Tivolihygge

Da teatret / Peter D. valgte at støtte det sydfynske transportkompagni, tog vi i Tivoli, fordi Erlas fætter, Raggi, og hans søn, Holmar, også var i byen. Det var tophyggeligt at se dem, Holmar stornød at se fætrene, og vi sluttede dagen af med aftensmad og hygge hos Anna og kusinerne. Sådan kan man også bruge en søndag – godt der ikke er lige så langt fra Svendborg til København, som der er fra København til Svendborg 😉

Jule kommerJule kommerJule kommerJule kommerJule kommerJule kommerJule kommer

Kgl. Hofleverandør

Reglerne siger at man ikke må være klædt ud – men publikum mente heldigvis ikke at jeg var klædt ud som Peter Dyreborg. Ret fint at Peter kunne fylde scenen med 150+ mennesker, og ret fint at optræde for nogen over 30 år, de stikker ikke op for bollemælk. Det var sammen med den nuværende DM-Kvinde, Sara, og så Karsten. Vandt jeg? Nej. Var der peanuts og betalt transport? Yes!

…i england findes der kgl. hofleverandører af poesi

Jule kommerJule kommerJule kommer

KRANIOSAKRALTERAPEUT
Hej
Hej
Nu skal du høre, jeg har haft ondt i lysken siden julefrokosten på arbejdet
Det lyder interessant, du er kommet til den rette mand
Okay, det er jeg glad for, min veninde siger også du er helt unik
Har du lavet noget ekstraordinært? F.ek.s. spist lidt for meget dessert?
Nej, det har jeg ikke. Hør, hvad er du egentlig for en slags terepaeut?
Kraniosakralterepeut.
Okay. Men hvad…
Jeg hjælper dig når du har det sløjt.
Jo, det er jo generelt for de fleste behandlere…
Jeg trykker der hvor det gør ondt.
Det er jo også meget gængs…
Bare rolig, det er sundt.
Altså har du drukket glögg eller set dybt i snapsen, du lyder lidt…
Nu skal ikke, diskutere, det ikke min skyld du er her
Nej, jeg er bare lidt nysgerrig
Det ikke noget for dig, at se på mig, luk din mund og følg med mig
Okay
Tag dit tøj af og læg dig ned
Altså jeg fik at vide at det kraniosakralterapi nærmest bare var hovedmassage
Jeg kraniosakralterepeut, jeg hjælper dig, når du har det sløjt, jeg trykker der hvor det gør ondt, bare rolig, det er sundt.
Det er fint, det har jeg…
Kraniasakralterepaut
Ja, okay – hej, glædelig jul, jeg hedder Kim
Kraniosakraltereput
Det er du ret glad for at sige, var?
Læg dig ned, nøgen, og slap af – så skal jeg give dig det du skal have
Okay, det minder mig lidt om julefrokosten…
Nu tager jeg gummihandsker på – lig stille, eller jeg begynder at slå
Hey, hov, nu minder det pludselig om noget helt andet..
Hov, hvad var det, det prikkede lidt, skidt pyt, nu er det sket. Min lille sprøjte er så fin, et lille prik, og du er min.
For jeg er kraniosakralterpeut,
jeg tager dig til du skriger højt,
Jeg vender dig lige rundt
Og jeg tager dig til det gør ondt
Jeg er alternativ behandler
Jeg kan fjerne mere end dine mandler
Der er noget din doktor ikke siger
Den er gal med dine energier
Så jeg spreder blidt dine balder
Og jeg fylder dig op med krystaller
Og hvis din karma den er blevet blå
Så har jeg et kors du kan hænge på
For jeg er kraniosakralterpeut,
jeg hjælper dig når du har det sløjt
Jeg trykker der hvor det gør ondt
Bare rolig det er sundt
Der er ingen grænser for hvad jeg ka
Med min stav kan jeg rense dit chakra
Er der dårlige vibes i din bagage
Så får du lidt Jomi-Massage
Hov, du virker pludselig lidt sur
Jeg tror vi ta’r lidt akupunktur
Når jeg knipser vågner du op
Og føler du har fået et helt ny krop

KNIPS!

