Category: Billeder / Myndir

Det var da barda bedste ;-)

 

 

 

Solen smed om sig med stråler, mens ungerne blev strøget ud over Tåsinges bakker, godt pakket ind i krigsmaling, våben, højt humør og stor madpakke. Med Valdemar Slot som kulisse blev der dræbt orker, kæmpet mod amazoner, løftet sten, fortalt eventyr, fundet knogler, set teater, spillet musik og meget, meget mere. Det var i alle henseender en fantastisk dag – og dejligt at min tro Væbner, Frank, kom med og også lod Albert bide skeer med fantasi og våben. Det tog lige lidt tid før Röskva turde komme tættere end 5 meter på en Ork – og Máni var heller ikke helt tryg, men efter en god frokost og lidt indkøb af nye våben, så blev der slagtet. Og så snart de kom hjem til Mellemvej, gik de i gang med at blande eliksir af juice og frugtfarve, hvorefter de gik over og slog nabobørnene ihjel. Tillykke, DR, det gjorde I faktisk rigtig godt :-)

Mobil September 2011-09-11 009Mobil September 2011-09-11 019Mobil September 2011-09-11 018Mobil September 2011-09-11 024Mobil September 2011-09-11 035Mobil September 2011-09-11 043Mobil September 2011-09-11 058Mobil September 2011-09-11 051Mobil September 2011-09-11 070Mobil September 2011-09-11 082Mobil September 2011-09-11 086Mobil September 2011-09-11 094Mobil September 2011-09-11 097Mobil September 2011-09-11 080Mobil September 2011-09-11 073Mobil September 2011-09-11 092

Tillykke med de fire, skat :-)

Kære Röskva. Der er ikke meget du må nøjes med i livet indtil videre, men denne gang må du – for jeg har kun støvede mobilbilleder af din fire-års fødselsdag. Den var ellers fin, og det var du også. Fire år. Tænk sig. Der er så mange ting der er særlige ved dig – for det uvidende hjerte er det at du er fars eneste pige – og at du er den eneste af mine børn der er blevet født i Island. Men der er meget mere, og måske skulle jeg have vidst det da du lærte at gå i en alder af 10 måneder. Du var lidt hurtigere end drengene. Lige siden har du bevæget dig, og dine egne danse og dine gymnastiktrin kan gøre selv sommerfugle svimle. Dine umiddelbare sværdslag i kampen med dine brødre, får hver gang din far til at smile. Din ubetænksomme bestigning af klatrebjerget i Djurs Sommerland i en alder af 3 år, fik omkringstående mødre til at trække vejret lidt hurtigere. Og du snakker. Snakker, så selv en lærer kan føle sig forpustet. Du snakker, og danser, smiler og slås. Du vil hjælpe med i køkkenet, selv bestemme dit tøj og din mors feministiske tilbøjeligheder og drengepigethed har du smidt ud med badevandet. Dig, og alle dine ting, skal helst være lyserøde som sukker, neglelakken skal sidde fint og i legetøjsforretningen er det hylderne med køkkenmaskiner der er de interessante. Og du giver de bedste krammere. Når du hænger fast om halsen, og bliver hængende i mere end en høfligheds sekund, så ville jeg ønske jeg kunne strække minutterne ud til sekunder. …og hvis man er ekstra heldig får man et kys med på vejen. De dage bliver din far både yngre, rankere og helt særligt glad. Du har fyldt de første fire år godt ud, og jeg glæder mig altid vildt og inderligt til at se dig – du er fars pige, og jeg knuselsker dig til Pluto og tilbage igen ;-) Tillykke, krølle.

Livet på Ollerup:

Jeg følte mig meget macho i dag, jeg besluttede mig nemlig for selv at reparere min græsslåmaskine. Det tog kun 1½ time og 25 forbandelser, så virkede den igen. Omend den hoster noget – men det er nok bare årstiden, den har sikkert fået pollen i membranen. Og ellers så nyder jeg stille stilheden. Det har været 14 fantastiske dage på Ollerup, men også 14 dage med intenst samvær døgnet rundt. Der er en følelse i mig når jeg møder på arbejde, at her måtte tiden godt strække sig ud. Det er simpelthen så fedt derude. Tiden bliver brugt på lange, basale diskussioner om selve ordet tillid, værdidiskussioner om unge og retten til et seksualliv, faglighed og musik, musik, musik. Alt sammen noget man aldrig så skyggen af i “folkeren”. Og en elevflok som har noget så dyrebart som ambitioner. Jeg har også indrettet mit eget lille hood i serverrummet, og har pyntet døren med gamle taster og xkcd-udklip.
Og så det bedste. Jeg har fået tildelt otte fantastiske elever, som er “mine” i et helt år. Jeg er deres “papfar” – og at få lov til at være så tæt på otte unge mennesker, er noget af en gave. Samtidig er der dejlige og sjove kolleger, lækker mad konstant og skønne omgivelser. Mit klasselokale ligger med panoramavinduer på første sal, med udsigt over skolens park – og med eget thekøkken. Til morgensang står forstanderen og spiller sax, og i skolen seks øvelokaler er der både prof. lydstydie og alt fra Nord Electro til oldschool Hammond. Mmmmh. Som den første IT-Gerning fik jeg hele skolen over på Google Apps, hvilket alle er meget tilfredse med – nu er det bare den underliggende hardware del med krydsfelter og serveradresser jeg lige skal have snoren rundt om…
Herunder er lidt billeder fra min kontaktgruppetur, hvor vi cyklede til Svendborg og badede, derefter tog vi på maskinen og indspillede tre numre og lavede mad – og til sidst tog vi hjem på Mellemvej og holdte bålaften til kl. 01, hvorefter de crashede på førstesalen. Jeg er sikker på ar Ollerup er det helt rigtige de næste mange år – og de har allerede booket vores band til foråret, med fuld tarif :-) …og kære Máni, Óliver og Röskva – I skal dælme have nogen gode undskyldninger klar, hvis I vil undgå efterskole :-)

