Krølle og Perle øver violin
Krølle synger med sit kor:
Oliver spiller sin solo i Mall of Berlin
…blogbogstaver fra det sydfynske
Krølle og Perle øver violin
Krølle synger med sit kor:
Oliver spiller sin solo i Mall of Berlin
Bare rolig, vi har ikke slået det helt ihjel, men birketræet er blevet ganske heftigt beskåret, så vi igen kan få lidt lys i haven til sommer…
- Ingen kommentarer til Bye, bye birkeErla havde jo fået et godt tilbud fra mor, så hun tog Röskva med til Rom – og imens tog mig og Máni så med Óliver og garden på koncertturné til Berlin. Det mindede meget om de ture drengene har været på med efterskolen, så det var nemt at finde rundt i. Der var masser af bushygge og fællessang, koncerter med garden, råhygge på hotellet og god mad. En af aftenerne spurgte jeg om drengene ville med ud at bowle, og det synes samtlige teenagere så var en god idé, så jeg endte med at tage en mor og otte teenagere ud i Berlins natteliv, for at finde et bowlingcenter. Der var gang i gaden. Derudover fik jeg også endelig set monumentet for de myrdede jøder, Treptow park, DDR Museet og Mauermuseet, altsammen ting jeg ikke har set før, trods en del ture til Berlin.
Det er en lækker by – nem at komme rundt i og med nogenlunde humane storbypriser. Det ville være fedt hvis der var lidt flere små butikker istedet for alle de mange indkøbscentre, men måske har jeg været i den forkerte bydel. Lidt billeder til at fornøje jer med…
- Ingen kommentarer til Tur til Berlin
Jeg har en trompet på loftet. Og en god guitar på væggen. Og fuck dem begge to. De håner mig – indkøbt på dage, som de er, hvor jeg tænkte at jeg denondelynemig skulle til at spille noget trompet / spille noget guitar / køre noget mountainbike / male noget mere… Nuvel, jeg er sikker på jeg ikke er den eneste mand med i byen med ubenyttet gear, købt i et svagt øjeblik af drømsel og forhåbbelse. Og så kunne man håbe på, at man blev klogere, for det ville dog være billigere ikke at skulle falde for fristelsen og bare leve et simpelt liv, hvor man kunne plante sine kartofler, klæde sin børn i noget soldit H&M tøj og vadmelstøfler og så ellers være tilfreds hvis lønnen gik ind, øllene var kolde og der var flere orgasmer end uger i hver måned. Men det er så nok bare lige (endnu) et af de områder hvor jeg har plads til forbedring. Så hvad har jeg nu drømt om og købt? Ikke noget. Det er bare fordi InDesign står og griner mig i ansigtet, med udkastet til en undervisningsbog i dansk, som ikke engang er 10% færdig. Og jeg ville så morderlig gerne kunne tage mig bare en anelse mere sammen på den front. Det er ren halvfed pik og overkogt spaghetti. Virkelig slapt og ubrugeligt. Og nej, det er ikke (s)tanken der tæller.
Men for ikke ligesom at slå sig selv alt for meget oveni hovedet, så finder man jo på undskyldninger for hvorfor det ligesom ikke går med de der visioner og der ikke er fuld rejsning og al dente på bogprojektet. Og en af undskyldningerne er en gammel last. En ubrugelig, gammel last, som har forfulgt mig i snart mange år, og som blev vækket i en boghandel i Berlin. Fascinationen og indkøbet af ultrasmal litteratur og lysten til selv at udgive ting, som måske aldrig vil blive læst og solgt, men som vil findes. Og jeg er jo hverken den første eller sidste der gør den slags – det vidner min lille privat-poetiske boghylde også om, med dens PistProtta udgivelser og hjemmesyede bogbinderprojekter. For jeg tænker jo, måske belejligt nok, at det i virkeligheden er dét jeg vil, og det er måske derfor jeg ikke er kommet videre end 10% med bogen.
Men det skal sku blive løgn. Lige nu er der masser af fine, meget københavnske, mikroforlag som udgiver så smalle og usynlige ting, at der lige pt. ikke er brug for en sydfynsk aflægger. Men det skal nok komme. Og indtil da, så skal bogprojektet bare have lov til at stå og gære og så langsomt blive til en fuldfed stådreng, om det så skal tage et år eller to. Jeg har ikke travlt.
