For en lille måned siden, der pakkede jeg ud efter en lille tru og da min kamerataske ikke var lynet, så røg mit kamera på gulvet. Øv. Og det gik jeg så og var riemlig træt af – indtil jeg fortalte historien til min kollega, som spurgte om ikke forsikringen dækkede. “Forsikringen dækekr vel ikke, når man er idiot?” Hvortil hun svarede “Det er jo netop det vi forsikrer os imod.” Og ganske rigtigt. Jeg kunne få halvdelen af et nyt betalt. Så nu har jeg fået OM-D EM10 Mark IV. Jeg var godt nok mest på jagt efter M5 Mark III, men det kostede alligevel det dobbelte – og er ikke dobbelt så godt. Men… Jeg har også lyst til at købe et brugt Nikon D700, for at få den der vilde fullframe dybdeskarphed og lysfølsomhed, men det er nok lidt over the top. Og nu har jeg efterhånden også 4 obejktiver til mit M4/3 system, så jeg er ret investeret i det – og i og med at systemet er så småt, så lever det jo op til den gamle saying “Det bedste kamera, er det kamera du har med.” Mit Olympus er nemt lige at tage med og vækker ikke opsigt.
Nå. Men. Derudover, så er livet lettere kaotisk for tiden. Det er nok ikke helt passende at skrive om det hele på bloggen her, og da vores fokus faktisk er få ny energi i huset og fokus på taknemmelighed (som vi er godt i gang med, vi har fået malet en flot ny væg i køkkenet og så har mig og Máni bygget en ny 12-personers sof til køkkenet), så kommer her lidt billeder fra the good times,
Juleröskva er kommet i gang – men hun er jo også 15, så det er ikke længere med nissebreve, men stadig med julebag og trofast julekaenderkigning hver aften.
Og selvfølgelig var der også jul i den gamle skolegård ude på friskolen, med julesang, lucia og udstillinger.
Og Ólivers kæreste, Astrid, blev også indrulleret i julehyggeriet herhjemme, hvor de islandske mömmukager skulle både bages og males henover to dage…
- Ingen kommentarer til Hyggetid