DEM DER GERNE VIL DANSE
December, dans, december dans
Dem der der ik´ ka dance, de skal gå hjem
Dem der der ik´ ka dance, de skal gå hjem
Dem der der ik´ ka dance, dance, dance, dance, dans, dansk, dansk dansk
Dem der ik´kan dansk, de skal gå hjem, hjem hjem hjem –
Hvor, hvor, hvor, hvor er det, det, det, det
Er ikke de de siger
Det´mere sproget i sig selv HAK Selv HAK Ihjel HAK Ihjel HAK SLÅ
Det´alt – ALLAH! — det de fortier
Det kulturen er så speciel

TAG OG KIG PÅ DIG SELV
MED DIN JULEPYNT OG DIN FRIKADELLE
OG JULESALGET SLÅR ALLE REKORDER
OG DET ER FAR DER SLÅR SØSTER HÅRDT OG
DU STÅR DER OG KYSSER UNDER EN MISTELTEEN
SØSTER FIK TÆSK, RYSTER, KAN IKKE HOLDE TEEN
OG DU HYGGER DIG MED AT SMUTTE MANDLER
MENS JEG SMUTTER FRA SAGSBEHANDLER
DU BLIVER KOLD AF AL DEN SNE OG BLÆSEN
JEG ER KUN LYKKELIG MED SNE I NÆSEN
PÅ DIT BORD HAR DU SVIN
JEG BOR SOM ET SVIN
FANGELEG EN NOGET DINE BØRN LEGER
HVEM FANGER HVEM I EN FLYGTNINGELEJR
RÅD TIL GAVER OG TING DER KAN BYTTES
JEG TÆNKER KUN PÅ OM JEG SKAL FLYTTES
JULEN ER HJERTENES FEST OG SMERTE OG TÆSK
DU BLIVER LIDERLIG AF TØJ OG STORE TASKER
JEG SUGER RØG OG TØMMER FLASKER
SIDSTE FREDAG VAR DET PAKKELEG
SIDSTE LØRDAG VAR DET SPARK PÅ MIG
DU HAR PYNT PÅ ALLE DINE GRENE
SYNES DET ER SYND NÅR NOGEN ER ALENE
MEN HVEM SKAL NÅ IGENNEM DIT PANSER

Du er mest bekymret over dine finanser
Nu er der ikke længere noget der danser
Danser Danser dans dans dans
Dem der gerne vil dance, de må ikke gå hjem
Dem der gerne vil dance, de må ikke gå hjem
Dem der gerne vil dance, de må ikke gå hjem
Ka´du ikke dansk, er det stadig dit hjem
Ka´du ikke dansk, er det stadig dit hjem
Ka´du ikke dansk, er det stadig dit hjem hjem hjem hjem
Et hjerm er der hvor hjertet er, hvor hjertet er, hvor hjertet er, Hjerte, hjerte…DUUUU

VIL DU RÆKKE MIG
Gider du række mig den der sorte?
Barack Obama?
Nej, den der sorte man kan sidde på?
Sofaen?
Nej, den der lidt mindre, sorte man kan sidde på?
Dildoen?
Nej, den der lidt mindre sorte, med ryglæn man kan sidde på?
Stolen?
Ja. Tak.
Gider du række mig det skrøbelige der?
Dit selvværd?
Nej, det der skrøbelige, hvide?
Pia Tafdrup?
Nej, det der skrøbelige, hvide, runde?
Tallerkenen?
Ja, tak.
Gider du række mig den der som kan stikke?
Kærligheden?
Nej, den der kan stikke, af metal?
Kanylen, der virker som en genvej til lykken, men som bare er en omvej til et sekund lidt før nu?
Nej, den der kan stikke og den der kan skære?
Nå, gaffel og kniv?
Ja, tak.
Gider du række mig den tunge der?
Det har jeg lært man ikke må.
Okay, så den tunge og lyserøde der?
Din mor?
Nej, den der tunge, lyserøde og spiselige ting?
He, he – øh, nå! Skinken!?
Ja, tak.

