Jeg har ikke været udenfor Europa i 15 år. Eller, det har jeg så nu. Og selvom Norge, Letland, Island, Holland, Tyskland, Sverige, Spanien, Kroatien og Italien alle bød på fede oplevelser, så var jeg nok ved at drive Erla lidt til vanvid med min sukken om fremmede himmelstrøg uden IKEA, Starbucks og H&M. Så da far tilbød at give mig en rejse i 40-års gave, så synes Erla det lød som en god idé. Så imens hun og ungerne rejste til Island, drog far og jeg til Kerala i Indien.
Billetten stod egentlig åben, vi var forbi overvejelser om Peru, Bali og Kenya, men jeg havde lyst til at besøge min fars sagnomspundne Indien, hvor han havde en ungdomsrejse der slår de fleste. Den fortælling fik jeg en af aftenerne på turen; historier om hvordan det er at tomle gennem Afghanistan, køre Limousine gennem ørkenen og flatline i røgen fra vandpiberne. Der er stof til både film og bøger gemt i den rejse 🙂 Vi var ikke på helt samme tur, men Indien var stadig det helt rigtige valg.
Herunder kommer så nogen af billederne fra turen. Og rejseselskabets floromvundne beskrivelse, som endda ikke er helt ved siden af. Far havde fået gode råd af en ven, og havde sammen med Grace Tours fået lavet en rejseplan der fik os gennem Keralas backwaters og deres husbåde, Mararikystens palmer ved det indiske ocean, theplantagerne i bjergene ved Munnar og markederne og fiskerne i storbyen Kochi. Helt sublimt og planlagt i den perfekte rækkefølge…
Den 9. Februar: København -> Dubai -> Kochi -> Husbåden
“I stiger ombord på jeres husbåd der det næste døgn udgør rammen om jeres rejse. Det frodige netværk af kanaler, søer, landtanger og marker strækker sig rundt i flere tusinde kilometer og hvert øjeblik byder på nye indtryk. På landtangerne kan I opleve forskelligartet landbrug, kvinder der i farvestrålende sarier vasker tøj, og mens I langsomt sejler afsted, kan I følge med i, hvordan de lokale fanger fisk fra små både. Med ombord vil jeres kok sørge for maden og ikke bare det, han vil også vise jer, hvordan man tilbereder den duftende og farverige sydindiske mad fyldt med talrige krydderier og ingredienser. I får indblik i hvilke krydderier og råvarer, der indgår i det velsmagende sydindiske køkken, så I efterfølgende kan kende forskel på spidskommen, gurkemeje, bukkehorn og muskatnød. Mens solen går ned, er det tid til at nyde jeres tilberedte mad.”
Den var god nok. Efter en tumultarisk rejse, godt blæst bagover af jetlag, landede vi direkte i heftige Indien og deres forkærlighed for papirer, fingeraftryk og vagter. Direkte ud i den sindssyge, trafik-lys tomme storby, med trafikken i den engelske side af vejen og regler der opfindes henad vejen. To timers kørsel senere, bliver vi helt fortumlede smidt ombord i en husbåd – hvilket er ret perfekt. For der er intet andet at lave på en husbåd end at slappe af, komme sig over rejsen og vågne op til lyden, lugten, farverne og smagen af Indien…
Om aftenen lagde vi til for natten ved en lille landsby hvor der “tilfældigvis” var en massagehytte. De var nu meget søde, viste deres landsby frem og vi overgav os og bestilte en omgang helkropsmassage begge to. Det var magisk. At tage afsted fra Hareskoven i snevejr og blot 24 timer senere ligge i en palmehytte og få massage i tropenatten, til lyden af fugle og floden der driver forbi. Wow.
Den 10. – 12 Februar: Our Land
“Husbåden lægger til ved Our Land, og I stiger fra borde. På Our Land bliver I indkvarteret i et lille gæstehus i dejlige frodige omgivelser. Gæstehuset ligger på en lille ø i backwaters, og under opholdet vil jeres vært Madhu forkæle jer med frisklavede lokale retter. I kan tage med på vandretur med Rateesh og eller en tur til den lille by Alleppey. Hele området byder på gode muligheder for små vandreture, hvor I kan besøge mindre landsbyer og måske få en “arak” (hjemmebrændt spiritus) i en af de små beværtninger sammen med bønderne, som kommer hjem fra arbejdet i rismarkerne. Her er der også en helt speciel mulighed for at tage med på et “narrow canal” cruise gennem de små kanaler, som husbådene ikke kan sejle ad. Our Land har et par både, og bådsmændene sejler jer gerne ud, når som helst det passer jer.”
