel
“Good Omens” af Neil Gaiman og Terry Pratchett
“Life of Pi” af Yann Martel
The Tarantino Collection
Et Maleri fra Artmoney.org
Gavekort til bogbutiker og shoppingcentre er også super eller til www.amazon.co.uk og www.ebay.com. Det er jo så snedigt at jeg har fødselsdag under januarudsalget, så de gavekort jeg fik sidste år var pludselig meget værd
…og ellers så bare søde børn og fred i verden.