Vi har i mange år talt om at lave wallart eller murals på den store røde væg på huset, som vender ned mod Svendborg. Vægger er dog 8 meter høj og seks meter bred, så det er en lidt større opgave – og hvis det nu ikke bliver topnice, så er det jo ikke sikkert at det bliver nemmere at sælge huset. Eller måske bliver det netop det, der er jo en del Københavnere som flytter hertil. Nå. Men.
En aften sad vi i vildmarksbaddet og så på den hvide væg ved terassen. Vi talte lidt om hvad vi ville have med på et maleri, hvis vi skulle lave et. Og begefter så tænkte mig og R¨skva, hvorfor ikke? Så vi tog alle fem ønsker lavede denne her tegning, med lidt god hjælpe fra nettet. Vi synes selv det er blevet superfint. Men det bedste af det hele, var faktisk at lave det. bare at chille der i solen med pensler, høre gode musik og male med min datter – ren luksustid. Det der med at skabe noget sammen med sine unger, hvor man begge er rookies og ikke aner hvad man laver. Det giver en fin ligeværdighed som gør samværet lidt nemmere at være i. Både med det her maleri, men også med spillemaskinen som jeg byggede med Máni og med studiet, som jeg byggede med Óliver. Og så var der også lidt god karma i at bruge onkel Torbens gamle oliefarver, så de endnu engang kunne gøre verden til et lidt smukkere sted <3.
Nu må vi se om vi har fået mod på større målestok; måske vi lige skulle til Silkeborg og se hvordan deres gadekunstfestival har udsmykket byen.
