Jorden Ryster!

Et kraftigt jordskælv har ramt Island. Skælvet blev i første omgang målt til 6,7 på richterskalaen og havde sit epicenter kun 50 kilometer øst sydøst for hovedstaden Reykjavik, viser målinger fra det amerikanske geologiske center. Senere er det nedjusteret til 6,1 – men det er dog stadig samme energiudladning som 1 megaton af TNT, eller 4.2 PetaJoule (som er den energimængde Zimbabwe bruger på et år). Broerne omkring Selfoss er lukkede og der er store stenskred i bjergene omkring. Geologerne venter, at der kommer et stort efterskælv, fordi der stadig er stor spænding i jordoverfladen. Det kan komme om 10 minutter, om en time eller i løbet af de næste par dage. Sidste gang – i 2000 – gik der fire døgn… Kim Linnet oplevede jordskælvet i Reykjavik. Han siger til emtekaer.dk:

»Jeg stod i en isbutik og skulle til at købe mig en milkshake (ha, ha), da jorden pludselig begyndte at ryste. Folk i butikken blev ret stille, hvorefter en pige bag disken sagde at de var stadig ved at bygge i nærheden – hvilket folk åbenbart tog som gode varer. Det føltes også lidt som de rystelser store byggemaskiner fører med sig. Jeg havde lidt håbet på at mit første Jordskælvvar lidt mere spektakulært, men 6,7 på Richter giver vel også lidt streed-cred …«. udtaler Kim Linnet.

»Det hele varede 15 – 25 sekunder. Øllene væltede ned fra køleskabet«, fortæller en lettere chokeret Erla Ingvarsdottir, som var ved at servere vafler for sine gæster i ægteparrets haveanlæg.

Det korte af det lange – vi er okay 🙂

…okay, okay Troels. Det var da rimeligt vildt at opleve – men den tætteste beskrivelse bliver altså stadigvæk at du skal forestille dig et MEGET stort og tungt bæltekøretøj kører lige forbi dig – og så nedsætte tempoet, gange rystelserne med 10 og forlænge tiden. Kan du det?

Hus fra Selfoss:

PS: God karma din vej Anna, for at ringe så hurtigt og spørge om vi var okay!

PPS: Svigerfars bror, som bor (boede) tættere på centrum af skælvet end os er okay, men hans hus er ødelagt, hans lade er delt i to og hans jorder har åbnet sig, så det er da rimeligt farverigt.

- 6 kommentarer til Jorden Ryster!

Der er så dejligt ude på landet…

Sidste år var Lars faktisk med os til Klantræf her i Island – og da vi var så glade for det sidste år, så gentog vi det. Vi tog op til vores dansk/islandske venner, Jørgen og Anna, som er konge og dronning over en traditionsrig institution på nordvest Island. Nogle af familiens medlemmer har arbejdet der som lærere da det var folkeskole for mange år siden og lige nu er det så en slags oplevelses-skole for de store klasser i Island. De får en uge hver på stedet hvor Jørgen og Anne hiver dem igennem teambuilding, idræt, selvtillid, at holde taler, lege og meget andet. Og de gør det godt. Men anyway, vi var der allesammen, fra fredag til søndag og havde det fortræffeligt 🙂

Ude i nordvest:


Stedes komfur:


Vores sovesal:


Der var også besøg fra Austrian Gay Society:


Oliver og Styrmir diskuterer:


Kim har fået lov til at prøve børnenes legetøj:





Veisteinn Hendrix:








Tilsammen er de 4,5 meter høje:


En af reglerne var at alle par skulle have ens trøjer, så resten af familien vidste hvem der hørte sammen – så undgik vi de natteseancer som ellers var på mode i de islandske bygder for 100 år siden:

De lokale elvere har fyret op i grukedlen og koger mennesker til aftensmad:


Islændinge anno 1847 2008:


Jørgen lærer ungerne at vaske op:





Lige børn leger bedst…





…men skæve har det sjovere:


Suprise!


Anna og Tómas:





…flere pics i slideshowet.

