Han har øvet. Og øvet. Og øvet. I mere i et år har Óliver øvet til det uofficeille DM for garder (det officeille er kun hvert 2. år, så hvert 2. år har det så Svendborg Musikkonkurrence). Og… de gik simpelthen hen og vandt. Startede dagen med at varme op nede i byen, og derefter spille på et tomt gymnasium, grundet Corona. Dommerne fik så en videostream fra hver deltagende garde – og så lykkedes det. Så her er deres vinder-nummer (som de selv har skrevet) med Óliver på trommer, klokker og andre ting og sager omme bag ved.
- 2 kommentarer til De vandt!Efterårsferie 2020
Hvem skulle nu have troet det? Corona havde lagt sig som en ildevarslende skygge i forhold til at holde en evt. reception, men fruen insisterede på at det skulle fejres – og jeg var da heller ikke synderligt svær at overtale. Jeg havde fået lov til at låne forsamlingshuset gratis, mod at jeg til et senere arrangement bidrog med noget ord. Meget passende – så vi havde planlagt en reception på 1 time om søndagen. Det blev så til et familie-party på tre dage. Både Hella, Jeppe, Martine, Troels, Clarissa, Rune og Frida kiggede forbi fra fredag til søndag – og det var tophyggeligt. Der blev både leget med de små, hygge om aftenen og under den åbne himmel legede de voksne i vildmarksbaddet med drinks og fornuftigt vrøvl. Det var virkelig dejligt at få sådan en omgang.
Og jo… Der skulle også klart laves græsker 🙂 Ret sødt at Frida helst ikke ville lave et stort et, det var alligevel for voldsomt. Og det skulle også være et glad et. Ikke sur 🙂
Fornuftig indoktrinering 🙂
Og så kom den store dag. Fruen i huset var toptjekket og havde fundet både de islandske nisser frem og juleduge, vi havde shoppet masser af godter, vi fik lavet æbleskiver og så var vi klar, med hele tre optrædende linet op.
Kåre lavede børneremsen og ridningnen. Stor succes – men det vidste jeg godt ville ramme plet.
Vagn læste op fra landsbyen og afstandspoesi – og flere blev nysgerrige og ville gerne have hørt endnu mere.
Og til sidst slammede Röskva. Very nice, hun er faktisk en ret dygtig slammer og skriver 100% sine tekster selv. Seje tøs.
Efter folk var daffet afsted igen, så havde Erla fået en idé. Hvis vi ikke kunne rejse til Madagascar, så måtte Lolland komme til os. Så vi tog til Knuthenborg, lejede en safari-hytte og nød at se på de vilde dyr i to dage, spille brætspil og hygge. Det var fantastisk vejr og det var ret skønt at nyde sin morgenkaffe 5 meter fra en flok zebraer. Hvis ikke det var for alle bilerne i horisonten, så var illusionen næsten perfekt.
På vej hjem stoppede vi lige ved Dodekalitten. Fantastisk kunstværk; hvis de dog bare ville sørge for at lydinstallationen funkede lidt bedre. Men det var flot.
Om fredagen fejrede vi 17 (!) års bryllupsdag ved at skride fra børnene og tage på wellness-ophold ved Vejle. Sådan.
feriens sidste dag blev brugt på at få Kåres anneks i kolonihaven til at blive til et anneks. Jeg elser at hjælpe Kåre med håndværk. Der er ingen planer og man bygger bare efterhånden som man kommer videre. Man snakker lidt om hvad der mon er smart, tager det bedste mål man kan, og så gør man igang. Det er som at bygge træhule igen – eller lego. Virkelig dejligt og afslappet – og meget hyggeligt. Og mon ikke det bliver helt fint alligevel? Det tror jeg.
