Mod Vesterhavet

Efter en fantastisk tur til Island, vendte vi snuden mod DK og havde stadig næsten 14 dage inden første arbejdsdag. Så vi besluttede os for tage et smuttur til vesterhavet og se lidt kunst på vejen. Ungerne fik valgfrihed om de ville med, og Óliver og Röskva sagde heldigvis ja-tak. Dejligt <3

Vi startede med Tørskind Grusgrav, hvor Arne Jakobsen har 9 kæmpe værker stående. Vi var positivt overraskede. De er monumentale og området er hyggeligt at gå tur i, så vi fik frokost og fik vandret i en lille times tid.

IMG_20200725_140714IMG_20200725_133813

Derefter kom turen til Artland, en skov 35 km. udenfor Herning. Wow! Det var fantastisk og vi skal helt sikkert tilbage. Skoven var fyldt til randen med kunstværker, både store og små, og der var rigeligt både at se på, røre ved og tale om. Vi var der i ca. 3 timer og kunne godt have været der længere, hvis ikke det var fordi vi lige skulle nå et vandrehjem i Ringkøbing. Men vi kommer tilbage – og anbefaler det helt klart her fra 🙂

IMG_20200725_174806IMG_20200725_174231_BokehIMG_20200725_173311_BokehIMG_20200725_173543_BokehIMG_20200725_165656

IMG_20200725_160148

Den første aften boede vi på Danhostel i Ringkøbing. Fedt sted med både poolrum, badminton, bordtennis og lækre værelser – og tæt på byen. Om aftenen forkælede vi os selv med lidt lækkert asiatisk nede ved havnen og dalrede rundt i aftenskumringen.

IMG_20200725_200405

Næste dag besluttede tog vi så på strandcamping. Vejret var fint, så vi hoppede i Vesterhavet og legede med bølger, hoppede i klitter og fik os en smuk solnedgang. Der er noget ved Vesterhavet som jeg er dybt forelsket i, så det er altid rart at få et skud af det indimellem.

IMG_20200727_085634

IMG_20200726_170357IMG_20200726_211355IMG_20200726_214239IMG_20200726_212521

IMG_20200726_145144IMG_20200726_151649IMG_20200726_152309

Undervejs så vi også lidt andre jyske stoltheder…

IMG_20200726_113344IMG_20200726_130416

IMG_20200726_113959

Vi sluttede af med at se Vadehavscentret. Egentlig ville vi også have set Tirpitz, men det var Coronabooket, så det må blive en anden gang. Men Vadehavscentret var også ret fint; analogt og sanseligt i sin kobling af træ, siv, metaller og digitale projektioner, sammen med masser af skjulte højttalere med fuglefløjt og bølgeskvulp. Og så et arkitektonisk mesterværk af en stråhytte.

IMG_20200727_120923IMG_20200727_123738IMG_20200727_124359IMG_20200727_125952

Og efter blot tre intense dage, så gik turen igen mod Svendborg…

- Ingen kommentarer til Mod Vesterhavet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *