Manglen på et rimeligt kamera gør sig efterhånden gældende, men jeg overvejer at lade mit gamle analoge Canon EOS 300 genopstå, i stedet for, igen, at købe et eller andet “godt nok” kamera i 800-1200.- klassen. Så kommer der også igen lidt papirsbilleder i de albums, der de sidste fire år ikke har fået tilføjet noget. Måske man skulle have taget det som et tegn? Indtil jeg får råd til et brugt D80 eller vinder et nyt D7000 i en akvarel-konkurrence, så må kombinationen af min HTC-Telefon og Google+ appens geniale “instant upload” være det der gør sig gældende online. Så bliver der nok lidt tomt på flickr kontoen fremover, men jeg skal nok poste lidt her. Jeg overvejede egentlig om emtekaer.dk skulle lukkes, men det tror jeg ikke jeg vil gøre – men man kunne jo godt overveje at smide den over på en gratis-tjeneste fremover, og så bare betale for domænet – på den anden side, så her IT-Nørden altid brug for lidt webplads og nogle online MySQL databaser til at lege med, så den for lov til at overleve. Nu har den jo også snart ti års fødselsdag – og I har også sendt mange sjove kommentarer undervejs, så den fortjener at blive. Og uagtet at den ikke længere vil blive opdateret så ofte, så synes jeg at jeg skylder onkel Troels, Island og bedsteforældrene at de kan følge lidt med i ungernes liv på afstand. Siden sidst er livet gået med det det nu går med. Job, poesi og venner i de ulige uger – og børn og job i de lige uger. Skolen vedbliver at være mit åndehul i efterårets rusken, så det er jeg stadig glad for. Og ungerne trives derudaf. Vi har fået et par nye far-traditioner. Den ene er at vi fast spiser på OE om onsdagen, hvilket alle, både unger, far, elever og kolleger, synes er enormt hyggeligt. Den anden er at vi er begyndt at Geocache, hvilket betyder at finde og gemme skatte, i forbindelse med en lille gåtur. Máni synes det er ret sjovt, og Óliver og Röskva får øvet at gå. På skolen har jeg, sammen med fem andre kolleger, passet hele butikken i en uge og holdt temadage, hvor vi bl.a.var til hiphop koncert med Jokeren og et 25 mand stort bigband (Mine egne unger var også med der – Máni var pavestolt over at have set Jokeren), der var olympiade, vi lavede Stomp og gav den gas til folkedans. Desuden blev æbletræet høstet færdigt, og mig og ungerne begyndte at spille Pixit – ligesom niecerne i København. Så alt i alt er der fart på – og vi nyder det for det meste, så godt vi nu kan 🙂
- Ingen kommentarer til …vi ta´r fusen på dig
