God morgen

Bare en lille hilsen og god morgenherfra mig. Rejsen i går gik fint. Meget, meget mærkeligt at være alene på tur, men godt nok Jeg mødte Gunna og Bjarni i lufthavnen og fik mig lidt mad der inden vi lettede, flyet var 45 minutter forsinket og da jeg landede, kørte jeg direkte til Svendborg, så det var nødvendigt at strække lidt ben imens jeg ventede på min taske. Følte mig underligt tilpas da manden ved bilulejningsfirmaet spurgte om jeg plejede at tage ekstra forsikring på mine biler… 🙂 og om jeg ville skrive den på firmaet… men i stedet for at sige “hør nu her, jeg plejer ikke bare sådan at flyve rundt og leje biler på må og få… osv.” så sagde jeg bare: “nej tak ikke denne gang”. Køreturen gik fint. Mørkt, men jeg hørte radio og var fremme inden midnat. Nu er jeg stået op og skal snart af sted til det første skolebesøg. Solen skinner, men det er ikke helt varmt endnu. Har dog på fornemmelsen, at jeg skal passe på med at tage for meget tøj på. Jeg skal lige have et par kopper kaffe inden jeg tager af sted, fordi i min islandsk indstillede krop, stod jeg op 5:30….. Håber ikke Kim har gjort det samme, selv om Røskva godt nok for tiden har det med at synge meget højt og friskt klokken 06:00. Ikke populært. Nåh – det nytter vist ikke at sidde her længere. God onsdag til jer allesammen.

- 1 kommentar til God morgen

One Reply to “God morgen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading