I morgen tager vi afsked med Veisteinn, Erlas lillebror. Ikke for good. Men lidt. Knægten har tænkt sig at tage til USA og spille baketball i fire år. I Iowa. Jeg kan jo ikke andet end at synes det er fedt – men han kommer da til at være en mangelvare i familien. Og for ungerne har han og Troels vel sammen status – de sjove – og unge – onkler. Efter mine ture til USA, så misunder jeg ham da lidt. Der er sku fedt derovre. Efterhånden som vi har været rundt hos folk, så finder vi ud af at han ikke er den eneste. Det lader lidt til at der er en del der forlader den synkende skude. Krisen kradser ret så alvorligt for de små hjem – og da både banker og folketing er blandet uforståeligt meget sammen, så er der ingen der påtager sig skyld, betaler regningen eller kommer i brummen. Well, nok om krisen – du kan google på Icesave og læse på wikipedia hvis du vil læse mere. I dag tog vi så vores første tur på strøget. Iført t-shirt i solen. Röskva fik lov til at vælge sig noget nyt tøj i fødselsdagsgave, så bedstefar Ingvar to hende i 66 C nord, hvor hun med ukuelig selvsikkerhed fik valgt sig orange sko og en sort trøje, som hun promenerede rundt med i hele butikken. Drengene sov begge to hos moster, og da vi hentede dem kiggede Máni på mig med et skælmsk smil og sagde lidt stille “Far, vi har fået cola. En hel flaske hver.” Det var lidt vildt – og lidt forbudt. De havde nydt at være uden de strenge forældre, og fået en omgang rundvisning på et krigsskib, lækker mad og masser af forkælelse. Vores tur i sommerhus i weekenden var også perfekt. Efter en aften med grillmad og spil – og svømmetur dagen efter – så lykkedes det de fire voksne at få næsten tre timers eftermiddagslur i solen, mens alle fire børn også sov til middag. Det lyder måske ikke revolutionerende, men tro mig – med tre børn, så er en middagslur på over 10 minutter et større mirakel end opstandelsen. Udstillingen nærmer sig, dem jeg speakede for vil gerne udgive mit undervisnings-materiale og jeg har hver dag siddet i en jacuzi på 38 grader i solskin. Mmmmh, Island. Best i heimi . Nye billeder er kommet på flickr – klik ovre til højre

Valutaturist. Der er noget om det. I aften har konen og jeg spist sushi, vel at mærke fersk, frisk, islandsk sushi. 20 ruller kostede 100 kr. Og en tur i svømmehalllen, som har jacuzier på størrelse med danske børnebassiner? Det koster 10 kr. Firemands hotelværelse? 400 kr. Og sådan er det sikkert de næste mange år – og det er vist endda skruet sådan sammen at den danske krone er en af de stærkeste valutaer set i forhold til den islandske krone. Jeg må sige at det varmer lidt, når nu man er vant til at spare lid på det hele og leve uden bil. I morges tog jeg så på arbejde for første gang. Erla har lidt svært ved at se hvorfor jeg spilder min ferie på at sidde i et lydstudie og læse skolebøger op, til en løn som helt sikkert er på McDonalds niveau efter den er omregnet. Men sagen er jo, at jeg godt kan lide at læse. Den narcissistiske version er vel at jeg godt kan lide at høre min egen stemme. Nu er jeg også lærer, så jeg kan vel ikke helt undsige mig. Men der var også engang en gammel kæreste som sagde til mig at jeg havde en sådan en Thomas Winding stemme. Og nu er han jo død, og hvem skal så læse Alfons Åberg? Det skal jeg. Efter arbejde tog jeg hen til resten af familien, som støvede rundt mellem gammelt græstørv, sættekasser og bingomaskiner i den islandske version af frilandsmuseet. Det var også godt. Lidt sjovt at se hvordan den ellers frimodige Óliver blev grebet af bøjet nakke og stille sind, da han begyndte at hviske fordi vi entrerede en gammel landsbykirke. Her vidste han man skulle være lidt stille. Dagen sluttede med at Óliver tog over at sove alene hos sin bedstefar, mens jeg nød sushi med konen og derefter hoppede i svømmehallen for at møde en af mine gamle islandske venner, som er på vej til Norge. Og da far han kom hjem, så trængte mor til at gå, så nu er Erla ude at føjte med en veninde. Endnu et kryds er sat i den gode ende af skalaen! Hvad vi lavede mandag? Aner det ikke – men det var godt