Okay, jeg ligner lidt en psykotisk gris på grund af de stærke briller, men nåh ja, nogen skal jo gøre det…
Kategoriarkiv: Diverse
Lotto!
…nej, men tæt på
Som I jo nok ved, så er vores økonomiske situation ikke den bedste. Vi har da fuldtidsjob begge to og ingen bil, men vi har trods alt købt et stort hus og har tre unger i institution. Vi har derfor overvejet vores muligheder, og har nu belsuttet os for at leje vores gæsteværelse ud. Vi har jo tidligere boet i bofællesskab, så hvorfor ikke? Svendborg Kommune mangler boliger til udvekslings studenter (sådan nogle som Troels), så allerede fra på mandag skal vi have to kinesiske piger boende. De læser begge til “Liquid Cargo Handling Simulator – Crude” ude på Maersk Training Centre – det ligger ca. 3 kilometer herfra. Kommunen betaler ikke de superfede penge, men nok til at vi måske kan få råd til en bil til efteråret. Den ene pige er fra Zpishermejem-Provinsen og er 22 år gammel, den anden er fra Pinpontrik City. Vi har fortalt Máni om arrangementet, da han jo praktisk talt kommer til at dele værelse med dem, men han er cool med det, så længe vi får en bil
Vi er ret sikre på at det komme til at give nogle anekdoter, og så håber vi bare på lidt penge i lommen og en sake-brandert eller to. Der er et par billeder af studinerne her:
Ning Hao:

Kati Wong:

Dagens påskeordsprog.
I de islandske påskeæg, som vi har fået tilsendt af vores altid coole, dejlige og supportende islændinge, er der som altid årets ordsprog. Derudover er de også lavet af lækker islandsk mælkechokolade og fyld med slik, så de er jo nok verdens bedste. Vi har nu åbnet de første, og herunder er ordsprogene – lidt løst oversat af mig – med forbehold for komplet misforståelse:
Erla: Den græder ikke guld som ej har det.
Röskva: Gode mål nåes ikke med onde hensigter
Óliver: Den som vil spise skælfisken, skal først bryde skallen.
Kim: Ingen fedes af smukke ord
Máni: Noget med ejerfornemmelser, tror jeg nok….
Og så, mine damer og herrer. Erla har løbet 2500 meter på kun 19 minutter! Yes!












