Undskyld, Island.

Det er med bedrøvelse i tastaturet at jeg desværre må meddele at en af de mest indlysende årsager for Islændinge til at besøge Danmark, nu snart er en saga blot. Stedet har igennem mange, mange år været samlingspunktet for mange islændinge, unge som gamle, og stedet har gennem deres kulinariske indsigt formået at skabe både glæde og tryghed hos sine islandske gæster.
Glæden har nok først og fremmest været forbundet med stedets lave priser, noget som enhver islænding værdsætter, men også de fine omgivelser og isbaren har haft sin betydning. Trygheden har derimod indfundet sig i form af menukortets stædige insisteren på simpel mad, som ikke bliver berørt af menneskehænder undervejs, men istedet blot opvarmes direkte fra fabrikken – sådan som en stor del af den islandske madkultur også er. Så hvis du er islænding og vil nå at nyde din sidste nadver på Jensen Bøfhus, så skynd dig – for snart er det Thai.

Lidt anderledes dage

Jo, hvorfor er de lidt anderledes. Bl.a. fordi Óliver besøgte moster (som han kalder Raggí) fra mandag ved 17 tiden, hvor han overnattede og ville ikke hjem tirsdag, så moderen måtte hente ham 19:30 og sige, at nu ville hun altså have ham hjem :). Lidt billeder fra Ólivers tur:

Åbenbart rart at være lidt midtpunkt, når man ellers er i børnehave og tilhører en familie på 5.

Men det betød at vi mandag, jo kun havde 2 børn og fik min søster, kæreste og Arnór Breki til middag.  Rigtig hyggeligt og stille og roligt. Og tirsdag tog Máni hjem med sin ven Ivan, så mellem 16 og 19 havde Kim og jeg kun 1 barn herhjemme og vi vidste ikke rigtigt hvad vi skulle gøre ved os selv. Rar luft :).

Ellers er min barsel ved at være slut og det er en mærkelig følelse. Både fordi at jeg jo ikke skal tage mig af datteren hele dagen, som jeg plejer, men også fordi at det måske er sidste gang…. selvfølgelig aldrig sige aldrig, men…. at jeg er på barsel. så skal jeg begynde på job på mandag. 30 timers matematikundervisning. Lære 6 hold elever at kende og forberede eksamener ol. for en meget kort periode. Det skal nok blive ok, men lige nu virker det lidt overvældende. Heldigvis får jeg en blid start, da jeg begynder med en hel ganske almindelig undervisningsuge, men så kommer der 3 temadage og årsfest og så påskeferien. Så jeg må bare bide tænderne sammen, smile og selvfølgelig bliver det også godt at komme lidt ud blandt voksne :).

Nåh… skal til møde på skolen – ha’ det godt

Lyden af 5 år…

Denne her post har fået ID nummer 1001. Hvilket vil sige at den forrige post egentlig burde have været fejret med gevaldigt humør, da den var post nummer 1000. Lidt ærgeligt at den så hedder ugen fra helvede. Til gengæld fandt jeg så også ud af at det ikke helt passer, for da jeg ville finde min første blogpost på emtekaer.dk, så fandt jeg ud af at systemet ikke havde talt fra post nummer 1 fordi vi har flyttet udbyder, emigreret databser osv. et utal af gange. Så vi udsætter den store fest til den 30. maj 2008. Så er det nemlig 5 år siden jeg skrev den første blog post. Som i al sin enkelhed lød:

Gad vide om det her virker – det elektroniske a4 ark til pludselige indfald…

Og det gjorde det jo så. Vi har haft 7.269 besøg siden december sidste år, et gennemsnit på omkring 50 travle besøgende pr. dag (de bruger kun ca. 1 minut og 32 sekunder på hjemmesiden). Der er blevet skrevet 1423 kommentarer, top-søgeordene til at finde os er på en 1. plads: erla ingvarsdottir, på en 3. plads: kim linnet og på en fin 6. plads: “freelesbian” og 35 % af jer bruger firefox. Men mere om alt dette den 30. maj.