Til sidst samledes hele familien, på nær Perle, til en omgang slask på sofaen søndag aften. Tak for en fabelagtig efterårsferie, det var lige i skabet 🙂
- 1 kommentar til Efterårsferie 2020Mod Vesterhavet
Efter en fantastisk tur til Island, vendte vi snuden mod DK og havde stadig næsten 14 dage inden første arbejdsdag. Så vi besluttede os for tage et smuttur til vesterhavet og se lidt kunst på vejen. Ungerne fik valgfrihed om de ville med, og Óliver og Röskva sagde heldigvis ja-tak. Dejligt <3
Vi startede med Tørskind Grusgrav, hvor Arne Jakobsen har 9 kæmpe værker stående. Vi var positivt overraskede. De er monumentale og området er hyggeligt at gå tur i, så vi fik frokost og fik vandret i en lille times tid.
Derefter kom turen til Artland, en skov 35 km. udenfor Herning. Wow! Det var fantastisk og vi skal helt sikkert tilbage. Skoven var fyldt til randen med kunstværker, både store og små, og der var rigeligt både at se på, røre ved og tale om. Vi var der i ca. 3 timer og kunne godt have været der længere, hvis ikke det var fordi vi lige skulle nå et vandrehjem i Ringkøbing. Men vi kommer tilbage – og anbefaler det helt klart her fra 🙂
Den første aften boede vi på Danhostel i Ringkøbing. Fedt sted med både poolrum, badminton, bordtennis og lækre værelser – og tæt på byen. Om aftenen forkælede vi os selv med lidt lækkert asiatisk nede ved havnen og dalrede rundt i aftenskumringen.
Næste dag besluttede tog vi så på strandcamping. Vejret var fint, så vi hoppede i Vesterhavet og legede med bølger, hoppede i klitter og fik os en smuk solnedgang. Der er noget ved Vesterhavet som jeg er dybt forelsket i, så det er altid rart at få et skud af det indimellem.
Undervejs så vi også lidt andre jyske stoltheder…
Vi sluttede af med at se Vadehavscentret. Egentlig ville vi også have set Tirpitz, men det var Coronabooket, så det må blive en anden gang. Men Vadehavscentret var også ret fint; analogt og sanseligt i sin kobling af træ, siv, metaller og digitale projektioner, sammen med masser af skjulte højttalere med fuglefløjt og bølgeskvulp. Og så et arkitektonisk mesterværk af en stråhytte.
Og efter blot tre intense dage, så gik turen igen mod Svendborg…
- Ingen kommentarer til Mod VesterhavetMagien mod nord
Coronaen lettede sit tag, så der blev åbnet til Island. Eneste krav var en test i lufthavnen. Er du sunshine hvor var det ubehageligt – men vi slap igennem alle sammen. Og hende i midten? Maja, Mánis kæreste, kom også med i den første uge…
Landet i solskin i Akranes i Amma og Afi Isbjørns hus. Det er fedt at se hvordan ungerne bare indtager stedet og nyder det. Der gik 10 sekunder, så var de strøget ned på stranden og klipperne.
Næste dag tog vi i sommerhus med Afi og Amma Ingibjørg på Snæfellsnes. Et meget smukt sted, ca 2 timer fra Reykjavik. Med søstre og deres børn, blev vi hurtigt 17 mand – det krævede også en campingvogn og to telte 🙂
Af en islandsk sommer at være, så startede vi godt ud – og kunne endda spise udenfor. Luksus!
En gåtur efter aftenmaden på 1 time kan godt inkludere en ATV, et vandfald og tre glade unger med morfar…
Området omkring Snæfellsnes byder også på muk natur, her er det Stykkisholmurog vejen dertil.
På vej mod gletcheren for enden af Snæfellsnes, er der en klipperevne. Olli og Máni var så eventyrlystne at de forsvandt ind i bjerget og jeg måtte efter dem. Fandt dem, da der begyndte at dukke is op inde i fjeldet…
Klar til madpakke – hele flokken 🙂
En tur op på gletcheren. Den har trukket sig ca. 300 meter tilbage fra den vej der tidligere gik langs kanten.
Vandretur på den sydlige side af Snæfellsnes.
Og så hjem til sommerhuset til velfortjent aftensmad ved sommerhuset – her med Jóndi og Afi i køkkenet.
