I morges var Máni meget træt, så han fik lov til at sove lidt længere end han plejer. Han plejer at vågne som den første og ofte med masser af energi fra morgenstunden af. Men i dag kørte Kim og Óliver sammen af sted og Máni vågnede stille og roligt her med lille søster og mor. Han er dog en rutine dreng, og syntes det var svært at det var blevet for sent til at få morgenmad i børnehaven (som han plejer) og ville gerne blive kørt i børnehave (som han plejer), men udover det havde vi en god morgen herhjemme og så gik vi over i børnehaven. Det er en ret lang tur og vi fik snakket meget på vejen. Først handlede det kun om frosten og sandet der blev sat på fortovene, om hvor amma og afi boede nu og hvem der boede i deres hus, om fars skole (som vi gik forbi) og om at børn ikke må ryge men bedstemor har sådan en sjov maskine, hvor hun laver cigaretter i og nogle gange må jeg prøve den og det er sjovt. Altså bare sådan lidt almindelig snak. Men så kom de store emner lige pludselig da Máni udtrykte at han ikke ville blive gammel og dø. Og om alle blev gamle??? Heldigvis var det kortvarigt, da vi gik forbi løver og masser af julelys. Jeg har taget snakken om døden med ham nogle gange før, husker en nat i Stege, hvor han ville have styr på det og endte med at sige, først bliver man gammel, så får man stok og så dør man. Puha. Og jeg selv synes det er utrolig svært at forholde mig til døden, synes det er ubehageligt at tænke på og alligevel ved jeg jo, at den er uundgåelig og venter os alle. Men som sagt, et af de svære emner. Da vi nåede lidt længere kom et lidt sjovere emne på banen, men måske ligeså svært. Hvordan laver man børn og der forklarede jeg om ægget og sædcellen (er det måske lidt tidligt? :)) og at ægget så voksede og blev til et barn og hvordan kunne det nu lade sig gøre? og hvordan blev alle større og jeg skulle også bare vide at alle mennesker har været små og så vokser de. Alle!. Og da vi var nået der til, var vi heldigvis også nået over til børnehaven, hvor Máni blev afleveret med røde kinder, trætte ben og en trænet talemuskel…. moren gik hjem igen og fik lidt ro på sit hoved 🙂
- 3 kommentarer til Alle mennesker har været små en gangJulemarked i Trailer Art Park. Den 8. Dec, kl. 12 – 17.
Så er der julemarked ude i Studiet. Alle os kreative sjæle slår penslerne sammen for at give jer et unikt udvalg af ægte islandsk kunst af allerhøjeste kvalitet. Vi garanterer at du aldrig har set noget lignende og at hvert kunstværk er rent unika. Et must for alle med god smag og appetit på anderledes oplevelser. Endvidere vil der være hjemmebagte pandekager og alskens julelækkerier og afslappende julemuzak for at gøre oplevelsen fuldendt. Så hvis du ikke har fundet gaven til din udkårne endnu, så giv noget du med garanti ikke kan få andre steder!!
Vil glæder os til at se dig!
Kunstneriske hilsner, Trailer Art Park.
PS: Tag endelig ungerne med 🙂
Erlas blog
Mandag morgen og jeg er ved at lægge sidste hånd på budget og brev til banken. Spændende. Weekenden slut, men der er også sket meget. I fredags hentede jeg drengene og vi tog bus ned til byen. Óliver har længe drømt om at køre i bus, så jeg besluttede mig for at realisere den drøm. Vi kørte i mørke og regn, steg ud nede i byen, kiggede julelys og julepynt og var så på cafe og fik chokoladekage. Derefter var det bussen hjem igen. En hyggelig tur. Lørdag morgen var jeg og min søster, Inga Lára, med dem i svømmehal. Vi prøvede den fine svømmehal, de plejer at være i sammen med amma og afi og jeg var begejstret. Og udover de dejlige mennesker der er her på Island, så kommer vi til at savne svømmehallene, men heldigvis er der en god en i Svendborg. Efter frokost kørte vi til Akranes, hvor drengene skulle passes, og så kørte Kim og jeg hjem igen med tøsen og tog til julefrokost. Søndag blev Kim og Röskva hjemme og jeg kørte til Akranes for at hente drengene. Der tilbragte vi dagen sammen med fætrene og kusinerne og spiste aftensmad og hyggede. Drengene var ikke med på at tage hjem, men det lykkedes dog at få dem ud i bilen og jeg holdt så fast i rettet og kørte 60 nogle steder fordi det blæste lidt rigeligt. Så en god weekend bag os og nu skal der så snart gøres klar til julemåneden. Det er jo den første på lørdag, så julepynten skal findes frem, adventskransen gøres klar (det gør den kristne og kreative far) og der skal købes julekalender. Jeg er ikke så vanvittig god til det her juleræs, men gør mit bedste – jeg er jo mor. Og når mor og moster spørger efter ønsker kan jeg sige her at
Erla øsnker sig bøger og her er et par titler.