Tak for en fantastisk weekend – vi er en dejlig flok 🙂

PS: En stor tak til Ragnheidur fordi hun, på godt og ondt, er familiens vedholdende fotograf 🙂

- Ingen kommentarer til Der er så dejligt ude på landet…

Billeder fra Listaháskolins afslutningsudstilling 2008…

Så er fuglen fløjert fra reden mod de sydlige himmelstrøg. Og ved jo at det hun kommer til at få det hun ønsker, og så håber jeg bare at hun nyder tiden som barnløs kvinde imens… Heroppe har vi været ude i studiet i dag og male lidt og så har jeg endelig bestået den egentlige prøve mht. mit islandske – det lykkedes mig at skændes med en ekspedient og få ret, på islandsk. Det må ligesom være det der viser at man behersker sproget – argumentere og alt muligt. Så jeg slap for at betale 6000 ISK som han sagde – hvortil jeg svarede at det var prisen for at have det man kalder en forretning som har to års garanti. Nemlig. Well, well. Óliver er på vej til Akranes, men jeg har lidt på fornemmelsen at både jeg og Máni kommer til at savne ham for meget, så vi tager nok også til Akranes på torsdag og sover – hvis vi altså må for svigermor 🙂

I går var jeg så til afslutningudstillingen, og i forhold til sidste år hvor udstillingen blev holdt i nogle trendy, men mørke siloer, så var årets museum en bedre oplevelse. De forskellige uddannelsesretninger havde hver deres område og i forhold til sidste år synes jeg blandt andet at de grafiske designere var lidt længere fremme i skoene… Men som forudset, så var der som altid også de obligatoriske islandske idéer omkring uld, bjerge og neon. Det er åbenbart uundgåeligt at gå igennem den periode som kunstner heroppe…

ARKITEKTUR
Gik fra det kedelige, overdimensionerede parcelhus:


…over til det lidt mere vovede, med niveauer og materialeskift…







..til de mere interessante, organiske former:


TØJDESIGN:
Ikke noget videre at byde på – mindede lidt om fejlslagne forsøg på at modernisere punk og dunjakker:








PRODUKTDESIGN:
Her var der straks lidt federe ting at komme efter…

De her organiske smykker fik mig til at tænke på Vertical Farming, som jeg synes er ret interessant og som jeg nærer store håb for.



Så er jeg jo også en sucker for lampe design, og idéen med et gulvmonteret spot der lyser op i en løsthængende reflektor er måske ikke ny, men de fleste der bruger den funktionalitet ender altid i et eller andet overforbrug af chrom eller noget der ligener en blanding mellem Sydneys Operahus og en italiensk scooter. Her har de i stedet brugt en moderne lampeskærm – noget der får det til at lykkedes lidt bedre:





Lidt i samme boldgade var der plastickælke i Philip Starck dimensioner, men med oldschool formsprog:



GRAFISK DESIGN:
Fra den fuldstændigt idéforladte narcissisme:
Pengesedler med portræt:



…over den sædvanlige islandske skamridning af historisk folklore…
Runer med rust:



…til gennearbejdet udtryk, gennemsyret af overvejelser og kvalitet:
Fonten “Autokrat”:



Lidt mere spændende medicinindpakning:


MALER / KUNST:
En lidt blandet landhandel, men bedre end sidste år.

Uld, du kære uld:





Ret flotte og interessante optiske værker:





Træ:
Når der nu ikke er Palmer, må man bygge dem selv:



“Hvis ikke starten er god, så er det lige meget hvad man gør for at rette op – det vil altid være noget møg…” – Kunstnerens egen forklaring:


Kom bare, afrikanere – vand har vi nok af:


…neon…





…se mig se mig se mig….







…og så alt det man ligesom bare gik forbi…








Men, ret skal være ret. Jeg ville stadig gerne have leget med ler og farver i fire år. Det kunne da have været hyggeligt. Og ligesom inde for alle andre professioner, så bliver gallerierne jo nødt til at lægge vægt på at de kunstnere de udstiller er uddannede – derfor ville jeg gerne have haft papiret. Jeg håber bare på et tidspunkt at der vil ske det for kunst- og bogverdenen som også er sket for musikverdenen – nemlig at det bliver cool og trendy at udgive sine ting selv og man ikke partout skal have Gyldendal eller fire års uddannelse stemplet i nakken, før medier og andre accepterer det man laver som gyldigt kulturprodukt. Men indtil revolutionen kommer, så må man jo bare spænde faldskærmen og hoppe først…