En dag tog vi så til Eldborg, en udslukt vulkan, som ligger i en nationalpark i nærheden.
På nordsiden ligger Kirkjufell, et fjeld som blev berømt, da det indgår i serien Game of Thrones.
Inden Maja skulle rejse hjem, så sluttede vi af med lidt tid i Reykjavik og så den gyldne cirkel (Geysir, Gullfoss og Thingvellir). Den gyldne cirkel er nu altid et hit.
Maja tog afsted mod syd (Mallorca) og vi tog mod nord til Seljanes.
Seljanes er 5 timer fra Reykjavik og kræver Jeep, da de sidste 90 km. er grusvej, hvoraf de 10 nærmere er klippevej. Men der smukt – og ingen mobildækning, hvilket helt klart er noget af det smukke ved stedet.
Vi ankom i smukt vejr, stadig varmt nok til at spise ude – og igen var vi 18 mand høj, med masser af søskende, fætre, kusiner og småbørn – dejligt 🙂
Min morfar og mormor havde en gård da jeg var lille. Jeg elskede at komme der. Og ja, vores tre unger elsker at være i sommerhusene på Island, men særligt ham her – jeg tror han er lykkelig.
Og far skulle da også prøve, man er vel ikke for gammel til at synes en traktor er sjovt 🙂
Forrige år gav Afi Isbjørn en kvinde lov til at slå en mongolsk Jurte op på grunden. Vi blev nysgerrige og måtte besøge den. Så vi gik ind i jurten og besøgte den lokale islandske kvinde og hendes udenlandske hippievenner fra Canada og Østeuropa – og pludselig opstod der en stemning, eller det vil sige at vi var så mange, at det ville da være synd ikke lige at udnytte chancen for en åndedrætscirkel. Fik jeg sagt at vi var en del? Inklusive onkel Ingi på 70 og fætter Raggi på omkring de 40? Forestil jer islandske mænd, der uforvarende komme til at deltage i et mindfullnes kursus i en mogolsk jurte, hvori der indgår øvelser som “send dette papir rundt så lydløst som I kan” og “træk vejret dybt og sig så en tilfældig lyd på udåndingen”. Fætters øjne var vilde, men der var ingen vej væk – og Óliver havde mere end almindelig svært ved ikke at kaste sig rundt i krampelatter. Meget, meget uforglemmelig oplevelse. Som blev fint rundet af med at vi fik et rødt garnnøgle rullet ud, som var vores fælles navlestreng – som vi nu skulle lave til et stort musikinstrument, ved at hænge ting fast, som vi fandt på stranden. Uforglemmeligt og godt for mit chakra.
En anden aften lavede vi bål. Det var også godt. Det blev så varmt at de indkøbte skumfiduser skulle grilles med 3 meter lange stænger. Så måtte man jo lave dem, med det man kunne finde.
Amma og Afi Isbjørn i en stille suntd.
Hele flokken – i passende, islandsk sommertøj 😉
Onkel Vestieinn tog ungerne ud at sejle.
…men så kom syndfloden. Det regnede uafbrudt i 48 timer – og med en undergrund af klippe, så kan vandet kun komme væk på overfladen. Så var på med regntøjet til en gåtur – og så ellers indendørs hygge.
Faktisk regnede det så meget at det næsten blev et problem, på grund af jordskred og oversvømmede veje – men vi klarede det.
Di sidste dage blev brugt i Reykjavik, med en smuk gåtur op ad Helgafell, masser af svømmetur i de udendørs, opvarmede svømmehaller og almen råhygge.
Og så så vi Ingvar Freys lille nye – kun tre uger gammel. Nurh.