Ellers går det godt. Jeg har min sidste uge på arbejdet og glæder mig til at gå på barsel for første gang i mit liv. Ikke at det bliver den rene afslapning, men jeg glæder mig til at have dage hvor jeg ikke skal have dårlig samvittighed over ikke at have lagt planer. Selv om jeg selvfølgelig har indtil flere små-projekter der skal afvikles (oldefars bord skal laves færdigt, Röskva skal lære at kravle, gå, spise og læse, jeg vil begynde at producere netundervisning og så er der en hushandel og en flytning der skal planlægges).

Den seneste uge er jeg så også blevet opdaget af det islandske undervisningsmateriale forlag og jeg har nu to gange været inde og læse tekster ind til materiale for 10. klasserne her på øen. De gode gamle DAYO-FM dage har givet god træning, og de er ret forhippede på at bruge mig noget mere inden vi tager mod DK. I samme åndedrag udnyttede jeg chancen og viste dem noget materiale jeg selv har flikket sammen omkring brug af musik i danskundervisningen og det lader til at de har lyst til at udgive det næste år. Så det er jo spændende. Og hvor var det dog superfedt at sidde med hørebøffer på igen i et radio/lydstudie. Jeg elsker at lege med lyd. Jeg bliver nødt til at se hvad der er af lokalradio i Svendborg. Så kan jeg farve mit hår sort og sige “Godnat Danmark, hvorend du er…” hver onsdag kl. 01:30 ligesom i de gode gamle dage på Nørrebronx.

Nå, videre bare videre mand….

Ugen fra helvede

Det sker en gang imellem. At alt, hvad der overhovedet kan gå i sync af ufede ting, de ligesom beslutter sig for at gøre det. Murphy skulle skydes. Og i denne her uge er der afslutning på mit sidste semester på skolen. Lidt sørgeligt, og nej man vænner sig ikke til at sige farvel til eleverne. Og i et skolevæsen der er mere besat af prøver end både Finland og Mr. Pisa himself tilsammen, så betyder det at jeg skal rette 65 prøver og skrive ca. 650 forskellige karakterer ind i systemet. Simultant har min stakkels kone så lagt sig med halsbetændelse, Röskva har øjenbetændelse og de to store var hjemme mandag og tirsdag. Lejligheden sejler og trætheden er overvældende. Men som Erla siger fortrøstningsfuldt : “This too will pass”. Og hun har da ganske ret. Man må vel bare sætte den ene fod foran den anden – og når man står i lort til halsen, er det dumt at hænge med hovedet. Så videre bare, videre mand. Nu vil jeg gå ind og lave mig en tredobbelt stærk ekspresso, og så se at få rettet de sidste 25 prøver…

"Kite fast and live slow. Thats it."

Min lillebror, Troels, blev så stresset af nano-teknologi studiet på universitetet og det hårde kollegie liv, at han blev nødt til at tage til Marokko i 14 dage for at kite surfe. Jeg håber han har fået det godt igen 🙂 Det er ham der hopper i sand omkring 03:12…

Og siden de nu ikke skammer sig over at promovere deres firmaer, de kære ungersvende Troels var med, så smider vi da også lige lidt karma efter dem.

Emtekaer.dk anbefaler hermed disse to firmaer, hvis du er interesseret i kitesurfing:

eclipsekites.dk og royalkiteboarding.dk.

Boyz need toyz…

For det meste når man kommer med en kvittering i hånden, en bestemt mine og noget halvgammelt lort i hånden, så gar de fleste ekspedienter i en slags Rambo agtigt forsvarposition og prøver at fratage en al livslyst ved at begynde at tale om månedslange reperationer og om at der er gået mere end de 9 dage garantien gælder…

Ikke her.

Jeg havde selvforskyldt brændt min eksterne media-harddisk af, ligesom jeg gjorde med min mobiltelefon, fordi jeg lider af en tvangssygdom som hedder “alle opdateringer til en given firmware SKAL installeres”. En typisk Kim Linnet. Godt der ikke findes firmware til vvs-installationer og biler. Og jeg traskede slukøret ned til butikken med mit blonde hår og stak dem en lille hvid løgn om at den underligt nok bare var stoppet med at virke, fra den ene dag til den anden. De kiggede overbærende på mig og mine briller, og sagde at det skulle de kigge på. Da jeg kom tilbage 5 dage senere for at begynde at være irriterende, så stak han mig uden videre en spritny model til erstatning og sagde “God weekend…”. Hvad kan man gøre? Jeg smilede fjoget og sagde “i lige måde.”

