På job i Norge

Det var nu noget ganske andet end tysklandsturneerne. Men jeg klager ikke. Eller, jo, det gør jeg. For det var dyrt for de kære elever. Og der var ikke noget publikum til koncerterne. Men til gengæld havde turen sin egen, rolige rytme. I et område som både bød på lange underjordiske grotter, store vandfald, en skaterbane – og så indkvartering i en gammel norsk militærlejr. Som altid brugte vi dagene på sang og seværdigheder – og når så solen var gået ned, så fik lærerne sig en lille en eller to. Og det er da også kollegahyggeligt at lægge arm kl. 03:30 om morgenen. Erla var helt overbevist om at jeg elskede Norge, fordi jeg havde taget løbeskoene med, og pludselig begyndte at løbe i Norge – og det var ikke det eneste, en dag droppede jeg bussen og gik istedet 10 km. ind til byen. Men det er jo ikke Norges fortjeneste. Jeg kan nemlig også lide at gå når vi er i Island. Jo, jeg kan. Så det er vel mere den smukke natur der skal tillægges helbredende kræfter og ikke Norge per se. Det eneste Norge har, som jeg er misundelig på, er kaviar på tube, Fleksness, Røyksopp, Kaizers Orkester, høje lønninger, skisportssteder og sporadisk gode humor. Og når man begynder at synes at 78 kr. for en lille fadøl er billigt, så er det på tide at tage hjem…