Hedonisk tilvænning har fanden skabt. Slå det op. Men hvis man nu shopper lidt rundt på nedenstående sider, så kan man da være sikker på at det ikke rammer ens litterære kranspulsåre foreløbig. Det er en ret fantastisk og levende udgiverundergrund der pulserer i vores lille land – jeg ser frem til at jeg skal derud en dag og udgive noget som ingen har set før. Men nu lige ét andet bogprojekt først…
NYE FUND
http://cultpump.tumblr.com/products
http://baggaardsbaroner.com/
http://crisguldmann.dk/
http://www.labae.org/
https://limbolibrary.wordpress.com/
https://forlagetnemo.dk/
https://ovopress.net/
http://ovbidat.blogspot.dk/
http://sidsteaarhundrede.dk/
http://virkelig.dk/indhold_v2/
http://www.vildmaskine.dk/
NÆSTNYESTE FUND
http://escho.net/catalogue/
http://www.spacepoetry.dk/
http://www.antipyrine.dk/
http://www.forlagetlesen.dk/
http://www.arkivfordetaljer.dk/
http://www.ekbatana.dk/
http://www.emancipatssionsfrugten.org/
http://forlaget-fahrenheit.dk/
http://korridor33.bigcartel.com/
http://kronstork.dk/
GAMLE KENDINGE
http://www.forlagetspring.dk/
https://forlagetgladiator.dk/
http://forlagetarena.dk/
http://asgerschnack.dk/
http://detpoetiskebureau.dk/
http://basilisk.dk/index.asp
https://pladeselskabetmelodika.com/forlaget/
http://www.moellerforlag.dk/
http://www.forlagene.dk/politiskrevy/polrevy.htm
VISUELLE BANDITTER
https://www.butikcmyk.dk/butik/
http://www.limitedworks.com/
Så var der da endelig en weekend med familiehygge. En hel søndag i solskin, som man godt nok kunne have brugt på havearbejde, men som vi fornuftigt nok brugte på os selv. Og dermed en Peter Callesen udstilling i Faaborg, et havnebad og en tur i svømmehallen. Tophyggeligt og meget tiltrængt!
- 1 kommentar til Kvalitetsmennesker med tid til rådighed…Wow, hvor en weekend. En af de der weekender hvor man bare virkelig har det godt. En weekend sammen med Marcus, Lilou, London og Havana. Med god mad, god snak og gearleg henunder aften. Med livssnakke og fælles indspark i alt det vi nu hver især går og tumler med. Videre mod en dag med Troels ombord i CPH Street Food og Copenhagen Maker. Med nørderi, experimenter, foredrag, gadgets og 3D-dimser, efterfulgt af eftermiddagsøl på plænen ved bryggen, sammen med Clarissa. Og så til sidst en reunion. 20 år siden. Hold nu op. Vi var kun seks – men hvilke seks! Det var simpelthen så fedt at se dem igen. De var stadig lige så lækre og inspirerende at være sammen med som dengang, det var god mad, fyldige minder og det var skidesjovt. Gamle albums blev hevet frem og natten strakte sig ud på den anden side af kl. 05 og endte med at morgenlyset sendte mig mod Amager og en sofa hos Troels. Men den aften sad i hjertet i flere uger efter. Nej, hvor var det godt. At høre om livets tilfældigheder, om grunden til beslutningerne, at mærke at man stadig svingede og kunne grine sammen og inspirere. At mærke man måske selv stod et sted hvor man var godt med, var glad og stolt over det man var nået til. Også selvom man fravalgte 2. prøven på Skuespillerskolen i Odense eller mistede sit kørekort en våd nat i januar for år tilbage. Alle i flokken havde fået deres turbolens, nogen mere end andre, men når man deler ungdomsårene sammen, så er der bare en anden rummelighed og kærlighed i samværet. Lækkert. Og nu går der måske 5 år igen inden vi ses – men måske er det også ok. For når vi ses, betyder tiden ingenting.
- Ingen kommentarer til Frem til tilbagetidenSå har man prøvet det. At få 114 elever til at cykle 20 km, få dem til at bygge bivuaker, grille under åben himmel, lave tømmerflåder og råhygge under åben himmel. Ikke så værst. Slet ikke værst.
- Ingen kommentarer til It’s a real jobSå er der vist ved at være etableret en slags tradition. Ungerne har nu to gange prøvet at være på besøg hos Jeppe og kusinerne sammen, og nu kom kusinerne så sydpå. De svinger faktisk rigtig godt sammen de fem, og vi havde en fed weekend med fredagshygge, svømmehal og stor fødselsdags-kendis-fest for Röskva om lørdagen. Så der blev leget, grinet, danset limbo og spist burgere – og alle ungerne var meget tilfredse. Når man nu bor et sted hvor man ikke lige kan losse ungerne afsted til pasning, så er det fedt at kunne lege kærester uden børn, bare et par gange om året. Og omvendt, så er det også dejligt at få lov til at lege udkantsonkel for kusinerne. Vi håber traditionen fortsætter!
- Ingen kommentarer til Kusinerne på besøg