Ganske rigtigt. Lækkert værelse direkte ud til floden, midt på en lille ø. En lille enklave af simple huse, omgivet af vand og rismarker. Og selvom der var andre turister, så var det ikke mange der var plads til. Receptionen var en lille åben terasse, det eneste sted wifi (og et meget langsomt et af slagsen) og hyggelige spisepladser til 8. Næste morgen stod vi op kl. 6:30 for at gå med på morgentur i landsbyen ovre på fastlandet og om eftermiddagen fik jeg prøvet yoga. Jo, jeg gjorde. Ellers gik dagene med at læse, far fik besejret floden ved at svømme hele vejen over og hilse på de lokale, vi fik talt med nogle andre par (far taler med næsten alle han møder; manden er bygget af relationer) og en af aftenerne fik vi også en aftensejlads i de smalle kanaler mellem markerne…
Den 12. – 14. Februar: Mararikysten
“I sejles over til Alleppey og I køres ud til Mararikysten, der med sine brede sandstrande, svajende kokospalmer og det skønne hav udgør den helt ideelle badeferie. Indkvartering på Austin beach villa, et lille familiedrevet pensionat på stranden og ren ’barfods luksus’. Marari er en stille og rolig fiskerlandsby omgivet af kokoslunde og lotusdamme. Ønsker I en udflugt, kan I f.eks. besøge det nærliggende fuglereservat, der har et rigt og varieret fugleliv. I kan tage på en stille morgenvandring langs strandkanten og opleve fiskerne komme hjem i deres farverige både fra deres natlige fisketur med al godt fra havet. De små landsbyer rundt omkring er også gode udflugtsmål og giver rig mulighed for at dykke ned i landsbykultur og traditioner. Ønsker I at vende tilbage til Keralas smukke backwaterområde, kan der også arrangeres små ture ind i kanalerne.”
Vi boede i første række, med udsigt ud over havet på 1. sal. Solen bankede ned over sandstranden, der lå 50 meter væk og imens blev der serveret nyfanget fisk, nyplukkede frugter og dagene gik med masser af badning, gåture i skumringen og snak med de andre gæster. Det var virkelig lækkert og 100% afslapning.
En af de sjove oplevelser var en lokale fiskeauktion, som vi stod op for at se. Fiskerne stævnede ud på havet kl. 04:00 om morgenen, og to timer senere kom de så hjem med deres fangst. Det var ret interssant at se den lokale “strandhøvding” stå og messe sin auktionsbud ud over dagens fangst – det så ud til at en ordentlig røvfuld rejer og fisk, efter to timers arbejde, kunne indkassere 30 DKK.
Vores lokale værtsfamilie, som drev Austin Beach Ville. Vi mødte en tysk par, som boede hos dem tre måneder hvert år; det kan man næsten godt forstå 🙂
15. – 16. februar: Munnar
“Fra Mararikysten kører I videre op til Munnar, der har nogle af verdens højest beliggende teplantager. Området er et sandt overflødighedshorn, når det gælder frodige dale og søer, og rummer et mangfoldigt udvalg af blomster og dyreliv. I bliver indkvarteret på Eco Tones, et enkelt, rent og hyggeligt lille hotel på bjergsiden, drevet at unge naturelskere. Om eftermiddagen går turen til Raja Mala, det højeste sted i Munnar, og den store nationalpark Eravikulam, der er hjemsted og berømt for sine mange bjerggeder. Parken ligger med en smuk udsigt ud over områdets teplantager. Formiddagen fri på egen hånd, jeg vil forslå at I beder chaufføren om at køre jer ind til Munnar så I kan temuseet og evt det Aranya Naturals project som ligge lige bag temuseet. Efter årtiers sprøjtning af tebuskene oplevede tearbejderne at deres børn blev født med handicap, så udover at omligge til mindre skadelige metoder har tefabrikkens ejer også starter dette socio-økonomikse projekt hvor der skabes uddannelses- og jobmuligheder. Om eftermiddagen tager jeres værter på Eco Tones jer med på en jeepsafari i den nærliggende national park.”
