Busrazzia. Føles som et overgreb. Men festivalen spurgte om ikke jeg havde lyst til være med, og jo da. Så på med pink og ind i tilfældige busser og læse poetry slam højt. Nogle folk klappede. Andre kiggede bonert i gulvet. Nogle tog demonstrativt deres hovedtelefoner i ørene. Fair nok. Men indimellem var det også helt sikkert at dem på vej hjem mod Hjallelse en tirsdag eftermiddag fik lidt at tale om – og så har vi da gjort noget. Senere stod den på Poetry Slam, som jeg vandt, foran 100 festivalglade publikummer og så en ret sublim udgave af Snedronningen, opført i byrummet i den odenseanske nat. God stil Odense, det er ikke helt ueffent – og man tager gerne mod flere invitationer…
