Der er vidst en hel del at være taknemmelig for i år. Masser af gode oplevelser og rejser med familien, nye opgaver på jobbet, frisk luft med nære venner og gamle onkler og stadig bud efter cirkushesten til dette og hint. Máni er startet på efterskole og er superglad for det, hvilket også har skabt lidt tiltrængt luft for Óliver, så han kan prøve at være den store. Ungerne vokser og langsomt begynder fruen og jeg også et mærke tosomheden og alderen over 40 komme snigende. Det skaber masser af tanker – er vi der hvor vi skal være, hvad skal tosomheden bruges til, hvad med jobbet, hvad med huset og så videre? Men så længe konen er sød og sexet, ungerne er raske og man synes jobbet giver mening, så burde det jo være nok – happiness is a choice. Men det er også lidt kedeligt at læne sig tilbage. Yolo. Så måske nærmer vi os der en retning for det nye år? Men inden det kommer, så er der et lille tilbageblik.
JANUAR
Året startede med de her skønne mennesker som vi endelig har fået en nytårtradition med – det sæter jeg virkelig pris på. Karaoke, limbo, lækker mad og masser af grin. Perfekt.
Så blev jeg færdig med min PD i “Proejktledelse og faglig vejlending”. Og fik kort derefter en mulighed for at prøve tingene af som projektleder for Efterskoleforeningen i forbindelse med Ungedagen 2019.. Fruen smed mig i havet og bød på Asti som tillykke 🙂
FM i Poetry Slam. Som sædvanlig en fed aften med fuld sal. Jeg deltog ikke som slammer, men tog vidst billeder og klappede.
Så blev jeg gammel – og det blev Óliver også.
Og måneden sluttede af med en begravelse af Gulddrengen. Første koncert i Royal Arena – og vi synes det var et hit. Sjov koncert og fedt backingorkester.
FEBRUAR
I februar stod den på job og så årets første ferie. Denne gang til Vemdalen på ski, bare os fem. Det var superhyggeligt. Hytte med sauna og godt med sne. På turen hjem svingede vi forbi Göteborg og besøgte Inga og Jondi og havde et par gode dage dage.
MARTS
Der faldt sne i marts. Lige præcis nok til at Galgebakken skulle have en tur. Søren og Sofie og ungerne kom forbi med rester fra deres påskebord, så det blev pludselig en ret hæderlig og sjov påskefrokost. Og selvfølgelig en kærkommen lejlighed for frøken Röskva til at lade limpistolen og gå amok i pap og æg.
Så så Svendborg Forsamlingshus dagens lys. Det er Josefine Ottesen der står bag og Óliver var med til at tromme det igang. Stedet har klart potentiale og ligger ret perfekt midt i Svendborg, vi må se hvad det bliver til.
Så kom Begga forbi og besøgte os. Og på trods af at Erla vist var syg, eller en af ungerne, så var hun med på at tage i Lego House. Dejligt at der ikke er så langt fra Island alligevel…
På jobbet kastede vi os ud i et samarbejde med Svendborg Kommune. OEX klassen designede, 3D printede og lavede visioner for kommunens nye Tankefuld projekt. Det var lærerigt og inspirerende og gav en god didaktisk pejling for hvad en fag- og karakterfri klasse kan give.
Så fik jeg endelig set Solvej – og farmen. Solvej fyldte 40 og inviterede til gilde på hende og Jerrys nye landsted, tæt ved Sorø. Hele det gamle sjak af ø-lejr folk og gymnasievenner var der, så det var en fest. Lækre mennesker, solide omgivelser og gode timer,
Og så blev vi flere i familien. Frida kom til verden og jeg har jo siden erfaret at hun er superskøn. Årvågen, nysgerrig, rolig og tryg ved andre. Dejligt at blive onkel igen – og jeg har endda fået lov til at passe hende en smule i januar 🙂
Hverken Röskva, Óliver, Pder Most Garden eller msukskolen ligger på den lade side, så der er altid enten trommer eller saxofon igang derhjemme – og selvfølgelig masser af koncerter – og således også i Marts. Her det vist årets koncert på Gymnasiet med Röskva og jubilæumskoncert med Óliver på Svendborg Teater.