Efter den bagende hede ved stranden, var det tid til de kolde bjerge. Der var kun 25 grader og meget smukt. Stedet vi skulle bo var simpelthen fantastisk. Virkelig nedtonet, anti-turistet, rent og lækkert. Med en smuk udsigt over dale og bjergkamme og tæt på en lille landsby med lokale handlende. Vi havde desværre kun to dage i bjergene, det kunne have været rart at have lidt flere; men så skulle rejsen have været længere – for jeg ville ikke undvære noget af det andet. Vi fik gået morgentur igen, meget smuk tur tidligt om morgen, vi fik vist alle de forskellige planter og dyr og om eftermiddagen fik vi også prøvet en jeeptur rundt på grusvejene.
Jeg havde selv en ret sjov oplevelse, da jeg lånte en mountainbike og cyklede ud i landskabet. Pludselig stod jeg i et hindu-tempel, og blev sammen med et nygift par indrulleret i en ceremoni, hvor jeg skulle males lidt på panden, drikke helligt vand og spise et eller andet jeg ikke ved hvad var. Munkene smilede og nikkede og sagde ingenting jeg forstod, men det var en stor oplevelse – og det nygifte par ville gerne lige have en selfie bagefter. Sjovt. Og så startede jagten på “rejsegaver” også til ungerne, så der blev fundet lidt skjorter til drengene og en kjole til datteren.
Kaffe
Kaffe der tørrer
Peber
Peber der tørrer
Cocoa – Kakao – Chokoladeplanten
Bananer af ladyfingerarten
Kaneltræet
Vanille
The
17. – 19. Februar: Kochi
“I køres på til Kochi og indkvarteres på hotel Rain Tree Lodge. Eftermiddagen kan I bruge til på egen hånd at udforske området. Hen under aften venter en forestilling med Kathakali danseteater. Et klassisk malabarisk dansedrama, oprindelig en tempeldans med elementer af yoga og ayurveda. Om formiddagen hentes I på hotellet og tages med på bytur i Kochi. I besøger Vasco da Gamas grav i Skt. Francis, den første europæiske kirke i Indien. Herefter går turen til peberbyen Mattancherry med Jødegaden og Pardesi Synagogen (Pardesi betyder fremmed), og endelig kan I se de smukke fresker i Maharaja paladset Dutch Palace. Se de fascinerende kinesiske fiskenet på helt nær hold – og spis jer mætte i friskfangede kæmperejer tilberedt ved en af de små boder. Eftermiddagen fri og I beholder værelset frem til afrejse.”
Så landede vi i turistgryden. En lokale indisk storby, med masser af trafik, tonsvis af backpackere og endeløse butikker som ville sælge gevandter, krydderier og postkort – og som selvfølgelig tog mod Visa. Det var godt vi afsluttede rejsen med disse dage, både på grund af det hektiske tempo der pludselig var, men også fordi vi indtil nu egentlig ikke havde følt os synderligt som turister. Turen indtil nu havde været meget lokalt forankret, og uden så mange andre – og nu var vi så pludselig omvandrende penge. Men fred være med det, sådan er det jo. Hele turen igennem havde inderne vist sig at være virkelig flink og imødekommende, og selvom vi nu i højere grad blot var kunder, så var det stadig den samme venlighed vi mødte.
Så vi afsluttede turen med sightseeing, en hel del shopping til dem derhjemme, et solnedganscruise på vandet og så ellers masser af hyggelige stunder på de lokale caféer og restaurenter. Alting kostede ingenting, så det var let at forfalde til shopping – og det ser ud til at gaverne faldt i god jord. Vi nåede endda postkortene, nu må vi se om de når frem.
Tak for turen, far, det var helt fantastisk – og lige hvad jeg trængte til. Og tak til min søde kvinde og kone, for at være med til at skabe muligheden 🙂 Jeg håber jeg kommer tilbage til Kerala en dag, det er flinke folk, der er smukt, varmt og billigt – og man føler sig ikke som en del af masseturismen, hvis man rejser på den måde vi gjorde.
Nāndi, Kim.
Kan man ikke få nok af billeder, så er alle billederne på Flickr lige her.
- Ingen kommentarer til Indien tur-retur