Óreiða á striga, Skyggður Máni, Þúsund bjartar sólir. Eða bara einhverjar eldri góðar bækur. Og já ég óska mér líka dvd – stelpurnar.
Kun et liv, Michaels Laudrups tænder, nyforelskelse og andre cykelstyrt.
knus og kram og god julehygge – Erla
- 3 kommentarer til Erlas blogJuleønsker 2007
Okay, det her er lidt cheasy. Offentlige Juleønkser. Men da vi er blevet bedt om det fra nogen i familien, så siger vi det i fuld offentlighed – på nær Erla, for hun vil gerne overraskes. Og et eller andet sted, så gør det jo tingene lidt nemmre…
Máni:
Svømmefødder, størresle 29-30
Kunstskøjter, størrelse 29-30
Fodboldstøvler, størrelse 29-30
Lego
Biler
En kuglebane
Óliver:
En gynge til at sætte op i et træ
Play2Learn Legetøj for de tre årige
Duplo
Bøger
Rôskva:
Tøj i størrelse 80
Bøger
Kim:
(kombinerede jule- og fødselsdagsgaver er accepteret)
TonePort UX1
Abonnement på Wired
Battlestar Galactica, Series 1
“Wild Duck Flying Backwards” af Tom Robbins
“Life of Pi” af Yann Martel
“Good Omens” af Neil Gaiman og Terry Pratchett
“Life of Pi” af Yann Martel
The Tarantino Collection
Et Maleri fra Artmoney.org
Gavekort til bogbutiker og shoppingcentre er også super eller til www.amazon.co.uk og www.ebay.com. Det er jo så snedigt at jeg har fødselsdag under januarudsalget, så de gavekort jeg fik sidste år var pludselig meget værd 🙂
…og ellers så bare søde børn og fred i verden.
- 3 kommentarer til Juleønsker 2007Imponerende arbejde…
Gennem almen forvildelse hos techcrunch, så fandt jeg et par videoer som fik mig til at måbe lidt. Og nu skal du også se dem. Men.
1. Du skal se nedenstående video og så stemme ude til venstre inden du ser video nummer 2:
2. Har husket at stemme?
3. Og så til sidst denne her – fedt tænkt 🙂
PS: Jeg der troede jeg var god til Clay-Animation:
Hilsen Kim, ham den mega berømte fra Island som er i alle bladende og sådan….
Óliver Emtekær Linnet
Er fantastisk. Nu har vi været til forældresamtale i børnehaven omkring Óliver. Han klarer det hele super flot. Han er rigtig dygtig til at bygge med klodser. Han er super god socialt og meget populær. Han tager aldrig initiativ til at drille eller være dum ved de andre børn. Hvis der er nogen der slår ham (hvilket ikke sker så tit), græder han og søger trøst hos de voksne, men slår ikke igen. Han elsker at lege udenfor. Han er altid glad. De har aldrig problemer med ham omkring at skifte ham, putte og den slags. Han spiser rigtig godt. Han har et godt sprog. Han elsker at fortælle historier og har en livlig fantasi. Som pædagogen så sødt sagde – hvad skal man sige til forældre der har en unge der bare klarer det hele godt…. Så det ser ud til at han klarer børnehaven i god stil. Dejligt.
Tag mig nu sammen
Nåh. Jeg er lidt flad for tiden. Ved ikke helt hvorfor. Bare flad, lidt træt. Ikke på toppen. Ikke så fedt – men det går over. Jeg har sagt til mig selv, at jeg må være flad i dag, men så er det slut 🙂 I morgen skal jeg være frisk og i gearet igen. I går var jeg til pilates, spiste frokost med min far i banken (det synes jeg altid er så hyggeligt – bringer lidt barndom tilbage – selv om jeg ikke spiste frokost der som barn 🙂 ) og da drengene kom hjem og vi havde hængt lidt sammen, var Óliver og jeg på biblioteket. Om aftenen, lidt i otte, smuttede jeg i biffen og efterlod de 4 herhjemme, børnene i faderens trygge arme. Det var rart. Jeg så en god film, drak cola og spiste popcorn. Dejligt. I dag har Röskva og jeg så ingen planer. Indtil videre er dagen gået med en lur, et bad til den lille dame og lidt vasketøj, lidt spisning og sådan. Men mon ikke vi også skal lidt ud på et tidspunkt. Få lidt frisk luft. Der er overraskende godt vejr i disse dage, så det er om at nyde det.