APRIL
Nu burde der selvfølgelig være et korbillede eller to, men historien er måske nærmere at de to små søskende besluttede sig for at sige ja til turné med efterskolen og derfor stor-nød en uge med farmand, masser af musik og skønne unge mennesker. Turnéen er altid en fornøjelse, men særligt i år var det hyggeligt, fordi begge unger besluttede sig for at tage med. Thor havde også Asta med og Óliver især nyder at være sammen med teenagerne fra OE.
Efter et par år eller fem eller syv så lykkedes det endelig. Troels lavede sit PhD-forsvar og blev godkendt, så nu er han ekspert. Store tanker om små ting. De gamle bød på mad efterfølgende – så tak for en hyggelig dag, godt gået, brormand 🙂
Vinteren slap åbenbart sit tag, så marts var også den første chance for at få luftet mountainbiken igen.
Máni mødte for første gang sin efterskole – og startede med tæt kropskontakt – her hængende på skuldrene på en af pigerne fra sin kontaktgruppe. Han klarede det i god stil.
Sveinn og Borghildur kom forbi. Vi havde forinden fået ordre om at finde et eller andet som Sveinn kunne hjælpe os med af håndværksmæssig karakter, og vi overvejede nyt køkken, men det endte med ny baksetkurv og minidrivhus.
Så besøgte vi også Jeppes kolonihave for første gang, Sommersky. Ikke som de københavnske kolonihaver, som indimellem blot er små ikea-parcelhuse, men nærmere at hyggeligt klondyke af brændeovn, trange rum og genbrug. Lige som det skal være.
I samme omgang hoppede vi også forbi bedstefar og en tur i den nærmeste klatrepark.
Og så en lille arbejdsrevolution. Jeg havde besøg af en tidligere kontaktgruppe – noget der aldrig er sket før. Måske fordi vi havde det helt særligt sammen, på trods af at de er meget forskellige.
MAJ
Haven eksploderede som altid om ørene på os. Vi tog det værste og lod resten stå – og begyndte at nyde udelivet i det som skulle vise sig at blive den varmeste sommer i Danmark i mange år. Nice. Gode venner, havbadning, bålmad og mountainbiking. Svigermors 40-årsgave, en ordentlig røvfuld båludstyr, kom til sin ret.
Og så en af årets sødeste øjeblikke. Da Máni stiller sig op foran hele Röskavs klasse, sammen med Röskva, og synger Justin Bieber karaoke – Máni er godt til meget, men der er nok andre end ham som er bedre til sang. Og netop derfor var det bare så virkelig fint. Der var et farhjerte der smeltede der…
JUNI
Martin blev gift engang, men vi nåede aldrig at holde en polterabend. Så det var på tide. Vi kombinerede en lækker båd til 1 mil., med adskillige rammer øl, et fort, en svensk ø og planer henad vejen. Det var ikke så ringe endda.
Hvad gør man når et stykke af haven har gamle betonrester, støbejern og tidsler? Bygger en terrasse henover. Af sibirisk lærk. Frida skal jo gerne kunne få en splint i fingeren uden af få kobbersulfatforgiftning.
Årets høst. Nu med rabarber som vi senere brugte i syltetøj, hvilket igen viste sig at blive til den bedste syltetøj vi nogensinde har lavet. Mums.
Så kom Troels forbi og tog et kajakkursus med mig. Et weekendkursus som gav adgang til Svendborg Kajakklub. Ikke dårligt. Jeg nåede dog kun at sejle 22 af de obligatoriske 50 km., så jeg har stadig noget at se til når klubben åbner.
Så var det Erlas tur til at få en PD. Hun klarede det i flyvende stil – selvfølgelig. Så nu er begge forældre blevet en uddannelse klogere. Det var fedt at gå i skole igen – og egentlig hyggeligt at vi gjorde det på samme tid, det var som de gode gamle dage på seminariet 🙂
Og så var det Mánis tur. Han klarede folkeskolen med bravour, også selvom han skulle skifte skole tre gange – det var så ikke en del af planen. Han havde gode klasser, fik masser af søde venner og står her med Alma, som han har kendt siden de begge to kravlede og åd jord.
