Straffen for ikke at opdatere i et stykke tid, er jo at man så kommer til at skulle fortælle en masse på en gang. Det kan også gøres kort. Det var en god påske.
Med bedstefar på besøg – og besøg hos bedstefar. Med påskefrokost hos Lars’ kæreste Sietske og hendes søde børn (som har gået på Ollerup). Med brætspil. Gåtur på havnen. Biograf. Latenight film på sofaen. Hygge på Maskinen. Poetry Slam i Odense. Dinnner-date og dans med kvinden i livet. Brødrene. Gåtur i skoven. Kunst i Cisternerne. Besøg hos Inga og Niklas. Gåtur på strøget. Æggetrilning. Magic-Turnering i Holbæk. Running sushi. Og alt det andet gode.
…og der var da også andre øjeblikke. Som da jeg næsten sad fast i æbletræet med en grensaks, efter jeg ihærdigt havde prøvet at skære det ned i den højde som jeg mente det havde da vi købte huset. Altimens min far mente jeg var aldeles dygtig til at beskære træer, og Erla for 37. gang mente at nu var det vist nok med al den beskæren. Næsten som om hun ikke rigtig tror på, at jeg i mit tidligere liv har været gartner. Men jeg fik ondt af hende, og lod hende køre med en fyldt trailer ud på genbrugspladsen på en weekenddag, hvilket er en oplagt mulighed for at øve sine evner i at bakke med trailer. Her prøver man at gøre sit bedste…
…da hun så kom hjem og fortalte at det var helvede på jord, og jeg ligesom godt kunne se der var 14 trailerfulde haveaffald endnu, besluttede jeg mig for at leje en kompostkværn i stedet. Jeg skal fanme ikke bakke med trailer. Nu ved jeg ikke hvilken slags kompostkværne de har i Island. Øjensynligt nogen som kan bruges til at kværne bjerge med. For da jeg kom stolt hjem med min lille, fikse og gule kompostkværn fra Silvan, som var stor nok til kviste og enkelte tynde grene, så skreg Erla af grin. Okay, det var måske ikke den mest maskuline kompostkværn i verden. Næste år så lejer jeg den store model. Og smider hele hækken i den. Og så håber jeg den er sort. For det er jo bestemt ikke rart når ens kone griner af kompostkværnen….
…derudover var der ikke så meget. Måske lige en enkelt detalje om en sovende bedstefar ved aftentide, og en onkel der partout skulle lokke alle tre børn med ud i et mosehul, men godt at den stroe dreng selv kan putte sine søskende, og godt at vi have tørre sko og strømper med…
Anyway, her er der billeder – og en video per request, fra årets forårsopvisning i SG.