Og så lidt nyt fra ungerne.
Máni har det rigtig godt. Han tog fodboldtøjet på i morges, fordi der er vist kamp i dag mellem Island og Danmark. Og han holder med Danmark ligesom far og er sikker på at Danmark vinder, fordi det har far jo sagt. Så jeg ved ikke om han var den mest populære dreng i børnehaven i dag. 🙂 Han er bare ved at blive stor. Han vil gerne i børnehave lige for tiden, for at hænge ud sammen med sine venner. Han har mange drengevenner der og Ivan, hans bedste ven og ham er også begyndt at lege mere og mere sammen i weekenderne eller efter børnehave i hverdagene. Han er begyndt at tegne meget, øver bogstaver og leger skole. Han er begyndt at bygge med lego og har stadig den store interesse for superhelte. Da vi kørte i svømmeskolen i mandags, var han sikker på at Hulk havde løftet en bil, som lå et mærkeligt sted. Svømmeskolen går rigtig godt, der er 2,5 uge tilbage. Han er super sød ved Röskva og synes hun er den dejligste pige i verden. Han har meget brug for at løbe og tosse rundt og det er nogle gange lidt som at have en hund 🙂 Når Máni begynder at styrte rundt inde i lejligheden, (og give Óliver en på hatten), så er der tid til at få ham luftet lidt og lade ham løbe nogle kilometer. Han er super konkurrence – agtig og skal helst vinde alting, altid og alt kan blive til en konkurrence. Det er nok noget han skal hjælpes lidt med hen ad vejen. Men moren er ikke helt uskyldig selv, når det kommer til det – jeg smed med spillene som 6 årig, fordi jeg ikke vandt 🙂 – det har han trods alt ikke gjort endnu. Máni er også begyndt at hjælpe far i køkkenet og dække bord o.l. Og vil gerne bidrage til hjemmet. Bl.a. så har vi talt om julemændende. Her er der jo 13 julemænd og de kommer en ad gangen om natten fra den 11. des. til den 24. og giver børnene gaver i deres sko – som de har sat i vinduet. Men hvis man er uartig så får man en kartoffel. Og det talte Máni og jeg om forleden dag. Der siger han “men mor, hvis vi mangler noget at spise, så kan jeg bare blive sur og råbe og så får vi kartoffel og kan spise den”.
Óliver har det også godt. Det var vist lidt for hyggeligt at være hjemme med øjenbetændelse fordi nu er det rigtig svært at få ham ud af døren om morgenen. Han hyler og græder og vil være hjemme hos sin mor. Kim siger så at han er glad for at komme i børnehaven, når først han er der. Det er bare ikke fedt med sådan nogle hylemorgener. Vi havde dem også i en periode med Máni, da han var samme alder, så det går nok over. Vi skal til forældresamtale i børnehaven i morgen – rutine – det glæder vi os til. Óliver er også super glad for at gå i svømmehal og lege. Han elsker sin sut og han elsker at sætte sig og læse bøger når han kommer hjem. Han bygger briotog og han leger med biler. Han er også blevet god til at slås med storebror Máni :). Han er super sød ved Röskva og spørger tit om han må kysse hende. Han elsker at hjælpe i køkkenet om det så er at lave vaffler, lave mad, vaske op eller noget andet, så er han klar til at hjælpe. Han har en rigtig god hukommelse og en god stedsans og har overrasket moren med kommentar flere gange fordi det så viser sig at han ved lige præcis, hvor vi er og hvor vi burde være på vej hen til. Han elsker at synge og kommer gerne hjem og synger og fortæller historier. Han er stadig ikke super glad for grøntsager, medmindre de bliver serveret i en islandsk kødsuppe. Han har endda brokket sig over grøntsagerne i bernaisesovsen 🙂
Röskva er sød og dejlig. Hun er heldigvis begyndt at bruge sut. Hun smiler meget og er meget aktiv fysisk. Hun har også grinet et par gange 🙂 Hun smiler især meget når hendes brødre taler med hende. Hun er begyndt at tage sig nogle længere lure i løbet af dagen og drikke lidt mere ad gangen men ikke så ofte, så det er rart.