Gider du tænde for det store der?
Er dit ego?
Hold dog kæft. Nej, det der store, landsdækkende?
Smålighed og fremmedfrygt?
Nej, den der store, landsdækkende, opdragende?
Fjernsynet?
Ja. Tak.
Så sidder vi der. Med skinke, brune kartofler og fjernsyn. Ikke helt tilstede æde æde æde. KRRK ”Danisco har ændret på kornstørrelsen, så man ikke længere kan tage tingene med et gran salt” KRRRK ”Vil du være sikker på hvid jul, anbefaler vi en tidsrejse til før skifergas, forbrændingsmotor og datacentre” //BBEAT// ”Jeg så julemanden kysse mor…” KRRRRK ”I anledning af Black Friday har Røde kors tilbud på to støttegeder, et faderskabsbarn og en læge uden grænser til halv pris” Man tager en bid mere og skifter kanal. KRRRK ” Tager en bid mere og skifter. Kanal. Bid. Skift. Kanal. Vil du RÆKKE MIG SOVSEN! Stopper op. Og det kan ikke passe at det her første søndag i advent. Jeg slukker for fjernsynet, kigger op og spørger ”Vil du række mig dig?” og du er allerede på vej…

Bjarne Ingels kan bare ringe…

…hvis han savner noget andet end det der glas og stål arkitektur han går og roder med. Her er familiens første forsøg ud i perberkagehus, og det blev så relativt vellykket (kun én vabel, og ét grædende barn) at det nok skal udarte sig til et mere omfattende byplaneringsprojekt næste år. Kønt? Ja, hvis man er blind – og superhyggeligt 🙂

Jule kommerJule kommerJule kommerJule kommerJule kommer

Ingen billeder

Mit kamera er sendt til rep. Sorry. Så der er ingen billeder af:

Ungernes pebernødder
Den udendørs julepynt
Min nye frisure
Erlas morgenyoga
Ungernes nydesignede tøj
…men måske man er heldig, og kan få det med på juleferie…

Klogere blev vi da

EdCamp kan anbefales som koncept. Det blev til en aften med henad 40 interesserede lærere, ledere, forældre, pædagoger og konsulenter i en skøn blanding, som fik diskuteret otte emner relateret til undervisning. EdCampens rammesætning, med at deltagerne skaber indholdet for dagen / aftenen på stedet, var super. Det krævede lidt opvarmning, men alle var superglade bagefter. Og det betyder sørme at jeg kan børste en stor, fed abe af mine skuldre, og sænke dem en my. Nu er der kun liiiige en opgave, noget undervisningmateriale til ICE-Projektet og en demokratifestivalshjemmeside udover arbejdet. Det er jo ikke så galt.

Air-Maybe

Air-BNB er en fin opfindelse. Jeg har både tjent penge på det, og brugt det selv tre gange, med varierende held. Lejligheden vi lejede i Odense var så lidt en miser, men det skyldtes nok mest naboleget, som i høj grad var iklædt både fysisk og åndelig beton, og lod til at være inficeret af Albani-intelligens, nabofester og trafikalt soundtrack. Næste gang kigger jeg lidt mere grundigt på omgivelserne – eller spørger direkte til det.

Anyway.

Kæresteweekenden var en succes. På nær at succes bruger man jo ofte i forbindelse med en økonomisk målrationalitet, i og med succesen kan kvalificeres i forhold til indfrielsen af de opstillede mål. Nuvel. Vores kæresteweekend havde ikke eksplicitte mål – okay lidt – men ikke udpræget. Det var mere softcore over i retning af at skulle hygge os. Og se, det kunne vi sagtens finde ud af. Lækker brunch, masser af asynkron juleshopping, afbrudt af “Giv mig en øl inden jeg slår en kassedame ihjel”-pause, samt en meget fin anekdote om min tissetur gennem Magasins uendelig labyrint, sammen med en fremmed herre. Long, but not exciting story. Aftensmaden var også god – og aftenens store finale, den klassiske koncert med film til, var på alle måder en stor og vild oplevelse. Koncerten havde været udsolgt i flere uger – og det var formidablet at opleve 74 musikere+mandekor give den fuld spade, eller Fortissimoforsatan, til Johnny Depps udskejelser. Det sku’ i prøve. Da jeg et par dage senere var til middag med en af dem fra koncerthuset, fik vi da også en længere snak om at her var da vist en genre der kunne byde på flere udsolgte dage – film som Rumrjsen 2001, Schindlers Liste og Starwars, for bare at nævne et par stykker….

