Det var da barda bedste ;-)

 

 

 

Solen smed om sig med stråler, mens ungerne blev strøget ud over Tåsinges bakker, godt pakket ind i krigsmaling, våben, højt humør og stor madpakke. Med Valdemar Slot som kulisse blev der dræbt orker, kæmpet mod amazoner, løftet sten, fortalt eventyr, fundet knogler, set teater, spillet musik og meget, meget mere. Det var i alle henseender en fantastisk dag – og dejligt at min tro Væbner, Frank, kom med og også lod Albert bide skeer med fantasi og våben. Det tog lige lidt tid før Röskva turde komme tættere end 5 meter på en Ork – og Máni var heller ikke helt tryg, men efter en god frokost og lidt indkøb af nye våben, så blev der slagtet. Og så snart de kom hjem til Mellemvej, gik de i gang med at blande eliksir af juice og frugtfarve, hvorefter de gik over og slog nabobørnene ihjel. Tillykke, DR, det gjorde I faktisk rigtig godt :-)

Mobil September 2011-09-11 009Mobil September 2011-09-11 019Mobil September 2011-09-11 018Mobil September 2011-09-11 024Mobil September 2011-09-11 035Mobil September 2011-09-11 043Mobil September 2011-09-11 058Mobil September 2011-09-11 051Mobil September 2011-09-11 070Mobil September 2011-09-11 082Mobil September 2011-09-11 086Mobil September 2011-09-11 094Mobil September 2011-09-11 097Mobil September 2011-09-11 080Mobil September 2011-09-11 073Mobil September 2011-09-11 092

Tillykke med de fire, skat :-)

Kære Röskva. Der er ikke meget du må nøjes med i livet indtil videre, men denne gang må du – for jeg har kun støvede mobilbilleder af din fire-års fødselsdag. Den var ellers fin, og det var du også. Fire år. Tænk sig. Der er så mange ting der er særlige ved dig – for det uvidende hjerte er det at du er fars eneste pige – og at du er den eneste af mine børn der er blevet født i Island. Men der er meget mere, og måske skulle jeg have vidst det da du lærte at gå i en alder af 10 måneder. Du var lidt hurtigere end drengene. Lige siden har du bevæget dig, og dine egne danse og dine gymnastiktrin kan gøre selv sommerfugle svimle. Dine umiddelbare sværdslag i kampen med dine brødre, får hver gang din far til at smile. Din ubetænksomme bestigning af klatrebjerget i Djurs Sommerland i en alder af 3 år, fik omkringstående mødre til at trække vejret lidt hurtigere. Og du snakker. Snakker, så selv en lærer kan føle sig forpustet. Du snakker, og danser, smiler og slås. Du vil hjælpe med i køkkenet, selv bestemme dit tøj og din mors feministiske tilbøjeligheder og drengepigethed har du smidt ud med badevandet. Dig, og alle dine ting, skal helst være lyserøde som sukker, neglelakken skal sidde fint og i legetøjsforretningen er det hylderne med køkkenmaskiner der er de interessante. Og du giver de bedste krammere. Når du hænger fast om halsen, og bliver hængende i mere end en høfligheds sekund, så ville jeg ønske jeg kunne strække minutterne ud til sekunder. …og hvis man er ekstra heldig får man et kys med på vejen. De dage bliver din far både yngre, rankere og helt særligt glad. Du har fyldt de første fire år godt ud, og jeg glæder mig altid vildt og inderligt til at se dig – du er fars pige, og jeg knuselsker dig til Pluto og tilbage igen ;-) Tillykke, krølle.

Sikke noget lort

Så skete det endelig! Hvor hvor ofte er det man kan få sine medmennesker til at juble over fækalier? Min lille, nu store, datter har lavet sin første lort på potten – og det var vist også på tide. Hun er jo en vaskeægte lady, der elsker alt hvad der er lyserødt, og er fløjtende med feminismen, især når hun sidder o Buddy´s legetøjsbutik, og bare helst vil have lyserøde husholdningsapparater i plast. Jeg tror endda man kunne sælge hende en lort, hvis bare den var lyserød – gad hvilken farve flamingoer egentlig laver. Og på grund af ladygenerne, så tror jeg det der med afføring er helst noget hun ikke vil beskæftige sig for meget med. Men nu ringede hun selvfølgelig glædesstrålende til far. Tre gange i går. For nu havde hun lige tisset. Og nu havde hun lige lavet lort. Og nu havde hun lige lavet en perleplade. Fascinerende. Jeg ellers mange gange fortalt hende at store piger ikke bruger ble, men så siger hun bare at “jeg er en lille pige, far”. Men når hun så skal i seng, og jeg siger at alle små piger sover nu, så bliver det til “Jeg er en stor pige far.” Smart. Hun bliver måske politiker. Ja, ja. Det ser ikke ud til at der er flere første tænder foreløbig, ikke flere ´første lort på potten´ og ikke flere første skridt. En anelse veomdigt – og vennerne er først ved at starte nu… Så må vi se hvordan det går i Jylland og i KBH, når farmand skal rejse rundt med tre børn og en potte – det skal nok give anledning til en munter scene eller to.