Malerhjerne
Efter at have stået af bjergene i Sverige, så var det næste projekt at få hjulpet storebror. Han har fået sig en lys lejlighed, tæt på Anna og pigerne, så nu skulle der lige shines op Så fra torsdag til lørdag stod den på dåseøl og malerdampe. Med i crewet var både Lars, Louise, Troels og Clarissa, så det var fine timer. Og så skulle man måske tro at det var det. Men nej. Fredag aften bød pludselig på en af den slags byture, man kun har hvert femte år. Troels og jeg endte med at hænge ud med et slæng som havde penge nok og jakkesættene på – og som ejede diskoteket Karel, som vist er lidt wannabe Nasa. Så personalet ryddede folk væk fra det bord vi ville have, der kom sprutflasker i isspande, fint dekoreret med energidrinks og fyrværkeri – og ret hurtigt kom der også ladies som kunne lugte guld….og resten er historie. Det var formidabelt. Nu står den på en uge med Poetry Slam workshop, forældresamtale med Röskva – og OSO Projekt ude på arbejdet. Og hvis det her vejr fortsætter, så ryger havemøblerne snart udenfor 🙂
Vallåsen 2012
Vejene op i mod stedet var ørkesløse at køre igennem. Idyllen var der, men der var ikke noget sne at se. Men fremskridtet har trumfet den globale opvarmning, så skibakkerne var super. Den første dag væltede regnen ned, hvilket gjorde at vi blev dyngevåde, og blev nødt til at omdanne hytten til en sauna om aftenen for at få tørret vores tøj. Det gjorde nu heller ikke noget – drengene synes det var hyggeligt at vi alle rendte rundt i underdrenge. Dag to var super. De startede igen på børnebakken, men efterhånden som solen brød frem, tog de mod til sig og kom over på den 1.5 km. lange piste… Og på 3. dagen havde de prøvet alle pister, på nær den røde pukkelpist, og kunne selv tage med både tallerken-, anker- og stolelifter….og råbte et frejdigt “vi ses!” inden de drønede ned ad bakken. Mine egne evner lod ikke til at have lidt ubodelig skade efter 5 års pause, så det var fedt at drøne ned over snedynerne igen. Turen gjorde godt nok et hæderligt indhug i den daglige økonomi, men det var alle pengene værd – og nu er de kar til storturen til Trysil næste år, sammen med Hans og kompagni… Det var SÅ fedt 😉
Svensk, brændefyret jacuzi
Vi nåede et halvt spil Settlers, så plagede de om at komme i seng 🙂
….okay, videoen er al for lang – men er sikkert et kært minde om et par år!
- Ingen kommentarer til Vallåsen 2012At kunne tilgive er ikke det samme som at glemme…eller solen skinner også på den anden side af åen.
Så lurer skiferien lige om hjørne. Problemet er bare at det er begyndt at tø. Hvilket er noget FUCKING Lort! Og jeg bliver sindsyg hvis jeg skal betale 5.000.- for tre dage i en svensk saunahytte, med ikke andet at lave end at spille settlers og klø mig i røven… lidt træls. Well, vi krydser hvad vi har og håber det bedste. De seneste dage er gået med det dagene går med, efter jeg har haft ungerne – møder og arbejde. Min to projekter er kommet fedt fra start. Lyriskspor er fyldt op, og vi har fået lejet Svendborg Teater til Skoleslam. I morgen skal jeg så mødes med min “unge ven”, som er nitten somre. Vi skal lave noget elek-kronisk musik, med ham på bas og mig på Asus og Roland. Og indvie hans nye lejlighed med et par øller. Nu må vi se hvor produktivt det bliver. Og så skal torsdag gå med at købe handsker, sokker og chokolade – og bage kager, pølsehorn og frikadeller, så vi er velforsynede til vores tur til Sverige. Det skal nok blive fint. Jeg nyder virkelig stadig at være på skolen – i går var vi på Langelands Efterskole for at se deres forestilling – og den måde som mine elever opførte sig på (kæmpe bifald undervejs, masser af hujen, grin og klap og så en korsang som tak), gjorde mig helt alfaderlig stolt. De er fanme fede på Ollerup 🙂 Well, det var et sidespring – som så meget andet. Men efter turen til Sverige skal jeg så til KBH og hjælpe Jeppe med at spise Pizza og male. Og se mine søskendes nye lejligheder, dem har jeg jo ikke set endnu. Så gode timer er gået, fede tider ligger foran – jeg har to ben, et lækkert job og mine børn er raske… Ikke så ringe endda.