Vores børn udvikler sig og det er fantastisk at følge med i.
knus fra Erla og ungerne.
- 4 kommentarer til Tag mig nu sammenKomplottet mod Danmark
Den islandske forfatter opfordrer herunder danskerne til at forstå, hvorfor islændinge har behov for at opkøbe dansk ejendom, og beder dem acceptere deres lands kommende kolonisering.
Islændinge beklager sig jævnligt over, at danskere ikke ved ret meget om deres land. Der er ligefrem dem, der mener, at det skulle være en lille ø vest for Jylland. Og når de mener det, er det måske, fordi det er sandt. I mange århundreder var Island en dansk ø vest for Jylland.
Jeres konge var vores konge. Vores land var jeres land.
Det er nok derfor, vi bliver fornærmede, hvis I ikke ved noget om os. En irer i London risikerer aldrig at blive spurgt: »Irland? Er det ikke en af Shetlandsøerne?« Så husk nu på, at Island er en stor ø ud for Grønlands kyst (og Grønland er i øvrigt dansk, hvis nogen skulle have glemt det).
For os er Danmark som en mor. En gammel mor, der bor i et stort gammelt slot, hvor hun har masser af hunde, horder af tjenere og ryger mange cigaretter. Før i tiden boede vi hos hende. Hun behandlede os … tja, som en mor. Men hun ville ikke have, at vi flyttede hjemmefra. Hun beholdt os derhjemme alt for længe i et lille værelse nede i kælderen, hvor hun kun kom ned og besøgte os en eneste gang. Det lykkedes os til sidst at flygte, mens hun havde travlt med at blive voldtaget af en tysk soldat, og nu har vi i et godt
stykke tid levet alene. Vi er alle sammen blevet voksne. Vi har endda fået arbejde. Og en kæreste. Ja, vi havde en kæreste. Og hun var ret beset en han; en amerikansk soldat. Det var en slags bøsseforhold, der ikke kom nogen born ud af. Men han gik fra os sidste år. Nu er han mere interesseret i muslimer. (Fodnote: Det amerikanske luftvåben nedlagde sin base ved Keflavik sidste år efter at have »forsvaret Island« i halvtreds år).
NU er vi enlige og føler os temmelig hotte, fordi vi er så cool. Alle kan lide os. Vi er på mode. Vi har Björk og Sigur Rós, Den Blå Lagune og Reykjaviks natteliv. Vi har masser af penge og kan godt lide at bruge dem.
Den største forskel på islændinge og danskere er faktisk indstillingen til penge. Danskere kan godt lide at spare penge, for de har planer om at tage til Florida i 2012. Der er allerede bestilt plads på hotellet. Et rygeværelse til den gamle dame. Og fire billetter til Disneyworld den 10. juni 2012.
Vi islændinge lægger aldrig planer. Vi kan ikke engang planlægge en frokost, før den er forbi. »Ja, vi besluttede at gå ud og få lidt at spise,« hører jeg somme tider min kone sige til sine veninder i telefonen, når vi sidder midt i frokosten, selv om vi aldrig har besluttet noget. Vi gik tilfældigvis bare ud for at spise frokost. Vi bruger kun udsagnsordet »at beslutte« i datid. (Det er derfor, alle ægteskabelige skænderier og i øvrigt også politiske debatter som regel kredser om de samme vendinger. »Det har jeg aldrig sagt!« – »Jo, du har!« – »Okay, så har jeg sagt det, men der blev ikke besluttet noget.«)
Vi lægger aldrig planer for fremtiden. Det skyldes, at vi i så mange århundreder har levet i et skizofrent land med is og ild, vanvittigt vejr og vilde vulkaner, høje søer og lave forventninger. Vi har aldrig været sikre på, om alle ægtemændene nu også ville komme hjem, når de havde været på fiskeri, eller om en pludselig frostnat i august ville ødelægge alle afgrøderne. Vi har aldrig kunnet tage noget for givet med undtagelse af den danske konge og droning og deres længe ventede tur til Florida i sommeren 2012.