De stolte forældre sender ham til sidste skoledag og afterparty på maskinen. Hvor han drak breezer lige foran næsen på sin far – og dansede med pigerne. God dreng 🙂
JULI
Juli startede med den bedste Roskilde i flere år. Jeppe D fra arbejdet, som har sort bælte i friluftsliv og kajak, bød mig ombord i Transporteren. Der var fede aftener med både gym-vennerne, Jeppe og Søren og en perlerække af lækre koncerter. Vi boede med de andre gamle i et område lige ved badesøen, så det var ganske simpelt perfekt.
Svigerfar fyldte 70 og for 10 år siden bød han på en tur til Kroatien. Denne gang bød han igen på ferie, så vi to til Tenerife i 14 dage. Det var en fantastisk ferie. Erlas gamle ven fra skoletiden, Matti, bor her efterhånden fast og hans kone har skrevet den mest populære islandske rejsebog om øen, så med den som pejlemærke fik vi også set meget mere end hotellet og poolen.
Efter Tenerife fortsatte sommeren under anderledes low-key forhold. Vi pakkede teltet og driblede til Ebeltoft for at nyde lidt sol med bedstemor, Troels, Clarissa og Frida.
Det blev også til en dagstur til ø-lejren på Lyø for lige at se de gamle venner. Röskva var ret pjattet med konceptet, så måske tager vi derover lidt flere dage næste år, hvis det kan passe.
AUGUST
Udenpå fyldte fruen 42. Indeni? Det skifter lidt 🙂
Og så blev det tid til at sige farvel til Máni, som skulle til at starte på Koldingegnens Efterskole. Der blev både afholdt farvel-dinner ude i haven for vennerne og så blev der også farvel-fejret med Alma, som skulle afsted på Vejstrup. Snøft – og nyd, nyd, nyd. Det indvarslede også en ny tid for rytmen derhjemme, men vi har vidst vænnet os til det.
Wakambaturen er blevet en fast augusttradition. I år prøvede mig og Sietske at komme med i den store bagedyst, det gik næsten…
Det var tæt på at jeg hev stikket på Tønder, ikke på grund af selskabet eller musikken, men fordi festivalen simpelthen ligger helt håbløst for mig og familien. Det er midt i skoleopstart, og særligt en efterskoleopstart med introuge, gør at festivalen bliver mere en stressfaktor end noget man glæder sig til. Så der er Tønderpause, ihvertfald i år. Men. Jeg tog afsted og selvfølgelig blev det godt, ustresset og musikalsk. Ligesom sidste år. I år fik den en ekstra tak med slægtshistorie, med besøg på diverse kirkegård og hos slægtninge. Et eller andet sted, så er det jo vores familie der har reddet Danmark fra Tysken, skabt den danske højskolebevægelse og udvundet landbrugsjord fra marskens fugtige greb. Cirka.
SEPTEMBER
Så blev han 16 år. Sweet sixteen. Nu må han købe øl, køre på knallert og knalde. Ikke så slemt endda, så længe han ikke kombinerer det.
Hende her fyldte også år, 11 af slagsen. Og nu fik DR sørme også øjnene op for hendes kreatalenter. Jeg fik fri fra jobbet og tog med hende til Aarhus, hvor der både ventede hotel, festuge, en meget glad datter og så aftenhygge med bedstemor. Jeg tog en galleri-vandring og kom til at lave et impulskøb til 4.000.- Men jeg kunne ikke lade være.
Til februar er der premiere på Kyndelmisse/lysfestivalen i Svendborg. Jeg skal levere levende ord sammen med Kåre Wangel, ligesom vi gjorde ti paraden sidste år. Det bliver noget med kæmpedukker, kunst, musik og en hel del mere.
Så kom Sveinn og Borghuldur på besøg, endda sammen med bedstefar, så det var en sjælden mulighed for lige at nyde lidt samvær. Dejligt når den slags sker.