Tak for en fantastisk ferie, kære islandske familie – I er vores andet hjem, og vi er meget taknemmelige <3
- 1 kommentar til Magien mod nordÓliver 15 år
Han har desværre ikke været helt på toppen, men med et par piller og en dyne-kur, så lykkedes det heldigvis Óliver at få fejret sin 15-års fødseldag i ornli’ drengestil, med 15 drenge inviteret på vildmarksbad, fifaturnering, spillemaskineturnering, brætspil, burger og almen råhygge. Som den tænker han er, så var han selvfølgelig lidt i tvivl om det hele nu var godt nok – men det var det. Og det fik vi ham heldigvis også overbevist om, så han var glad for både gaver og aftenhyggem. Nu har vi snart tre teenagere i huset – og heldigvis er de dygtige, søde og sjove alle tre, omend de da gerne måtte interessere sig en anelse mere for støvsugerens mange anvendelsesmuligheder eller brugen af et komfur. Can’t have it all 🙂
- Ingen kommentarer til Óliver 15 årTur til Trysil.
Jeg skal til kiropraktor i morgen. Men det var helt klart det værd. Bedste skiferie i mange år. For første gang afsted med venner og det hele gik ligesom bare op i en højere enhed. Bilen læsset med mad hjemmefra, hyggelig hytte med sauna og fin plads til alle ti – og så en uge, som overraskende bød på både snefald om natten og høj sol om dagen. Brætspil og film om aftnen og en flok store børn / teenagere som gik fint i spænd med både hinanden og de fire medbragte voksne. Og så endnu en luksus; vi boede i gå-afstand til liften, det har vi ikke prøvet før. Det var godt nok også luksus. Jeg fik heller ikke lært at stå på snowboard denne gang, men jeg tror jeg fik lært at jeg skal lade være med at prøve. Det lader dog til at Röskva er på vej til The Dark Side, men så kan hende og Óliver jo også stå sammen næste gang. Alt i alt en helt fantastisk tur. På vej hjem kiggede vi forbi Jondi i Göteborg, der som altid forkælede kulinarisk – og så de to krudtugler, der var pepglade for at se de danske fætre og kusinen. Det gør vi gerne igen 🙂
- 2 kommentarer til Tur til Trysil.2019? Farvel og tak…
Januar
Året startede med en afslutning af vores juleferie i island. Det er mange år siden vi har gjort det, men der var som altid fedt at være deroppe. Juleaften, nytårsaften og dagene derimellem var fyldt med gode folk, natur, ridning, badning, børnehygge og meget mere.
Januar bød også på flere nyskabelser i Svendborg; både lysparaden (hvor Kåre og jeg leverede ord, lys og lyd) og så Svendborg Graphics Festival, med spil, computere og tegneserier. Gode initiativer begge dele.
Far levede stadig i januar – jeg kan ikke huske hvad vi lavede, men her sidder ham med Röskva og læser en af hendes historier.
Og i januar var jeg tovholder på både en filmfestival i Faaborg og så FM i Poetry Slam. Filmfestivalen var fed at være vært på – og de har spurgt mig igen.
Og sidst, men ikke mindst, så var der jo to herrer som havde fødselsdag i januar – den ene er Óliver, som fejrede det herhjemme.
Og så min, som blev fejret i Island og i en flyvemaskine.
Februar
Februar bød på almindeligt hverdagsliv i Svendorg, afbrudt af en hyggelig vinterferie i Sverige med Ane og Andreas, som vi også snart tager på skiferie med. Det var tophyggeligt.
Marts
I marts fik vi besøg fra Göteborg, da Jondi og Inga kom forbi. Den stod på masser af leg med ungerne, gåture og godt gang i huset – dejligt at de kiggede forbi; længere er der trods alt ikke til Göteborg 🙂
De har været på friskolen en del år efterhånden, men det var først i år vi kom med til forældrefesten. Festerne plejer at være ret lgendariske – og de er altid med et tema. I år var det så ordet “Fanget”, med fængselstema eller fanget i en rolle. Der var fri fortolkning og jeg tænker en del af mig slap ud med mit bud på punk.
Med Máni samlede jeg en spillemaskine – så nu skulle der samles noget med Óliver. Det blev til en elguitar. Et billigt samlesæt fra Thomann, men den spiller faktisk ganske udmærket, og er overraskende nok ikke båndfalsk.
