Du smiler…

Det har taget lidt tid at komme ind på dig, bette mand. Der var så meget hele tiden. Men du kom flot ud i verden, og fører dig flot frem. Imponerer mig med din vægtforøgelse, og imponerer alle med dit glade og rolige sind. Min lille zen buddhist. Og nu er du så også begyndt at smile med både øjne og mund. Til din vilde storebror, din pludrende far og din dejlige mor. Og nu vil jeg gå ned og putte mig i sofaen hos dig 😉

- Ingen kommentarer til Du smiler…