Så nu har jeg fået den nyeste Abigs Media Harddisk med HDMI 1080 dpi udgang, WMV HD understøttelse, Optisk udgang, LAN forbindelse, FM Audio out og USB 2.0 Host funktion. Meget, meget smart. Ikke et stykke teknik der er særligt udbredt i DK, men enhver mand islænding over 16 år med respekt for sig selv har en. Så hvis vi skal købe en med til jer i Danmark, så sig til 🙂

DAMP

Ja, nu er vi tilbage herhjemme i den islandske vinter. Og vi fik kigget huse og set nogle vi godt kan lide. Så det bliver spændende at se hvad det hele bliver til. Vi snakker og drømmer og så begynder Kim at tale om hvor fedt det bliver at invitere folk hjem og at vi skal da holde en god indflytterfest. Jeg smiler og nikker og går i indvendig panik. Hvorfor er det at jeg bliver 80 år når Kim nævner fest…????? og begynder at tænke på naboer, larm og fulde voksne og jamen hvor skal børnene være???? Så slap dog af!!! ja måske, men i hvert fald skal Kims venner vide, at der ikke skal laves nogle numre i mit nye hus (hvorend det så er), …. SÅDAN så er det på plads. Må virkelig arbejde med hende der den bange bedstemor der bor inde i mig og trives med bekymringer og angst… (nogle gange velbegrundet).

Men lige nu er her dejligt stille. I aften talte vi om Mánis behov for at løbe og i den anledning kom Kim til at afsløre at han måske ville tro at han havde fået betegnelsen DAMP, hvis det havde været oppe i tiden den gang. Jeg kendte jo ikke Kim som barn, men må indrømme at nu jeg kender ham som voksen, er det faldet mig ind et par gange eller to…. 🙂 Men nu er min dejlige DAMP mand ude, hvilket også er godt en gang imellem, så en dame kan sidde helt stille og læse i en bog eller stå på hænder. Alle tre børn sover og har gjort siden 20:45 og det er en luksus, af helt ny karakter. Normalt har jeg selskab af Røskva tøsen i aftentimerne. Måske er hun blevet tilpas tidsforvirret over Danmarksturen at hun nu vil sove om aftenen.

I dag var Óliver hjemme med øjenbetændelse. Meget stille og rolig. Hvilket jeg håber at han også er på lørdag når vi skal til gymnastik. Han er ellers den uopdragne, lidt fede dreng på holdet, som ikke gør som de søde damer hvisker til ham at han skal. Føler virkelig ikke at mit hundetræningskursus slår til der… men i dag hyggede vi og tog ud og spiste med Ingibjørg, Inga Lára og Sólveig Edda. Frokost og det var skønt. Tøsefrokost. Så var vi lige ogver og se søster Sólveigs nye lejlighed og bagefter hjemme hos Inga Lára. De kommer til at bo tæt på hinanden og det ser utrolig hyggeligt ud. Men jeg bliver langt væk. Føler mig lidt udenfor. Det hører med.

Nu vil jeg kravle i seng. Det har været en travl uge, men energien er så småt ved at vende tilbage. Mandag var jeg ved lægen og få medicin og kremer til min hud i ansigtet. Hvorfor har jeg ikke gjort det noget før? Mærkeligt. Og så kom drengene jo hjem der. Tirsdag mødtes jeg med 2 af mine kollegaer, der også er på barsel og tog så på kursus i småbørnsmad og økologi i et par timer. Dagen i dag har jeg lige beskrevet og i morgen skal jeg mødes med 2 af mine barndomsveninder og kusiner, da den ene er i landet og ellers bor i Sverige. Fredag er børnehaven så lukket og så er det lørdag, hvor den står på gymnastik og så videre til Akranes, at hjælpe store bror med at klargøre sit nye hus. Underligt som alle folk flytter. Hvis ikke jeg havde boet her de sidste par år, ville jeg ikke ane, hvor nogen boede.

nåh! God nat, fra Bedstemor And