Med Röskvas skoleskift til friskolen, så er der også nogle ting som vi ikke skal til mere – blandt andet den årlige kunstudstilling.
Og så kom Gael og far på besøg. Måske var det faktisk hans sidste besøg på Mellemvej. Det var dejligt at se dem. Far havde lige spillet nede omkring Lolland og drønet land og rige rundt med Gael. Hun fortalte at han ikke havde virket så glad på turen, heller ikke selvom han skulle spille. Så måske allerede der var der nogen tegn. Men han havde tilsyneladende ikke delt sine plane om at sige farvel med Gael, som ellers er en af hendes tætteste venner. Så er det siger lidt om hvor privat en kamp det var.
April
I april tog vi over for at se den store afslutningsopvisning på KIE, Mánis efterskole. Udover den unge mand er vokset, så er han også dygtig til gymnastik. Han stod forrest og øverst flere gange – og fik danset og sprunget sig igennem en flot og energisk opvisning. Det var lækkert – og bedstefar var også med og nød det i stor stil.
April byder også på den årlige turné med OE. I år var Röskva og ellers lignede resten sig selv, dog med en fed tilføjelse. I år var der en mulighed for mountainbike en af dagene – dét var konge.
Og så fik ham her en fortjent medalje fra garden – han blev udnævnt årets musiker!
Et projekt som Röskva havde set meget frem til var årets teaterprojekt på byen. Hun var var meget fremme på scenen og det var nok også det som gør at hun nu er med i endnu et teaterprojekt i Svendborg Børne- og Ungeteater.
Og så blev april måned starten på Det Store Husprojekt. Efter at have fået huset vurderet af fire ejendomsmæglere og set på seks andre huse, så besluttede vi os for at blive boende og bygge om, da det var billigst – og efter at have set på andre huse, så blev vi egentlig glade for det sted hvor vi bor. Vi har en fin have, ligger ved en stille vej og er tæt på byen. At husets indretning så er lidt mærkelig, det går nok. Det kunne være rart med en hel kælder eller en teenageafdeling i en længe og et ekstra toilet, men drengene er topglade for deres nye værelser og det nye store rum fungerer rigtig godt.
April er påske og her har vi efterhånden fået en lille påsketradition op at stå med Søren og Sofie. Det æg’te hygge, med æggetrilning, snaps og gåtur.
…og så var vi også i Ebeltoft og endda i havet i April måned. Sejt.
Maj
Maj. For fanden. Måneden med to store, fantastiske, kærlige konfirmationer af to dejlige unger – både Liva og Óliver. Og lige der, midt i mellem de to, et slag i mellemgulvet, en livssorg, et mørkt hul af uforståelighed. Far vælger at tage herfra, fire dage før Ólivers konfirmation. Jeg ved ikke hvordan vi klarede det, men det gjorde vi. Heldigvis. Livas konfirmation vil altid stå i et underligt skær for mig, fordi far så tydeligt sagde farvel til mig i den kirke hvor hun blev konfirmeret. Dagen var ellers både lys og dejlig, med lækker mad og søde mennesker og en smuk konfirmand, så tak for det.
Ólivers konfirmation var en dejlig dag. Vi startede med at tage røven på ham, da han troede at han skulle køre fra kirken til festen i Holger; men han fik sig en åben sportsvogn istedet. Hele den islandske delegation kiggede forbi sammen med den danske side af familien. Og oveni det, så troppede Peder Most Garden også op med hele to orkestre. Det var en fest at være med til – og Óliver klarede også de to optrædende i stiv arm. Tak for festen allesammen, det var dejligt I kom 🙂
Juni
Vi skulle jo egentlig have været på kanotur, men grundet papirssjusk, så blev det til en far-datter tur med tør-roning i Gødestrup i stedet, sammen med hele kanojuntaen. Bål, olympiade og råhygge.
