Normalt har besøget været indhyllet i eksaminer, hyldeblomst og lærersommertravhed, men i år var besøget flyttet, hvilket også passede fint. De fik endda slået et smut forbi Máni i hans nye hybel, og fik gået lidt på AROS. Dejligt at de nu ved hvad vi snakker om, når vi snakker om hans nye liv i Sølystgade. Vanen tro var der også et projekt som skulle sættes i søen, og i denne ombæring, så var det så vildmarksbaddet som vi håbede på at kunne redde. Men nej. Det var rådnet i bunden og ikke til at redde. Men mens vi stod og pillede det gamle ned, så kom Amme og Afi med et tilbud som var svært at sige nej til, så med lidt medfinasiering, så står der nu et nyt vildmarksbade i haven, denne gang en finsk model med indvendig plast og udvendig ovn, så det er nemmere at holde og vi kan være flere i ad gangen. Ren luksus. Så endnu engang dejligt at se dem, med masser af gode ting at give sig til.
- Ingen kommentarer til Amma og Afi på besøg23 og 18 år til de to
Jeg kan ikke rigtig selv huske hvad jeg fik i 18-års gave, jeg mener det var en potteplante – og jeg tror nok Troels fik et hockeyblad. På den måde var Lars aldrig rigtig den helt store gavegiver. Måske var det et bevidst valg. At han, på trods af overlægeløn, ville sige at det ikke var gaverne som betød noget, men samværet på dagen. Vel egentlig en udmærket tilgang. Og apropos samvær, så fylder Máni og Röskva år i september. Hende den bette blev 18 år. Og Máni 23. Vi spiste i Aarhus med Máni nede på Peti Prix, en meget anbefalelsesværdig ny restaurant (husk at bestille bord), nede på havne på Aarhus Ø – god mad, lækre omgivelser, billig. Nice. Og Röskva hun besluttede sig, heldigvis, for at holde sin 18 års på Maskinen, selvom det krævede deltagelse i flere husmøder med de søde hippier på stedet. Og sørme om ikke også den aften gik så ganske fint, til trods for den herlige tradition med 18 shots til fødselaren 🙂 Så nu har vi endnu større børn.
Og så er der kommet en lille tradition med ethvert Máni besøg – nemlig en bette indkøbstur på forældrenes dankort 🙂
- Ingen kommentarer til 23 og 18 år til de toHun gjorde det sku’! Bogen ‘min hjernerystelse’ er udkommet <3
Hun gjorde det, sku’! Efter en del overvejelser, så tog Erla heldigvis en beslutning om at udgive sin bog ‘Min hjernerystelse’ – en poetisk, ærlig, livsklog og visuelt inspirerende bog om hendes hjernerystelse og alt det som den har affødt. Bogen er blevet virkelig fin – og er sat op på en måde, så den er til at læse – også hvis du har hjernerystelse.
Vi trommede de nærmeste kolleger og venner sammen på Haahrs skole til en reception, med sange, oplæsning og god stemning. Tillykke skat, du er for sej <3 Køb den her.
- 1 kommentar til Hun gjorde det sku’! Bogen ‘min hjernerystelse’ er udkommet <3Troels og Clarissa kiggede forbi Ebeltoft
At ferierne i Tyskland og Danmark er forskudt, er lidt træls. Men vi fik da heldigveis et døgn sammen, ud af den uge som Troels og familien var i DK. Solen sænkede sig ned over vigen ved Ebeltoft, mens vi sad 11 mand ved langbord i solnedgangen. Ikke dårligt. Og jeg var snublende tæt på at knække Mánis påstand om, at jeg ikke slår ham i minigolf resten af mit liv. Sandslotte. Gåture. Havadning. Malten – altid malten. Og fællesskabsfestival. Så jo, det var gode timer – og bedstemor fik set hele sit kyller.
- 1 kommentar til Troels og Clarissa kiggede forbi EbeltoftAugust bød på lidt nyt
August bød på mange nye ting:
Ny alder på konen.
Ny farve i køkkenet.
Ny karriere til Röskva som toilettaskedesigner.
Ny Trangia-ret til sylteglas a la Poke Bowl.
Ny omgang æblemost i fryseren.
Nye vandski.
Ny migræne-hat der endda virker.
Ny kontaktgruppe på jobbet.
Og på den måde, så kom vi så muntert og godt i gang med august. Men allerede nu har vi lært noget. Det er SLUT med at lave aftaler i august og september – jobstart og 3 x fødselsdage er ligesom nok. Så det husker vi lige til næste år, ikke? Og I må gerne hjælpe derude 😉
Skarø, åh, Skarø…
Skarø. Åh… Hvor jeg dog bare virkelig holder af den festival. Rytmen mellem koncerter og pauser er helt perfekt, blandingen af unge og gamle er helt perfekt, musikken i år, især fredag, var sublim – og danseteltet efter kl. 01 er jo bare mit 🙂 Virkelig en kæmpe fornøjelse igen igen. Næste år er der pause, men så er der ingen tvivl om at jeg skal tilbage igen og igen. Damn hvor er det hyggeligt og sjovt og intimt og velsmagende og dansabelt og havbadelækkert og gode øl og bare så fint 🙂
- Ingen kommentarer til Skarø, åh, Skarø…Fire dage i Silkeborg
De seneste par år har vi måttet nøjes med at booke vores børn i 4 dage i somemrferien – resten af tiden vælter de rundt i festivaler, gilder, venner, kærester og what not. Vi kunne nok overtale dem til en uge hvis vi diskede op med Japan, men altså… Anyways – det blev til Silkeborg. Og selvom det ikke helt er Tokyo, så blev det da bare sjovt og hyggeligt alligevel. Natur, aktivitet, lidt film, ud at spise og så konkurrere i diverse ting og sager. Dejligt bare at være os fem indimellem – med alle de små minder, den efterhånden meget interne humor (Peber) og så samtaler mellem fem individer der bevæger sig rundt i voksenlivet på hver deres måde. Er vi taknemmelige og heldige? Ja, det er vi 🙂
- Ingen kommentarer til Fire dage i SilkeborgLou og Emil kiggede forbi
Det lader til at afstanden fra København til Svendborg efterhånden er blevet kortere. Både venner og familie dribler forbi oftere og det er virkelig lækkert. Lou og Emil havde først haft et par dage på Ærø og så slog de vejen forbi os på hjemturen. Rart lige at kunne følge med i ungernes liv, når nu det går så hurtigt i de små år. Så vi fik badet, sejlet, leget og hygget 🙂 Dejligt I kiggede forbi.
- Ingen kommentarer til Lou og Emil kiggede forbi












































































