Vi lægger aldrig planer, og vi bruger alle vores penge med det samme. Det anses for at være en synd at spare penge sammen på Island. Og vi er et kristent samfund …
Traditionen med ikke at spare penge op skriver sig fra den tid, da vi forlod vores danske mors hus. Før den tid så vi aldrig noget til penge, og da vi første gang fik penge i hånden, blev vi så henrykte, at vi brugte dem alle sammen på en weekend. Vi måtte optage et lån for at klare os resten af måneden. Lige siden har islændinge elsket lån. Nogle af os optager lån for at betale andre lån ud. Vi bekymrer os faktisk aldrig om penge, for vi ved jo, at vi altid kan få et lån. Islændinge opfatter ikke en bank som et sted, hvor man opbevarer penge, men derimod som det sted, hvor man henter dem.
Ikke-opsparingen har også noget med inflation at gøre. Vi er alle sammen opflasket med inflation, det post-koloniale helvede, som alle tredjeverdenslande skal igennem, før de kan komme med i superligaen. I min ungdom voksede inflationen år for år og toppede med 120 procent på min tyveårs fødselsdag. At have penge på lommen var ligesom at have sne i lommen. Hvis man fik fat i tusind krónur, skyndte man sig hen til den nærmeste pladeforretning og købte den nyeste lp med ELO. Hvis man mødte sin tante på vejen og var nødt til at snakke lidt med hende, måtte man nøjes med at købe singlen.
Tiden åd pengene op, som en rotte æder ost.
I stedet for at spare penge op bruger vi dem. Vi får dem til at arbejde. Eftersom Island er et lille land, kan vi ikke bruge dem alle sammen derhjemme. Så nu bruger vi dem her i Danmark. Mens I har travlt med at tælle jeres sparepenge til den der uge på et hotel i Florida, har vi travlt med at opkøbe alle de bedste hoteller i København. Og alle butikkerne. Og alle aviserne. Og alle rejsebureauerne og flyselskaberne. De er alle sammen islandske nu, som I
sikkert ved. Men I må udvise lidt overbærenhed. For det betyder meget for os. Det må I forstå. Det betyder virkelig meget for os islændinge at købe så mange danske ting som overhovedet muligt. Det drejer sig om selvrespekt og om at blive voksen som nation. Det er lidt ligesom når en lille rapper får succes i stor stil og køber et nyt hus til sin mor bare for at vise hende, hvor godt det går for ham, eller for at gøre hende stolt. Derfor beder jeg jer, kære danskere, om at sælge så meget, som I kan. Vi vil for eksempel gerne overtage Tivoli og Legoland. Mange heroppe vil sætte pris på det. Og måske kan vi også få Amalienborg.
Så køber vi selvfølgelig et nyt hus til hende.
I må forstå, at det er et led i en ny overordnet plan. Overtagelsen af jeres dyreste ejendomme en for en er kun begyndelsen til en stor overtagelse. Om den skal være fjendtlig eller ej, det er op til jer.
TAg os det nu ikke ilde op. Prøv at forstå os. Det er vel kun rimeligt. I har jo koloniseret os i 600 år. Nu er det vores tur til at kolonisere jer. Det bedste, I kan gøre, er at affinde jer med jeres skæbne hurtigst muligt, holde op med at klynke så meget i pressen over islandske forretningsmænd, der køber dit og dat uden at have en krone på lommen (det er jo et spørgsmål om at låne, husk det) og gøre jer klar til 600 års islandsk overherredømme – 600 år, hvor I skal høre på Björk og læse romaner af Helgason. I stedet for dronning Margrethe får I en præsident. Han hedder hr. Grímsson, er en stor ikke-ryger, gift med en glad og sexet societydame fra London og har to smukke døtre, der begge er lykkeligt gift. I skal nok lære at holde af ham. Jeg tror endda, han taler en smule dansk. Med tiden vænner I jer såmænd også til jeres lands nye navn: Danmörk. Men bare rolig, Tomasson bliver ved med at spille på landsholdet, nu bare iført Islands blå trøje. Og selv om vi er nødt til at lukke alle universiteterne i København, vil jeres børn stadig kunne studere i Reykjavik (Islands hovedstad og sæde for jeres nye regering). Så lærer de i hvert fald, hvor Island ligger.
Kære venner, jeg siger med sindsro: »Það er gott að vera Íslendingur.« Det er godt at være islænding. I vil komme til at elske det. I skal bare lære at slappe lidt af, holde op med at spare penge op, aflyse turen til Florida, drikke jer fulde og købe hele butikken i stedet for at nøjes med en sweater. Tænk stort. Vær cool og bliv koloniseret!
Jeg kan garantere, at det betaler sig. Efter seks hundrede års islandsk overherredømme vil I være parat til at kræve selvstændighed og få verden til at rocke. Jeg kan varmt anbefale det.