Dagen efter spenderede vi det meste af eftermiddagen i i det nye eksperimentarium
Til årets sommefest på friskolen overraskede Óliver os allesammen med hans nye fritidsband; damn – drengen kan jo også både synge og spille guitar. Og så var han som frontmand i bandet en lun og herlig entertainer 🙂
Roskilde blev det også til, dog nok for sidste gang i et par år, da The Ranch er lukket. Men det var godt; ikke så godt som sidste år – men godt.
Ellers gik juni bare med Svendborghygge, husprojekt og et enkelt besøg af mor.
Juli
Der er ét album for juli måned og det hedder interrail. Det var en fed, fed tur med rygsæk og telt ned gennem østeurpa, med stop i Tyskland, Ungarn, Tjekkiet og Østrig. Gør vi det igen? Ja, det håber jeg – det var fantastisk.
August
Månedebn rundede sommeren af med en Københavnertur, hvor vi både fik fejret en fødsesdag i storebrors kolonihavehus og så fik Óliver indløst sin konfirmationsgave; en hel dag i cablepark med sin onkel.
Herhjemme blev der bygget både hos andre og hjemme i huset. Jeg er ret pjattet med Kåres måde at bygge på – det er noget med at købe materialer og så finde ud af det henad vejen.
I vores eget hus kom Søren forbi og reddede vores gulv. Det er vi MEGET glade for, for jeg var nået til et punkt hvor jeg nægtede at tage fat på flere større opgaver., og så måtte et duvende gulv bare være noget vi lærte at leve med… Men sådan blev det ikke.
Og så er august også måneden hvor fruen i huset fylder år. Til trods for opstarten af hamsterhjulet, så er det en krækommen lejlighed til lige at koble ud, se lidt gode folk og forlænge sommeren bare en smule. Så hurra for dig, skat.
September
August og september sætter altid familiens overhoveder i lettere katatonisk choktilstand; efter en sommerferie skal man i gang med arbejde og så er der lige to fødselsdage som skal vinges af – og i år fylder Máni endda 18. Og det skete igen i år – go selvom det er lidt heftigt, så nyder vi det trods alt, selv når Röskva bestiller cirkus-fødselsdag eller x-faktor eller hvad hun nu finder på. Máni er lidt mere chilled, nu han er vokset fra skattejagt 🙂
Så fik jeg også Máni med på vandet for første gang – også fordi det først er nu jeg har fået fat i nøglen til kajakklubben. Jeg håber virkelig at ham og fruen får taget sig et kajakkursus, det kunne være fedt at tage lidt ture på vandet sammen.
Vi blev hyret igen af Aabenraa Statsskole til at lave deres sprogfestival. Det var igen et hit – og jeg fik startet på min podcast.
September er også høsttid, i år hjalp Mánis kæreste, Maja, også til.
Så fik vi også sagt et sidste farvel til far til hans urnenedsættelse. Han fylder stadig meget for især Röskva, og jeg har lovet hende at vi snart kører over og sige hej til ham. Det var en smuk, hård og meningsfuld dag. Det var rart at få sat en form for punktum – ikke at man nogensinde “kommer videre”, men måske mere at man i højere grad er klar til at leve videre med det.
Og huset? Næsten færdigt – med god hjælp fra Sveinn og onkel Ingi, som løbende har hjulpet os med både døre, køkkenplade og en hel del mere.
Oktober
I oktober fik vi gjort det som man skal huske at få gjort; vi tog på kærestetur til et spahotel i Hamburg. Alt for lækkert sted, fed by, masser og atter masser af kunst, god mad og god kærestetid.
Oktober blev også en social måned med hele to besøg fra Island – og så besøgte vi selv Göteborg i efterårsferien. Sveinn fik os hjulpet på plads med det sidste, nemlig den nye bordplade til køkkenet. Tak!
Og Halloween? Knap så seriøst, jo ældre ungerne bliver. Måske er de ved at være for store nu – det fandt ihvertfald på nye ting at lave med græskar.
November
Svendborg kommune besluttede sig for at slå tre prisfester sammen, både kultur, sport og spejder – og så hyrede de mig som konferencier. Fed aften, med god musik, god stemning og en masse søde mennesker. Så jeg tænker kommunen faktisk fik en fed idé der.