Og sidst men ikke mindst, så flyttede Felix ind – en meget, meget sød killing, som vi fik fra Kinge. Meget kælen, meget legesyg og flottere end Simba. Desværre er Perle blevet gammel og sur, så vi har “mistet” én kat og fået en anden, men mon ikke de accepterer hinanden på et tidspunkt…
OKTOBER
Oktober blev den store relationsplejemåned. Startende ud med en fætter-kusine weekend i det sydfynske. Jeppe og pigerne kom og slog sig ned i tre dage, så vi gik ture, spillede spil og fik hygget os ind i efteråret med hyggechampen over alle.
Efteråsferien gik i år til Møn, for at se vores tidligere hjem; skolen på østmøn. Desværre var den til salg (igen) og ejerne var ikke i humør til at få besøg. Vi brugte i stedet tiden på et vandrerhjem i nærheden, med gåture på klinten og sightseeing i storbyen Stege. Tiden er ikke gået helt i stå siden vi flyttede – de har f.eks. omdannet sukkerfabrikken til et ganske hipt fabriksområde med gallerier og de obligatoriske bolchefabrikker og mikrobryggerier.
Så kørte vi til Göteborg for at besøge Erlas søster Inga – og se den lille nye. Hende og Jóndi har lavet samme omgang som os – tre børn i rap, to drenge og en pige. Det kan jo kun blive godt.
Og så havde vi sørme bryllypsdag – vi fejrede det med en gåtur sammen med ungerne 😉
På vej stoppede vi ved Troels og Clarissa som havde indbudt til aftenmad og hygge. Lou og Emil kiggede også forbi, så det var en fin afslutning på uge 42.
Og Felix var stadig cute.
NOVEMBER
Det lille projektmonster, bedre kendt som Röskva, har i flere år ønsket sig en Halloweenfest. Så vi gav efter. Sammen med en veninde fra klassen og hendes forældre samlede vi kræfterne og forvandlede hytten og inviterede til uhygge. Det gik , datteren var glad og min kone var yndig.
Spoken Word? Der var masser henover året. Workshops, sprogfestival, flere workshops, videooptagelser og nye talenter – så jubilæumsåret for PSFyn (10 år gammel i år) foldede sig ud i god stil.
Og et ret sjovt sammentræf var at både min egen og Mánis efterskole lavede teaterforestilling. Der var lidt forskel på udtrykket, men det var fedt at mærke hvordan Mánis efterskole havde givet eleverne frie hænder til at skabe en ret sjov fortolkning af “Midt om natten”. Begge efterskoler formåede ihvertfald at komme i mål med det som i virkeligheden er formålet med at bruge skoletid på at lave teater; at få sammentømret elevholdet på en ny måde, vise dem at man løfter bedst i flok og at man ikke når til et flot resultat uden at anstrenge sig lidt…
DECEMBER
Har selvfølgelig sine traditioner. Ude på friskolen stod den på spiselige nisselandskaber og kor med Óliver på shaker.
Da Troels og jeg begge holder jul i udlandet, så trommede vi sammen til juleweekend med Mutti. Der blev udvekslet gaver og smil – og Clarissa gav en juleklipning i køkkenet; vi siger tak, det er den skarpeste gryde vi har set indtil nu.
Så lykkedes det endelig. Efter at have boet 10 år i Svendborg fandt drengene hertil. Årets 12/12 kl. 12:12 fandt sted på Mellemvej. Med flammekastere, bandøvning og en hel del mere…
Og så ankom vi endelig til Island. Det har været en luksusferie af de helt store. Dage fyldt med familiebesøg, rideture, svømmehal, klatring, spilhygge, læsning – og vi har formået at undgå både indkøb, madlavning og opvask i to uger. Det fås ganske simpelt ikke bedre…
Den er god nok. Når man betragter nyhedsstrømmen og ser på termometret og så kigger på dette blogindlæg, så lever vi tilsyneladende midt orkanens øje. Det har været et fantastisk år. Og jo, det er selvfølgelig kun highlights der er beskrevet her. Der har været tvivl, kedsomhed, nye drømme, længsler, misundelse, frustration, uudholdelige tandsmerter og alt muligt andet – men alt i alt, så kan jeg ikke være andet end dybt taknemmelig. Så tak for i år til alle der slog vejen forbi; jeg håber vi ses næste år.
- Ingen kommentarer til Tak for 2018 – det var lige i øjet!