Månedsarkiv: december 2005

Holbæk

Udgivet den af
Svar

Vonandi hafa allir haft thad gott yfir jolin. Vid thøkkum audvitad kærlega fyrir okkur – vorum mjøg anægd med okkar jolagjafir øll, tho ad Óliver hafi nu bara fundist mesta sportid ad tæta jolatred :) Nuna erum vid i Holbæk og til ad syna hvad Máni er ordin stor og utsjonasamur kemur her ein litil saga:
Kim for a fætur med strakana i gær og mamma atti ad fa ad sofa adeins lengur, um 8 leytid fannst Mána nog komid. Hann segir vid pabba sinn ad hann se svo agalega threyttur og verdi ad hvila sig og sofa og kura og pabbi hans fellst a ad hann skridi undir sæng med mømmu sinni, ef hann er alveg hljodur og bara leggst til ad hvila sig. Um leid og minn madur er svo komin undir sæng byrjar hann: “mamma, viltu ekki syngja kalli litli køngulo”, “mamma ætlardu aldrei ad fara a fætur”, “mamma ertu ekki vøknud” (med tilheyrandi puttum i augum ad yta augnlokinu upp….). Svona er nu thad. Utpældur gaur. En i dag for mamman a fætur med drengina og pabbi sefur. :)
Thad er allt hvitt og vid buin ad vera a snjothotu i 2 daga nuna. Thad er svo rosalega fin Mána brekka her rett hja og i gær adur en thad dimmdi alveg for Máni og renndi ser nokkrar ferdir med Óliver. Their litu nu reyndar badir ut eins og thetta væri svolitid stressandi dæmi :)
i kvøld verda svo jol aftur. Øll børnin hans Lars og barnabørn, ønd og risalamande og allt heila klabbid. Vonandi eru allir i godum gir fyrir 2006 – heyrumst bradum aftur. Snjokvedjur hedan, E

Jólafrí­

Udgivet den af
1

Hurra komin i jolafri.
Stine er lasin svo hun gat ekki passad strakana i dag, svo vid erum bara komin heim. En vid gatum bordad med i skolanum i jolamatnum og svona adeins “minglad”. Thad var bara fint nok eins og madur segir. Kannski heppnast thessi sala sem vid erum med i gangi – eg reyni samt ad vera ekki of bjartsyn fyrr en thetta er alveg komid i hus…. en thid megid krossa fingur, taka okkur med i bænirnar ykkar og hvad annad sem ykkur dettur i hug. Allur styrkur vel thegin. Hugsa ser ef vid erum laus ur thessu 1.feb. Say no more.
Eg vona samt ad eg verdi ekki med hnut i maganum ut af thessu øll jolin. Svo nog um thad. Thetta test sem var her a sidunni og Kim fann, var ekkert fyndid, thvi ad allir sem høfdu profad eru svona rosalega skotnir i konunum, mønnunum, kærustunum sinum ad thad var ekki einu sinni neinn nema eg sem skrifadi Brad pitt. Thad kom mer nu samt i jolaskap, ad thetta virdist vera svona – eitt enn gott i heiminum. Og i gær fekk eg jolakort fra Gumma frænda, sem eg hitti fyrir tilviljun a thriggja ara fresti. Hann vissi ekki ad vid værum buin ad eignast Óliver og fra thvi ad eg sa hann sidast hefur hann lika eignast strak og viti menn…. hann heitir lika Óliver. Thad fannst mer snidugt.
A morgun førum vid til Ebeltoft til mømmu hans Kim. 28. førum vid til Lars pabba hans Kim i Holbæk. I Ebeltoft verdum vid bara med simann hans Kim 0045-60645465. Hja Lars verdum vid lika med thann sima, en thar er lika venjulegur simi med numerid 0045-59484924. Og svo virkar mitt numer alveg til 24.desember.
Svona nuna tharf eg bara ad fara ad pakka og taka til, svo thad verdi i lagi ad koma heim aftur eftir friid. Vid óskum ykkur gledilegra jola og farsældar og hamingju a komandi ar. Hløkkum til ad sja alla.
jolahjol, E

Islandsk Morfar

Udgivet den af
3

Erlas morfar er en gammel distingveret herre. Min mor synes ligefrem han er smuk – han er indbegrebet af stovt alderdom, dybe fjorde parret med årringe og snebeklædte fjelde. Og det kan være han har frosset sin hjerne lidt for dybt under der frosthvide hår. Ihvertfald skete der for nylig det at manden faldt og slog sig. I sig selv en tragisk hændelse, men han skulle fanme ikke til noget sygehus eller andre kvaksalvere. Istedet slæbte han sig hjem med blod dryppende fra sit gamle hoved, og lagde sig ned for at moder natur ligesom skulle få en chance for at udbedre skaderne først. Da den gamle mand så havde ligget i 36 timer, uden tørt eller vådt – ja så fandt familien ham så. Og stadig ikke noget med sygehus. Han ville dog gå med til at spise lidt. De lavede derfor en fin burger til ham, men i det han bed i den, så knækkede hans tænder – ak. Han himlede op om at de bare kunne lade være med at give ham sådan nogle hårde burgere, men da de gik ham lidt på klingen efter at have undersøgt tandstumperne, så måtte han jo give sig. Okay, han havde godt nok knækket sine tænder for et par år siden. Og nægtet at gå til tandlæge. Og selv prøvet at sy dem sammen med tandtråd. Og jo, det var måske ikke så holdbart, men det var altså stadig burgerens skyld…Det er islandsk stædighed. Respekt til den gamle, jeg synes han klarer distancen i fin stil.

Og ja, jeg kan jo næsten ikke vente med at komme til sagaernes land. :-)