Vi bestilte et vildmarksbad og jeg byggede det. Alene. Og fuckede op to gange. Og jo, det har jeg lært alt for meget af – men nu er det tæt og nu er vi glade og nu får vi det brugt 🙂
Og så var der julefest på friskolen med Röskva i hendes første friskolelucia.
Og på friskolen havde udskolingen også brugt 10 dage på at skabe deres helt teaterstykke ud fra ordet “UD!”. Det var både sjovt, provokerende og tankevækkende. Og for en gangs skyld sad Óliver ikke bag trommesættet, men spillede en større rolle som humanistisk fængselsbetjent, med både sange og fin slapstickhumor.
December
I et hus med to teenagedrenge er det nu godt vi har damerne til at sørge for julehyggen. Röskva elsker at jule og Erla hjælper gladeligt med at bage og finde frem. Så vi er taknemmelige for at de sørger for at Mellemvej altid er svært hyggeligt i december.
Så fik vi besøg af Ingvar Freyr, Erlas lillebror, og hans kæreste. Det var dejligt at se dem og vi fik både taget dem med til lysfest i Svendborg og nogle af de lokale hippie-julemarkeder.
Så fik Óliver snydt sine forældre – han havde jo ikke sagt noget om at han skulle spille solo til årets julekoncert, men det gjorde han – og det klarede han med bravour.
I efteråret skulle vi egentlig have været i Wakamba, men vi var ikke klar til at komme tilbage til det sommerhus hvor vi havde været med far så mange gange. Så istedet aftalte vi en søskendeweekend i København. Det var godt lige at se dem inden Jeppe tog til Indien med pigerne, Troels til Tyskland og Louise til Nørrebro.
Jul blev fejret herhjemme på stille og hyggelig manér med mutti og bare os fem. Det var stille og roligt og lige som det skulle være.
2. juledag driblede vi til Aarhus for at sige god jul til resten af den jyske liga.
Og så slutter vi ved nytårsaften. Máni fejrede den i Aarhus med efterskolevenner og det havde vidst været fint. Vi fejrede med de sædvanlige slyngler og det er både en ganske festlig og hyggelig aften vi har fået op at stå der, med masser af leg, dans og god mad; lige som det skal være…
Tak for i år 2019 – nok et af de hårdeste år i mit liv, men heldigvis også med masser af gode timer i godt selskab. Jeg er klar til 2020 og det ser på papiret allerede rigtig godt ud…
- Ingen kommentarer til 2019? Farvel og tak…
Friskolefornøjelser med teaterstykket “UD!”
Friskolen gav overbygningen ordet “Ud!”, hvorefter eleverne i fællesskab skabte et helt teaterstykke på en time, med musik, replikker, kulisser og det hele. Óliver havde valgt ikke at være i bandet denne gang, da han jo alligevel spiller så meget trommer med garden, så han havde fået en ret gennemgående rolle som fængselsbetjent, endda med to sange undervejs. Og nu ved jeg godt at man ikke skal tro på hvad en far siger om egne børns fortræffeligheder, men han har altså noget scenetække den dreng, og så var han både sjov som fynsk betjent “Du’ anholdt for at vær’ utidig.”
Stykket fik både sat ord på racisme, kønsforvirring, religion, likes, nøgenhed og en hel del mere – det var topfedt at de unges eget take på hvad der fylder for dem lige nu, og så i en ramme som både æstetisk og musikalsk var superfin, når man nu tager den korte periode i betragtning. Smukt.
Og så havde Óliver så også holdt noget skjult for os – sammen med Peder Most Garden havde han nemlig fået en solo til årets julekoncert, hvor han stod i front og spillede “Little Drummer Boy” af Katherine Kennicott Davis. Julekoncerten er en hyggelig familietradition, som har været en ting lige siden Óliver så sådan her ud:
- 1 kommentar til Friskolefornøjelser med teaterstykket “UD!”