…vi ta´r fusen på dig

Manglen på et rimeligt kamera gør sig efterhånden gældende, men jeg overvejer at lade mit gamle analoge Canon EOS 300 genopstå, i stedet for, igen, at købe et eller andet “godt nok” kamera i 800-1200.- klassen. Så kommer der også igen lidt papirsbilleder i de albums, der de sidste fire år ikke har fået tilføjet noget. Måske man skulle have taget det som et tegn? Indtil jeg får råd til et brugt D80 eller vinder et nyt D7000 i en akvarel-konkurrence, så må kombinationen af min HTC-Telefon og Google+ appens geniale “instant upload” være det der gør sig gældende online. Så bliver der nok lidt tomt på flickr kontoen fremover, men jeg skal nok poste lidt her. Jeg overvejede egentlig om emtekaer.dk skulle lukkes, men det tror jeg ikke jeg vil gøre – men man kunne jo godt overveje at smide den over på en gratis-tjeneste fremover, og så bare betale for domænet – på den anden side, så her IT-Nørden altid brug for lidt webplads og nogle online MySQL databaser til at lege med, så den for lov til at overleve. Nu har den jo også snart ti års fødselsdag – og I har også sendt mange sjove kommentarer undervejs, så den fortjener at blive. Og uagtet at den ikke længere vil blive opdateret så ofte, så synes jeg at jeg skylder onkel Troels, Island og bedsteforældrene at de kan følge lidt med i ungernes liv på afstand. Siden sidst er livet gået med det det nu går med. Job, poesi og venner i de ulige uger – og børn og job i de lige uger. Skolen vedbliver at være mit åndehul i efterårets rusken, så det er jeg stadig glad for. Og ungerne trives derudaf. Vi har fået et par nye far-traditioner. Den ene er at vi fast spiser på OE om onsdagen, hvilket alle, både unger, far, elever og kolleger, synes er enormt hyggeligt. Den anden er at vi er begyndt at Geocache, hvilket betyder at finde og gemme skatte, i forbindelse med en lille gåtur. Máni synes det er ret sjovt, og Óliver og Röskva får øvet at gå. På skolen har jeg, sammen med fem andre kolleger, passet hele butikken i en uge og holdt temadage, hvor vi bl.a.var til hiphop koncert med Jokeren og et 25 mand stort bigband (Mine egne unger var også med der – Máni var pavestolt over at have set Jokeren), der var olympiade, vi lavede Stomp og gav den gas til folkedans. Desuden blev æbletræet høstet færdigt, og mig og ungerne begyndte at spille Pixit – ligesom niecerne i København. Så alt i alt er der fart på – og vi nyder det for det meste, så godt vi nu kan 🙂

 

 

 

 

Det var da barda bedste ;-)

 

 

 

Solen smed om sig med stråler, mens ungerne blev strøget ud over Tåsinges bakker, godt pakket ind i krigsmaling, våben, højt humør og stor madpakke. Med Valdemar Slot som kulisse blev der dræbt orker, kæmpet mod amazoner, løftet sten, fortalt eventyr, fundet knogler, set teater, spillet musik og meget, meget mere. Det var i alle henseender en fantastisk dag – og dejligt at min tro Væbner, Frank, kom med og også lod Albert bide skeer med fantasi og våben. Det tog lige lidt tid før Röskva turde komme tættere end 5 meter på en Ork – og Máni var heller ikke helt tryg, men efter en god frokost og lidt indkøb af nye våben, så blev der slagtet. Og så snart de kom hjem til Mellemvej, gik de i gang med at blande eliksir af juice og frugtfarve, hvorefter de gik over og slog nabobørnene ihjel. Tillykke, DR, det gjorde I faktisk rigtig godt 🙂

Mobil September 2011-09-11 009Mobil September 2011-09-11 019Mobil September 2011-09-11 018Mobil September 2011-09-11 024Mobil September 2011-09-11 035Mobil September 2011-09-11 043Mobil September 2011-09-11 058Mobil September 2011-09-11 051Mobil September 2011-09-11 070Mobil September 2011-09-11 082Mobil September 2011-09-11 086Mobil September 2011-09-11 094Mobil September 2011-09-11 097Mobil September 2011-09-11 080Mobil September 2011-09-11 073Mobil September 2011-09-11 092

Og så blev Máni 9 år :-)

Vores fantastiske søn, storebror, barnebarn, fætter, ven, elev, gymnast, humorist, tænker, rollespiller og så meget meget mere. Tak til Máni fordi han kom til verden.