Nå. Hvor kom vi fra? Kedeligt spørgsmål. Spørg hellere hvor vi skal hen. Men ikke helt endnu, for jeg vil lige hæve røsten i benovelse over Troels og Clarissa, som passede ungerne imens. Det gjorde de jo skræmmende godt. De nåede at bage kage, lave tekstiltryk, gå i svømmehallen, gå til springgymnastik, se film, spille brætspil, læse bøger og lege. På én. Fucking. Weekend. Det er satme ikke nemt at hamle op med. Og når så Troels engang finder ud af hvilken vej han skal vende pikken, så han kan få nogen børn, så står jeg jo så der og skal prøve at leve op til mr. and ms. Superonkel og  Superfaster. Ikke et ord om ADHD. Men ungerne er mere end glade for at slippe af med mor og far i en enkelt weekend, når det er Troels og Clarissa der vanker. Just saying. Så hurra med flødeskum for dem, det er fanme fedt at have nogen der i den grad gider børnene og kan finde ud af dem – det er gensidig sjov på højeste plan 🙂

Godt så. Så siger vi godt. Skal vi holde eller skal vi ikke holde? (Skriv navnet på den danske sanger, jeg netop fik dig til at tænke på, i kommentarfeltet) . Tak for alt.

Blast from the past

…sidder og laver et undervisingsmateriale til Odense Centralbibliotek og finder pludselig mine gamle tekster på nettet fra dengang i 2009, hvor jeg var med i daysofartandlove…

Du skubber til døren og vinden når lige at gribe den; giver den et ekstra smæld og
jeg kigger på dig og siger “Det er de uventede knald jeg bedst kan lide ved dig.” Vi
standser op og ser på børnene der leger med sandet, og jeg giver dit hånd et klem og siger
“Tror du vores sand løber lige så let om ti år?” Fuglene er vågnet og du tror de fortæller
om smukke ting og jeg smiler til dig og siger ”Fuglene lyver kun om natten.” Bordet var
gammelt efterhånden og det trængte til en kærlig hånd og varmepistolen brændte sig ind
til træets årer og jeg siger “Dine årer minder mig om floderne vi svømmede i, før fremtiden
kom over os”. Dagen lukker sig om os, du ligger og fylder næsten ingenting i hængekøjen og jeg kigger mod trækronen og hvisker til dig “Se, vores birketræ vinker til os når det blæser.” Mit hjerte har slået i takt med dit åndedrag i mere end tusinde nætter og jeg elsker at nå dig, lige inden du er vågen, og hviske ord som du tror du har drømt og i dag er det “Jeg elsker dig mere, for hvert et år der vokser ud af din krop.” Maden får os til at blive døsige og vi kan ikke tage os sammen til at rydde af, så istedet sidder vi og se på vandhanen der drypper og jeg fylder rummet med “Det er dryppene vi bemærker, men stilheden imellem dem fylder mest.” Og katten har igen lagt sig foran kakkelovnen og du frygter en glød vil skabe lys lue og du kigger forvirret på mig og siger “Jeg vil føle mig mere sikker på os to, hvis vi ikke vi var så brændbare.” Og den dag, da du glemmer vinterens hårdhed og bevæger dig ud uden omtanke, da ringer du og skriger “Hent mig, inden min hud falder i et med verden.” Og i dag siger jeg “Ja.” hver gang jeg mener nej.

Åh, Johnny.

Vi skal på kæresteweekend næste weekend. Og mens ungerne nyder at blive passet af Troels og Clarissa, har vi fundet en lækker lejlighed – og lørdag skal vi en lidt sjov ting. Vi skal ind at se Pirates of the caribbean, men med Odense Symfoniorkester som levende soundtrack. Det er da et ret fedt clash af fin- og populærkultur. Og så må vi se hvad weekenden ellers bringer, en ting er sikkert – vi trænger til lidt tosomhed på den fede måde 🙂

PiratesOfTheCaribbeanWallpaper800