- Ingen kommentarer til Billeder fra Listaháskolins afslutningsudstilling 2008…

Op og hop…

Endnu er tiden kommet for en lille weekend blog. Selvom det plejer at være Erla der står for dem.
Min første uge på barsel er vel overstået. Og det har været lidt ligesom ø-lejren var de første par år. Det tager lidt tid at lære at slappe af. Men det kommer, stille og roligt. Mine dage går med praktiske ting omkring huset i DK, med at koge mos til Röskva og så indimellem få et lille rengørings flip i huset. Forleden havde jeg også Röskva med ude i studiet for at male tip-oldefars spisebord færdigt, med der var så spændende derude at hun ikke helt synes min plan om at hun skulle sove til middag mens jeg fandt mit indre jeg i samvær med mine pensler var en særlig skarp idé. Så hun var med til at male lidt – hvilket også havde sin charme. Stakkels Erla, i øvrigt. Ikke alene er hun belemret med tre unger der snart kommer hjem med den ene ubehjælpelige rædsel efter den anden fra folkeskolens hellige feature-uger, hun er også gift med en mand der pure nægter at øvelse gør mester og den skitseagtige friskhed der opstår ved at skifte medie konstant er en god ting. Gad vide hvordan vores hus kommer til at se ud… Tiden går også med at tænke for og imod mine højtravende planer om online lærdom, planer som skal føres ud i livet NU, hvis det nogensinde skal blive til noget. Well. Puha. Jeg får stress. I dag var der knaldgodt vejr. Og når det er det på Island, så går man ikke ude og luger ukrudt og drikker øl, næh, man tager på ski 🙂

…og dæleme om knægten så ikke drønede ud i haven og spillede bold bagefter… Gid man havde energi som en fem-årig.

- 3 kommentarer til Op og hop…

Tøris

Da Erla talte med mig i telefonen og spurgte om jeg havde nogle planer for drengene, svarede jeg at jeg havde tænkt på at tage ud og købe lidt tøris. Hvortil hun, ganske afslappet sagde “Det er fint skat, så ses vi bare her hjemme.” Hvad hun derefter tænkte, skal jeg ikke kunne sige, men jeg ved da at hændelsen har været gentagelsesværdig overfor veninderne. Men vi morede os. Og efter at have leget med det derhjemme, så tog jeg det op i børnhaven og underholdte med et lille WizKid show med balloner, tøris og frugtfarve. Stor succes. I øvrigt lidt interessant at se hvad forskellige regeringer mener er farligt for befolkningen – heroppe mener de at alkohol og husholdningssprit er rene masseødelæggelsesvåben, hvorfor det er ret svært at skaffe. I Danmark derimod mener de at tøris og salpeter i de forkerte hænder kan få folk til at strikke eksplosive, kolde spegepølser sammen i fanatismens navn. En mærkelig verden vi lever i…

- 8 kommentarer til Tøris

Min svigerfars smukke land…

Det er måske nogen der tænker – indimellem os selv – at det må være træls at være fra to forskellige lande. Men jo mere jeg tænker over det, desto mere synes jeg det er en force. Og specielt med Danmark og Island, fordi de to lande kulturelt og sprogligt har så tætte bånd – og dog er sindelag, livsanskuelse og naturen i de to lande så vidt forskellig. Hver for sig kan man hurtigt blive træt af jantelovsramte, sofa-afstemmende godt-nok danskere med deres evindelige kalendere og brok over dsb og verjret. Og man kan blive træt af de evigt for-sent kommende, altid arbejdende, materialistiske og alvorlige islændinge. Men hvis man tager det bedste fra begge lande, så er det en ret perfekt cocktail…

I fredags var vi så islandske og kørte impulsivt ud i ødemarken fordi der endelig var vindstille, frost og høj sol. Og når vejret er sådan, så findes der meget få steder hvor det er ligeså lækkert at være. I den knastørre frostsol mellem de islandske fjelde…

- 3 kommentarer til Min svigerfars smukke land…

Frys!

207 mennesker aftaler at fryse på nøjagtig samme tidspunkt i 5 minutter – på Grand Central i New Yourk…

Det er altså en rigtig, rigtig, rigtig fed idé… Jeg ville gerne have været der, eller gjort det eller prøve at gøre det. Flashmobbing rykker!

- 1 kommentar til Frys!