2011-09-08 0042011-09-08 0062011-09-08 0092011-09-08 0102011-09-08 0122011-09-09 002

2011-09-09 0012011-09-09 0032011-09-09 0062011-09-09 0072011-09-09 0082011-09-09 0102011-09-09 0112011-09-09 0122011-09-09 0132011-09-09 017

 

Tillykke med de fire, skat :-)

Kære Röskva. Der er ikke meget du må nøjes med i livet indtil videre, men denne gang må du – for jeg har kun støvede mobilbilleder af din fire-års fødselsdag. Den var ellers fin, og det var du også. Fire år. Tænk sig. Der er så mange ting der er særlige ved dig – for det uvidende hjerte er det at du er fars eneste pige – og at du er den eneste af mine børn der er blevet født i Island. Men der er meget mere, og måske skulle jeg have vidst det da du lærte at gå i en alder af 10 måneder. Du var lidt hurtigere end drengene. Lige siden har du bevæget dig, og dine egne danse og dine gymnastiktrin kan gøre selv sommerfugle svimle. Dine umiddelbare sværdslag i kampen med dine brødre, får hver gang din far til at smile. Din ubetænksomme bestigning af klatrebjerget i Djurs Sommerland i en alder af 3 år, fik omkringstående mødre til at trække vejret lidt hurtigere. Og du snakker. Snakker, så selv en lærer kan føle sig forpustet. Du snakker, og danser, smiler og slås. Du vil hjælpe med i køkkenet, selv bestemme dit tøj og din mors feministiske tilbøjeligheder og drengepigethed har du smidt ud med badevandet. Dig, og alle dine ting, skal helst være lyserøde som sukker, neglelakken skal sidde fint og i legetøjsforretningen er det hylderne med køkkenmaskiner der er de interessante. Og du giver de bedste krammere. Når du hænger fast om halsen, og bliver hængende i mere end en høfligheds sekund, så ville jeg ønske jeg kunne strække minutterne ud til sekunder. …og hvis man er ekstra heldig får man et kys med på vejen. De dage bliver din far både yngre, rankere og helt særligt glad. Du har fyldt de første fire år godt ud, og jeg glæder mig altid vildt og inderligt til at se dig – du er fars pige, og jeg knuselsker dig til Pluto og tilbage igen 😉 Tillykke, krølle.

Skal du kalde mig Golf? Du kan selv være meningsløs…

Så blev det tid til den første pædagogiske dag på OE. Foredragsholderen mente at følelser skulle i skraldespanden, at al læring bygger på usikkerhed og det bedst ikke at have noget mål. Vi trak vejret lidt dybt – og nu må vi se om det bliver det fundament vi skal bygge teamsamarbejdet op omkring. For at sunde os, greb vi istedet køllen, pudsede kuglerne, iførte os skotskternede skjorter, hvide handsker og caps – og gik en runde i Svendborg Golfklubs anlæg. Det eneste formål jeg kan se ved Golf, er hvis man a). trænger til at få fred fra familien, eller b). hvis man som mand har brug for et formål som en undskyldning for samvær og samtale. Det er jo grundliggende absurd at gå rundt og tæske til små hvide kugler i græsset. Minimal kondition og intet holdsamarbejde – det er udelukkende en teknisk sport, bygget på dyrt udstyr og imagepleje. Well, well. Hvis folk synes det er sjovt, så lad dem. Jeg forstår bare ikke – selv ringridning, lerdueskydning og curling giver mere mening. Foran ligger der så uge, hvor bl.a. Peter Bastian kommer og fyrer op under klarinetten sammen med en bulgarsk folkemusikgruppe på OE, Máni holder fødselsdag og hele familien kommer og hænger ud, jeg har fernisering på Borgerforeningen om lørdagen og vi skal have lavet udrensning af orker i skovene ved Valdemarslot. Derudover er der et projekt med æbler, som bliver mere og mere presserende – men nu har jeg fået lovning på nogen frugtkasser, så årets høst bliver en smule mere meningsfuld end de seneste tre år. Og mon ikke Asta og Liva gerne selv vil presse lidt juice og plukke nogen æbler, som de kan tage med hjem til lejligheden 😉