Rie – min “tutor”, har været på OE i 10 år.
IMG_8435

 

Kristian
IMG_8458

David
IMG_8461

 

Søren:
IMG_8466

Lamu (Sara):
IMG_8478

Stine og hendes kontaktgruppe:
IMG_8493

Tine og Sophia:
IMG_8499

Tine:
IMG_8638

Marie:
IMG_8649

Sophia:
IMG_8672

Jam på Maskinen – det blev til U2 – One + Lean on me + Always med Erasure
IMG_8663

Andreas:
IMG_8681

Spisning i gården ved Maskinen:
IMG_8688

Sovesal på Mellemvej:
IMG_8710

Bålhygge:
IMG_8713

IMG_8715

 

…og aftenen var en succes!

Tre timer i selskab med masser af gæster, søde, glade og kreative mennesker – og larm, støj, øl, musik, digte og kærlighed. Guldkalvenes første koncert var et ubetinget hit – svært at beskrive hvor fedt det pludselig er at lave noget sammen, istedet for den evindelig konkurrence på point og publikums gunst. De 11 numre er vidt forskellige, nogle er ren lydtapet til fortællinger, andre nærmer sig Manu Chao pop. Og der bliver spillet på elektrikerrør, Cajon, fløjte, legetøjkeys, megafon og et hav af mikrofoner. Næste gig er til November, vi glæder os allerede :-)

Love Slam 2011-08-03 299Love Slam 2011-08-03 276Love Slam 2011-08-03 239Love Slam 2011-08-03 237Love Slam 2011-08-03 270Love Slam 2011-08-03 159Love Slam 2011-08-03 071Love Slam 2011-08-03 008Love Slam 2011-08-03 075Love Slam 2011-08-03 067Love Slam 2011-08-03 037Love Slam 2011-08-03 121

….og så lidt pics fra besøget hos Jeppe og Anna – et par gode dage i kongens KBH.
DSC02180DSC02173DSC02177DSC02165DSC02182DSC02148DSC02145DSC02133DSC02132

 

 

 

Back in business…

Så genlyder huset igen af Röskvas konstante pludren, Máni pløjer plænen op og Óliver finder tempoet det rigtige sted. Det er superdejligt at have dem ombord igen. Sekunderne nåede ikke at få mange grå hår, før Emma, Anton og Karoline hoppede over hegnet, så de er med det samme tilbage i den gode, gamle gænge. Dejligt. I dag tog vi så Anton med ned på Christiansminde for at gå amok i chokoladekiks og krabbefangst. Det var en stor succes. Videoen er herunder – og det kan anbefales at spole lidt, da jeg ikke lige gad at klippe idag. Ikke sindsoprivende fjernsyn, men trods alt søde sommerminder. Jeg skal nok klippe lidt mere og smide musik på fremover. I morgen er planen at smutte i banken og få vores bankmand til at besvime, og så vil jeg ellers prøve tage bestik af vejret og se om det bliver Lyø eller Venø der får besøg i tre dage. Der er godt nok 250 km til Venø, men det er til gengæld forbi Herning, så mon ikke Lotte kunne være et godt stopover der? Og hvis det bliver Lyø, så kan vi blive hentet. I aften overnatter Anton her, og Röskva savner Catty fra børnehaven, så hende skal vi besøge i morgen. Ja, ja – hvis ikke man selv har planer, så skal ungerne nok sørge for at der kommer nogen…

Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-11 031 Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-11 015 Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-11 013 Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-10 004 Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-10 001

 

Emmas gave fra Island – meget fine :-) Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-10 018

 

Ungernes Afi-Skibe fra Akranes – de skulle da med hjem, skulle de :-) Måske man lige skulle hjælpe Olli færdig…Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-10 020

 

På et tidspunkt sad Óliver og legede med figurer på værelset, imens han grinte af et eller andet. Jeg spurgte ham hvad der var sjovt, og så sagde han at det var musikken der var griner. Jeg så hvilken cd der var var på, og kom i tanke om at vi vist havde glemt CD´en fra grillaftenen med Lasse og Kåre i anlægget. Well, well. Det er vel aldrig for tidligt at få lidt sproglig spændvidde…Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-10 010 Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-10 013 Ofelia Beach - Nokken - Ungerne og jylland 2011-07-10 014