Vi bliver bare aldrig sådan rigtig havemennesker. Det er mere sådan et halvsvedigt kapløb med faunaen som forhindring, mere end det er mindful nydelse. Sidst vi gik en haverunde, for at tale om havens tilstand som sådan, kom vi endda op at diskutere. “Jeg synes ikke det er rart at snakke have med dig.” Nej. Det er som regel bare ikke rart at snakke have. Og der er snerler i hækken, en eller anden snyltervin er ved at overtage både skur, rækværk og have, birketræet har vokset sig alt, alt, alt for stort og de tre bærbuske er forsvundet ind i et vildnis af brændenælder. Og hele den ene side af huset ligner en udkrudtsudstilling. Men nu er det snart efterår og så kan vi jo håbe på at hele lortet visner og lægger sig til at dø for vinteren. Så kan slappe lidt af igen og vente på at maj måned dukker op igen…
Og jo, vi fik da trods alt lavet æblemost. Det var da altid noget 🙂
