Martins halmhus ligger i en kolonihave i Svendborg. Huset er selvbygget, med mange fine detaljer. Jeg glemte at tage billeder, men f.eks. er stigen op til hemsen et afbarket egetræ, hvor man bruger grenen som stige. Kåre serverede sild og påskeøl og så havde vi to timer sammen der, inden Erla skulle hentes ved toget. Jeg er ikke nået til design endnu. Graden af pikmåling mellem mig og Kåre er kraftigt aftaget, hvis den overhovedet har været der. Grunden til at jeg og Kåre sad i Martins halmhus, var at Kåre lige ville lade mig høre nogle sange han havde skrevet, så jeg kunne give lidt kritik inden han skulle spille dem på tirsdag, nede på Hansted, til Folk for Folk. Jeg er en røvdårlig kritiker. Særligt efter en påskeøl og en sildemad. Han kunne for min skyld have lavet fluxus-musik med waldhorn og haiku, og jeg ville stadig have klappet begejstret. Sådan er jeg. Der skal ikke så meget til. Pissegode sange, Kåre. Ingen tvivl. Spørg til side, han kan skrive tekster, manden. det er ret fedt. Anyway. Det var pikmåling vi kom fra. Han skulle lige vise mig noget, hans nyeste bogindkøb: “Makers” af Chris Anderson. Og så var det at jeg gik lidt i stå. Det er 4. gang på under 10 dage, at jeg i meget, meget forskellige sammenhænge har fået kastet det nye design-paradigme efter mig.
1. På mit nuværende PD-Modul ved UCL er dannelsen netop afgået ved døden, og vi er overgået til design-paradigmet, hvor værdinihilisme og prototyping er det nye sort. Jeg kan ikke sige jeg er enig, men jeg kan godt se at produktion som meningsskabende aktivitet for den enkelte giver mening.
2. OE er sammen med 11 andre efterskoler i Danmark gået i gang med at udvikle 9. klasse på landets efterskoler. Det er et stort projekt, koster en del timer og 100.000.- pr skole. Her fik vi Stanford Design Thinking smidt efter os som overliggende ramme for hele projektet – og som en nutidig forståelsesramme for undervisning.
3. Erla havde et kursus, med byens andre privatskoler. Guess what? Målstyret læring og design i processen undervejs (min fortolkning).
4. Kåre. Som nævnt ovenfor.
Så det er fagre nye tider. Jeg ved ikke lige om jeg er klar til at smide Klafki ud med badevandet og erklære alt for lige gyldigt / ligegyldigt, men jeg synes det rummer potentaler. Miseren er så bare den summative evalueringsform der ligger i folkeskolens afsluttende prøver. De giver ikke så meget plads til “Hvordan har DU så lyst til at redegøre for din viden omkring det moderne gennembrud?”. Well, det skal ikke forhinde mig i at starte www.oelabs.dk op til næste år, som digital legeplads. Vi ser had det bringer med sig.
- Ingen kommentarer til Design, design, design.