Jeg kan blive i dårligt humør af modne æbler, overmodne hyben og hylde – hvis jeg ikke når at få det høstet. I år var det i sdiste sekund, og jeg vidste det godt. Havde fået nervøse trækninger ved passage af enhver hybenbusk på vej til arbejde i flere uger. Så en aften brød jeg ud af hamsterhjulet og høstede nabolaget. Vægten viste desværre ikke et kile brombær og et kilo hyben, men ca. et ½ kg. af hver. Så det endte med nedenstående opskrifter, som viste sig at smage forbløffende godt. Til begge opskrifter er der brugt syltesukker, og så en snas atamon til at skylle glassene med. Kogeopskriften står på syltesukkerpakkerne, så det er bare den der skal følges…
BROMBÆR / ÆBLE
½ kg brombær
300 gram æble i meget små terninger
200 gram modne hyldebær
1 kg syltesukker
HYBEN / APPELSIN
½ kg kernefri hyben (halvér dem og put dem i fryseren, så er det nemt at tage kernerne ud)
400 gram hakket, økologisk appesin uden skræl
100 gram revet, økologisk citronskræl
Revet ingefær, efter behov
Vanillekorn skrabet fra to vanillestænger
Mums!
- Ingen kommentarer til Årets marmeladetriumf