DER er dog lige én ting, som vi ikke vil »islandisere«, men lade forblive helt dansk. Og det er den danske sædbank. Danske Sædbank (en filial af Danske Bank). Den har vi ikke i sinde at røre ved. Da der er så få mennesker i Island og alle kender hinanden, tør ingen sætte deres sæd i banken. Man vil ikke risikere at møde sin syvårige sædbanksøn i indkøbscenteret sammen med hans lesbiske mor og lesbiske far. Og som allerede nævnt er det simpelt hen ikke en del af vores kultur at opbevare ting i banken. (Faktisk er alle banker i Island tomme, som man sikkert har læst i Berlingske Tidende eller Ekstra Bladet).
Alle homoseksuelle par i Island tager til Danmark for at blive kunstigt befrugtet. Det er meget populært for tiden. Alle lesbiske par i Island har danske børn. På længere sigt kan det godt blive et problem for os. Med tiden vil lesbiske kvinder få flere og flere børn, som er halvt lesbiske og halvt danske. Og med alle de homoseksuelle gener (donorerne er for det meste bøsser med overskæg fra Aalborg, der drømmer om at blive fædre) er det overvejende sandsynligt, at børnene også bliver bøsser. Den største risiko er så, at de bevarer familietraditionen og bliver kunder i Danske Sædbank, når de bliver voksne. I så fald får vi lidt efter lidt flere og flere halvt homoseksuelle, halvt danske børn i Island, som kan ende med at blive et mindretal: praktiserende danske homoseksuelle fundamentalister, også kaldet »De Sædelige«. De vil alle sammen bo i det samme kvarter i Reykjavik tæt ved havnen, som de lokale vil give kælenavnet »Bøssen«. Her får de deres egne barer med navne som »Dronning Henrik«, »Den Lille Bagfrue« og »Dansk Smørerøv«, hvor de kan udvikle deres egne traditioner, deres egen kultur og endda deres eget sprog, der vil lyde som en bøsset udgave af dansk og derfor minde ganske meget om svensk.
I kommende tider vil »Sædderne« føre kampen for dansk uafhængighed og udvikle deres egne IRA- og ETA-lignende terroristorganisationer, som med jævne mellemrum sprænger det islandske jetsets private jetfly i luften eller skyder embedsmænd ned. Lidt efter lidt giver vi efter, og I får lov til at have jeres egen forfatning og jeres eget lille Folketing, som dog nok bliver nødt til at samles på Hviids Vinstue, eftersom Baugur Group har købt folketingsbygningen og indrettet den som sit skandinaviske hovedkvarter. Men på Hviids vil man også kunne diskutere vigtige spørgsmål, eksempelvis om bronzestatuen af præsident Grímsson skal stå på Rådhuspladsen eller på Præsidentens Nytorv. Noget senere får I jeres egen minister, selv om han ikke får plads i Det Islandske Storparlament eller ved ministermøder. Og lidt senere endnu får I lov til at flage med dannebrog igen og læse H.C. Andréssons eventyr på originalsproget.
I 2607 bliver I så langt om længe uafhængige igen og bliver fri for det islandske styre. Den kulturelle indflydelse forsvinder imidlertid aldrig. Den fjernes ikke med en simpel erklæring. I vil blive ved med at spise fårehoveder, drikke brennivín og bede om en hotdog »med det hele«. Kaupthing Kirke og Hekla Indkøbscenter står der stadig, og I hver eneste by fra Esbjerg til Amager vil der være en Laundromat Café. Statuen af Grímsson bliver ikke revet ned, og Baugur Groups symbol vil stadig kunne ses øverst på folketingsbygningen. Det danske sprog vil være fuldt af islandske ord og vendinger, og I bliver dybt fornærmede, hver gang en islænding ikke ved, hvor Danmark ligger.
Sådan ligger landet, kære danskere. Denne artikel er skrevet for at gøre det nemmere for jer at acceptere jeres skæbne og glæde jer til den islandske fremtid. I bliver såmænd ikke mindre danske af at være islandske i et par århundreder. Det vil kun styrke jeres nationalfølelse og gøre jer mere stolte af danskheden. Det har i hvert fald været vores erfaring. Vi har meget at takke Danmark for, og nu er vi omsider i stand til at sige tak med manér.
Kilde: Hallgrimur.is
Blogged with Flock
- 3 kommentarer til Komplottet mod Danmark