Vallåsen i Sverige:
Hvorfor efterskole? Derfor:
Fastelavn? Okay, men skal vi så ikke finde noget udklædningstøj?
….der var nok at vælge imellem ude i Ollerups dramakælder 🙂
Óliver giver den gas på det elektriske trommesæt. Drengen har talent. Jeg skulle én gang forklare ham at en rundgang tæller ottenededele på tammerne, så der er kun “råd” til tre trommer (lilletromme og to tammer, eller to tammer og en gulvtromme), hvis han vil ende på ridebækkenet, og få sit ét slag på stortrommen. Den fangede knægten med det samme….
Óliver 7 år!!! from Lars Linnet on Vimeo.
Nå, Röskva, hvilket kriterie vælger du så spil ud fra? “Jeg vil spille det der er lyserødt” ….så hvis spillet var “Nazibødlens kokainjagt i Jerusalem”, så var det bare fint? Ja, ja – sålænge spillet er lyserødt. Javel, ja…
Sne er IKKE lyserødt, far.
Kom Anton hvis du tørklæde, hvis ikke så lad Verner…
Småkage!
Jeg bytter et får til fem malm, Óliver….
Yes! Is. Chokoladekage. Fredag!
Chokoladekage….
Du er nu da meget sød, krølle….
2. Februar fik Kåre Wangel sit første barn – og blev dermed den første i “slam vennekredsen” som har værdighed. Endelig en ligesindet 😉
Hvad skal vi dog byde naboerne på, når de komemr fredag? Pizza! Okay, så…
Duplo blev taget frem for første gang i mange måneder…
Og et enkelt billede fra en superhyggelig Holbækweekend.
DM i Slam og Oliver 7 år
Sidder i køkkenet. Vandhanen drypper ikke. Den er frosset til. Så jeg har ingenopvaskemaskine. Det er ikke et problem. Endnu. I weekenden var der en familie som kom for at se på huset. De var en sammenbragt familie – med fire børn hver fjerde weekend. De skulle finde noget mere økonomi, hvis de skulle etablere det de havde brug for. Vi hører fra ejendomsmægleren i løbet af ugen. Jeg prøvede at sætte et strygejern ind i køkkenskabet, for at se om det kunne tø noget op. Det kunne det ikke. I Holbæk var der også koldt. Og stille. På nær fra kl. 14:00 til 17:00 hvor vi afholdte en fælles poesi/rock koncert ude i huset på Næsset. Det gik rigtig fint. I timerne før og efter koncerten, sad jeg meget ved den bærbare. Der var vel ikke meget samtale mellem far og jeg – blot stille samvær. Det er også en kvalitet – at man kan være sammen, uden at skulle noget, udover netop dette. At være sammen. Tiden brugte jeg til at forberede mit Pecha Kucha til d. 9 februar. Og til at få søsat lyrikspor.dk. Og til at få skoleslam.dk til at se nogenlunde ud.
Tiden op til DM havde været forbandet travl. Fyldt, forstrukket, hektisk. Jeg følte jeg halsede bagefter. Men pludselig var det den aften. Hele tolv timer i selskab med nogen af de dejligste mennesker jeg kender. Og vi var sammen om det vi elsker – ordene, øllene og poesien. Det var skønt. Og scenemesteren på Den Fynske Opera havde gjort sit arbejde så fint – og med så lidt. Salen var fyldt, og min busfuld af elever fra efterskolen fik mig til at rødme. Jeg var otte sekunder fra at blive danmarksmester. Men hold kæft hvor var det nogen fede otte sekunder. Her er Jakob Hallgren. Han er danmarksmester.
Her er Maj fra Aarhus. Hun var vært. Aarhus er en dejlig by.
Har er Mathias. Han var vært. Han er ikke danmarksmester.
Óliver er blevet stor. Han er blevet syv år. Óliver tænker over livet, over relatoner og finder på snesevis af historier og sange. Óliver er god til at tromme. Han sød og betænksom. Òliver bliver nemt bange. Han kan nogengange få mareridt. Óliver elsker makrel. Og at snitte i træ. Óliver er nysgerrig. Óliver tilgiver folk. Óliver er bare dejlig – fordi han er så meget Óliver.
Far, Óliver og mor anno 2012.
Mor klarede at få en flot fødselsdag stablet på benene. Igen. Tak for det.
Ur. Stor dreng.
